Dansk Golf 1 2021

Denne artikel var oprindeligt planlagt til Dansk Golf i foråret 2020, inden Dumbarnie skulle åbne. Da verden lukkede ned, besluttede vi at udskyde den til nu, hvor vi håber, at det snart bliver muligt at rejse igen.

Du har ikke hørt om Dumbarnie Links før. Men det kommer du højst sandsynligt til. I april 2018 begyndte det store arbejde bag Skotlands nyeste bud på en fantastisk linksoplevelse

Den ligger med en lille halv times kørsel til St. Andrews. Der er også en halv time til Kingsbarns, som ligeledes har lagt græs til European Tour. Der er altså meget at leve op til i Fife-området.

Men det ser ikke ud til at blive et problem.

I efteråret 2019 gæstede Dansk Golf banen, som endnu ikke var åbnet. Selvom Dumbarnie Links altså langt fra var færdiggjort, står det klart, at Skotlands næste mesterskabsbane skal anses som en af fremtidens helt store.

Klubhuset er endnu ikke bygget, da vi slår ud på første hul og får den første fornemmelse af klassisk links. I horisonten ses kysten, som anlægget ligger næsten helt ud til. I begge sider af fairway er der små klitter fyldt med genstridig rough. 

Det skyldes ikke kun arkitektarbejdet, at første møde med banen udstråler links på højeste plan.

Dumbarnie Links er bygget på et område, som gennem flere år er udset som Skotlands sidste gode stykke linksland. Det giver yderligere forventningspres til arkitekt og ejer Clive Clark, der er tidligere professionel golfspiller og Ryder Cup-deltager.

 

 

De 18 huller skiller sig ud fra andre linksbaner på flere måder. Det er især pladsen, som imponerer gennem runden. Man kunne have etableret 36 huller med et stort resort på de knap 350 hektar, som Dumbarnie Links strækker sig over.

Man har dog prioriteret én bane, og det giver en stor oplevelse. Flere steder deler fairways sig op i to ruter, hvor spilleren står med valget om at tage den åbne og sikre vej mod green - eller satse hele butikken på et risikabelt og spinkelt stykke kortklippet.

Risikoen ligger især i de utallige bunkers og det tykke rough, der i klitterne hæver sig over resten af banen. Det ser helt naturligt ud, selvom der er kørt mange tons materialer ud på området for at skabe højdeforskellene i det flade landskab.

Det virker. Der er glimt af de andre huller, men oftest føler man sig isoleret på det enkelte hul, hvor man kæmper for at blive på den rette side af det tykke græs. 

Fra tee er der ofte masser af plads, hvis der spilles efter et godt landingsområde. Men et vigtigt element i ægte linksgolf udfordrer. Placeringen ud til kysten på den sydlige side af Fife gør vinden til en markant faktor.

Greens spiller fantastisk. Hastighed og fald minder om nogle af de bedste baner i Danmarks højsæson, selvom der under runden står oktober i kalenderen.

Når anlægget byder alle golfspillere velkommen, bliver det uden klubber og deciderede medlemmer. Ligesom Kingsbarns kommer Dumbarnie Links nemlig til at køre en pay and play-model, hvor greenfee er både alfa og omega i forretningsmodellen.

Det giver masser af muligheder for teetider. Men kom hurtigt ud af starthullerne, da banen uden tvivl bliver en populær destination de kommende år.

Blandt golfjournalister, turoperatører og andre branchefolk var der på runden nemlig bred enighed om, at vi i fremtiden kommer til at se store turneringer udfolde sig på Dumbarnie Links. Om det bliver i en almindelig European Tour-turnering eller en fremtidig The Open, er svært at spå om. 

Men en af delene sker uden tvivl.

Dansk Golf var inviteret til Skotland af Carnoustie Country og Fife Golf.

 

Jeg kommer aldrig med forudsigelser, og det kommer jeg heller aldrig til!

Det herlige citat af fodboldspilleren Paul Gascoigne er værd at pudse af. Sjældent har vi haft mere brug for et grin, og sjældent har fremtiden været sværere at spå om.

Også i golf. Det seneste års begivenheder har fået de flager, vi står på, til at flyde i helt andre mønstre end dem, vi kender.

Det er med en blanding af coronamathed, usikkerhed, nysgerrighed og optimisme, vi går ind i 2021. 

Golf har mere end de fleste sportsgrene fået skyld for at være sin egen enklave. Ser man på sportens historie i store dele af verden er det ikke ubegrundet.

Men det er mere tydeligt end nogensinde, at golfsporten nu lever i tæt sammenhæng med alt, hvad der ellers sker i verden. 

Vi ved, at coronakrisen har givet golfsporten et stort antal nye udøvere. Men den har også fået golfens store tours og mest kendte spillere til at reflektere over, hvordan de kan støtte op om de læger, sygeplejersker og andre, der yder den vigtigste indsats verden over lige nu.

Da Miljøstyrelsen kort før jul kunne fortælle, at danske golfklubber har reduceret deres pesticidforbrug med 82 procent på syv år, var det blot det seneste vidnesbyrd om, at golfen må og skal tage sin del af ansvaret for klodens miljø - og også gør det.

Selv grænsen mellem sport og politik blev berørt efter stormløbet på den amerikanske kongresbygning og den udbredte fordømmelse af Donald Trump. PGA of America besluttede at fjerne sin flagskibsturnering, PGA Championship, fra Trumps bane i New Jersey. Royal & Ancient meldte ud, at man i hvert fald indtil videre ikke vil arrangere mesterskaber på Trumps bane i Turnberry på den skotske vestkyst.

Det er mere tydeligt end nogensinde, at golfsporten nu lever i tæt sammenhæng med alt, hvad der ellers sker i verden.

Midt i alvoren er golf heldigvis stadig et spil, hvor vi kan koble af med vennerne og hvor vi kan følge danske topspillere på de store tours.

I dette årets første Dansk Golf er der masser af påmindelser om det. Vi møder Thomas Bjørn, der ser tilbage på den mest imponerende danske golfkarriere nogensinde. Og vi møder Emily Pedersen, der skal følge på en af de mest imponerende danske golfsæsoner nogensinde.

Vi kommer omkring damespilleres udfordringer om vinteren og den store vækst i indendørs golf.

Og så forsøger vi at forudse, hvornår vi kan komme på golfrejser igen.

Også selvom vi burde holde os fra forudsigelser.

Thomas Bjørn har en anelse svært ved at forlige sig med tanken om det halve århundrede. Han erkender, at der er huller i karrieren, som ikke er blevet fyldt ud, at han efterhånden har svært ved at følge med de unge - og at han er blevet mere blid og rund på sine “gamle dage”. Og ja, han har fået fred med den episode i bunkeren for snart 18 år siden. 

Vi tog en corona-sikker videosnak med dansk Golfs Godfather om fortiden og fremtiden - og afslører også, hvordan Bjørn ville have det med at optræde i Vild med Dans. 

Hvordan har du det med at blive 50?

Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg har det med at blive 50. Det er lidt mærkeligt. Jeg lever jo i en ung mands verden, om man vil. Jeg spiser middag med Rasmus og Nicolai og Joachim og Thorbjørn og Luke (Lucas Bjerregaard, red.). Jeg lever i en verden, hvor man ikke altid får den der fornemmelse af, at man har den alder, man har. Når folk siger “du bliver 50”, så har jeg svært ved, at det er virkeligheden. Men det er det jo. Når jeg ser mine egne børn, og hvor store de er blevet, så synker realiteterne måske en smule mere ind.

Hvordan er det at acceptere som golfspiller?

Det er svært at acceptere over 72 huller, at man spiller med nogle, der hele tiden er 30, 40, 50 meter længere. Man får fornemmelsen af, at man hele tiden skal spille helt fantastisk golf for at være med, og i og med man også taber lidt af sine egne kundskaber og styrke, når man bliver ældre, så er det sværere at spille godt. Jeg genkender ikke den person, jeg er de fleste uger, jeg spiller, fordi jeg kæmper sådan med min golf. Da jeg kom ud på europatouren lå jeg i top-10 på længde fra tee. Nu er det svært at finde ti, der slår kortere end mig.

Kan du slippe drømmen om den sidste, store præstation?

Den sidste, store præstation mod de bedste spillere i verden? Nej, det har jeg fred med. Jeg kan godt se, at på den rigtige bane; en Valderrama, Wentworth eller Paris National, hvis jeg kan få det til at hænge sammen, så kan jeg godt være med. Men jeg synes, der er for mange baner på touren i dag, hvor det er for svært. Jeg har måske et håb og en drøm om, at der kommer en uge, hvor jeg spiller godt.

 

Når man læser din bog, “Mind Game”, så er det tydeligt, at det kan føles tungt at skulle leve og præstere som tourspiller. Hvad fylder mest? Lettelsen over ikke at skulle levere mere, eller sorgen over ikke at kunne levere mere?

Når jeg sidder og ser Masters….. det gør ondt (interviewet finder sted dagen efter Masters i november 2020, red.). Det er sjovt at sidde og se på, men det gør også ondt. Jeg talte med Lee Westwood efter turneringen. Jeg sagde “jeg håber, du nød det”. Han sagde “hvorfor?”. Jeg sagde “du ved ikke, hvornår du spiller din sidste”. Da jeg spillede min sidste (2015, red.), tror jeg ikke, at jeg nød nok at være der. Lige pludselig har jeg ikke det liv mere, og det gør ondt. Så sidder man og ser på, at andre mennesker snakker, og man har selv så meget viden om, hvordan banen er, og hvordan det fungerer. Det gør ondt ikke at være en del af det. Hver eneste gang, en spiller står over et slag, så ved jeg, hvad han står med. Jeg kan se det slag. Og så vide, at det får man ikke lov til igen? Det kan ikke andet end at gøre ondt. 

Omvendt, så er der jo en glæde i, at man tog ud som professionel, og min mor sagde “nu får det et år eller to, så skal du finde noget andet at lave”, men at jeg så stadig sidder her og snakker om golf og ikke laver noget andet. Jeg har fred i mig selv ved, at jeg har leveret en karriere, som jeg kan være stolt af og glad for. Jeg har været med i en udvikling af Golfdanmark, som jeg synes er fantastisk.

Vi ved, at den udvikling er noget af det, du vil fortælle om, når du tager på foredragturné i Danmark til efteråret. Hvad er det for en udvikling?

Jeg vil fortælle om den rejse, jeg har været på fra barnsben til man stod med Golfdanmark på skuldrene i en årrække. Jeg vil fortælle om tiden fra dengang, hvor hele Danmark stod på hovedet, når Anders (Sørensen, red.) eller Steen Tinning sluttede i top-25, til en tid, hvor det ikke var godt nok, hvis vi ikke vandt.

Hvad mener du med at have “Golfdanmark på skuldrene”?

Det er nemt, når man spiller godt. Så har man hele opbakningen. Men i perioder, hvor man ikke spiller specielt godt, så bliver det tungt. Når man er ved at lave noget om teknisk, eller mentalt ikke er der, så skal man høre for det. Der har været nogle perioder, hvor det var svært. Men Anders (Hansen, red.), Søren og Søren (Kjeldsen og Hansen, red.) trak også deres del af læsset i det tog, som blev en stor succes.

Kan du forklare, hvordan det blev tungt?

Nogle gange har jeg tænkt “de kan rende mig”. Når man har skullet stå til ansvar for, hvad alle i Golfdanmark syntes, man skulle gøre, når man ikke var 100 procent ovenpå mentalt. Der var masser af kritik, da jeg droppede Masters i 2003. Men ugen inden havde jeg fået tvillinger. Jeg var 32 år og stod med sådan et par i hænderne. Hele min verden var forandret. Jeg kunne godt have taget til Masters, lavet to gange 77 og rejst hjem igen. Og taget den kritik med og så forsøge at få tingene til at fungere med familien. Men vi er mennesker, og vores sande tilstand kommer ikke altid frem. Samtidig er vi sportsfolk, og når vi står foran kameraerne og får spørgsmålene, så kommer standardsvarene, fordi vi ikke vil vise svagheder overfor de andre. Så vi er jo også skyldige i, at vi ikke får fortalt vores rigtige historier. Men det gør man jo så senere i livet. Det er blandt andet derfor, folk skriver bøger.

Du har i de senere år været involveret i en del velgørenhed - blandt andet med din gåtur fra Wentworth til Wales. Hvad skal man lægge i det? 

Det handler nok om, at man får øjnene mere op for, hvad det er for et menneske, man gerne vil være. Og i takt med at man bliver ældre, bliver man måske lidt rundere og mere opmærksom på, hvad der sker i verden. Det er måske fordi, man gerne vil have, at ens egne børn vokser op i en verden, hvor vi måske er en lille smule bedre mod hinanden. Når man er sportsmand i 20’erne, er man meget firkantet, og det er måske også den eneste måde, man bliver succesfuld på i sportens verden. Desværre.

Hvordan har du det med, at noget af det, folk spørger dig allermest om, er den Open, som du var tæt på at vinde i 2003?

Folk kan spørge om hvad som helst. Jeg har ikke nogen problemer med at svare og snakke om 2003. Der kommer tidspunkter i ens karriere, hvor det hele står på en spids. Den måde, jeg spillede på på St. George’s i 2003, er det bedste, jeg har spillet i min karriere. Der er ikke noget, jeg ville have gjort anderledes. Jeg slog bare et dårligt golfslag i forhold til det, jeg ville (fra 16. tee på finalerunden, red.). Det gør spillere jo hele tiden, når de kommer under pres. Det er, hvad det er.

Hvordan har du det med, at du ikke vandt en major?

Jeg har en ærgerlig fornemmelse, men jeg tænker ikke, at det betyder, at min karriere ikke var en succes. Jeg var et menneske og en spiller, der havde muligheden for at stikke næsen frem og spille med de bedste i verden. Jeg har fred med det, selvom jeg gerne ville have haft, at det havde udviklet sig anderledes. Hvis alle skal dømmes på, hvad der sker over 7-8 minutter på et enkelt golfhul, så...

Nogle mener, at du selv føler, at din sejr som Ryder Cup-kaptajn i 2018 fjernede The Open 2003 som det definerende øjeblik i din karriere?

Jeg mener, det er sin egen ting. Som helhed har jeg haft en utrolig succesfuld rejse med golfsporten. Der har været store nedture og fantastiske opture, og her står Ryder Cup som en af de helt store og fedeste oplevelser. Det er klart, at det fylder nogle huller ud, men for mig har mit spillede golf været det vigtigste og det, jeg har levet for hver eneste dag. Jeg ville være ked af, hvis det eneste, jeg blev husket for, var, at jeg stod som kaptajn for nogle andre spillere, der var fantastisk dygtige. Det ville være sørgeligt.

Dengang fik man at vide, at det er en lang rejse, og der er ti år til, du er på toppen af din karriere. Man skulle have haft pisken frem.

 

Hvordan vil du definere din karriere? 

Når man ser på min karriere, og når man tænker på, hvor den kommer fra og hvor den er nået til, så er det en kæmpe succeshistorie. Men når jeg ser tilbage på den, er der en masse huller, som ikke er blevet fyldt ud - i forhold til at vinde majors og at spille nok Ryder Cups. 

Jeg var en meget bedre spiller, end jeg nogensinde troede, jeg kunne blive. Men det miljø, jeg var i, gav ikke grobund for, at man kunne få lov at blive så god. Hvis jeg havde vidst det, jeg ved i dag - det siger alle ganske vist - men havde jeg gjort de ting anderledes, da jeg var 20 år, kunne jeg muligvis havde siddet her i dag med fem, seks, syv majors.

Hvad skulle du have gjort anderledes? 

Jeg skulle have haft et helt andet træningsmiljø. Da jeg kom på europatouren, fik man at vide, at man først toppede, når man var i 30’erne. Mentalt var det sådan det var. Man var ung, når man var 27. I dag er listen over unge spillere, der har vundet majors, lang, og en spiller som Rory (McIlroy, red) vandt fire majors, inden han nåede den alder. Og se bare på Rasmus (Højgaard, red), som allerede har vundet to turneringer så tidligt.  

Men det var ikke accepteret dengang. Når der er sådan et miljø, er det med til at skabe den måde man tænker på, og de forventninger, man har til sig selv, og den måde man driver sig frem på. Dengang fik man at vide, at det er en lang rejse, og der er ti år til, du er på toppen af din karriere. Man skulle have haft pisken frem.  

Var forskellen på dig og Ernie Els, Retief Goosen og de andre som vandt majors - at de kom fra et miljø, hvor man italesatte det at være god hurtigt? 

Jeg er overbevist om, at når man ser på nogle af de spillere, jeg var oppe imod, så havde de nogle helt andre amatør-oplevelser, end jeg havde. Michael Campbell vandt verdensmesterskaber med New Zealand, Ernie var en fantastisk amatør, Padraig havde alle oplevelserne med Irland og Walker Cup og så er der selvfølgelig de helt exceptionelle spillere som Phil (Mickelson, red), der vandt på PGA Touren som amatør. 

Man vil gerne have, at ens egne børn vokser op i en verden, hvor vi måske er en lille smule bedre mod hinanden.

Kan du se dig selv i en rolle, hvor du bruger dine erfaringer til at hjælpe de danske landsholdsspillere og unge proer? 

Der er jo en masse ting, man kan hjælpe hinanden med. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg havde et forfærdeligt forhold til DGU fra 1994-95 og frem til en gang ind i 2000-tallet. Jeg har været meget fokuseret på min egen karriere, og det har jeg blandt andet været fordi, jeg syntes, der var en mangel på forståelse for, hvad unge mennesker skal yde for at blive de bedste.  

Jeg har et godt forhold til Morten Backhausen (DGU’s direktør, red) og jeg har et godt forhold til landstrænerne. Så hvis jeg kan give de unge spillere noget, som kan hjælpe dem til at få de samme oplevelser som mig, så vil det være fantastisk. Jeg havde jo Steen (Tinning, red.) som lærte mig utrolig mange ting. Det var jeg glad for. Og jeg havde Leif (Nyholm, træner, red.), som aldrig havde spillet selv, men som brugte utrolig meget tid på at sætte sig ind i, hvordan tingene fungerede. Hvis jeg ikke havde haft de to i min tidlige karriere, var jeg aldrig nået til, hvor jeg er i dag.

Hvad skal du mere konkret hjælpe med? 

Det er den samtale, jeg har med Morten nu. Det ville være synd, hvis den viden, som Anders og Søren og Søren og jeg har, går til spilde. De fleste af de her unge mennesker har jo en drøm at blive professionel og leve i den her verden. Vi har en viden og en forståelse af, hvad det vil sige at være professionel golfspiller, hvad man går igennem - både negativt og positivt, og hvordan man arbejder og hvad man skal være forberedt på. Jeg tror det er bedre, at det er os, der forklarer det, end nogen der aldrig har prøvet det. 

Hvordan vil du betegne den udvikling, der har været i professionel golf i Danmark i de sidste 20 år?

Jeg synes, det er fantastisk, at man er gået fra, at det er stort at slutte i top-20 på europatouren til, at vi i en spiller som Rasmus muligvis kan få en top-10 eller top-5 spiller i verden. Og en spiller som Emily er også ved at få fat nu. Jeg synes det er fedt at se, at Danmark nu er gearet til at få verdensstjerner. Det var vi i hvert fald ikke i 1995.

Nogle gange har jeg tænkt “de kan rende mig”. Når man har skullet stå til ansvar for, hvad alle i Golfdanmark syntes, man skulle gøre

Regner du med at flytte tilbage til Danmark? 

Det er der ikke umiddelbare planer om, men måske vil jeg gerne bo i Danmark, når jeg bliver ældre. Nu bor jeg i England med en engelsk kæreste og har et setup, der fungerer for mig. Jeg har valgt at bo i England det meste af mit voksne liv og har ikke boet i Danmark siden 1997. Så det ville være en udfordring at flytte hjem.

Jeg har boet i Dubai, i England og i Sverige, og det giver udfordringer, hver gang man flytter land. Hvis jeg i mit privatliv var sammen med en dansker, havde det måske været lettere for os at flytte hjem. Det ville være svært for hende at vænne sig til at bo i et land, hvor hun ikke kender sproget. Men hvis jeg har lyst til det, vil jeg aldrig udelukke at flytte til Danmark, når jeg er færdig med at spille. 

Du har i mange år arbejdet bag kulisserne på europatouren - i spillerkomité og bestyrelse. Hvordan ser du din rolle her i årene der kommer? 

 Jeg vil fortsætte med at sidde med i bestyrelsen, men det kommer an på, hvor europatouren bevæger sig hen de næste fem år. Jeg har et stort hjerte for europatouren og for at skabe en verden for de spillere, der er der. 

Det har ændret sig meget siden dengang, hvor det var Darren, Lee, Padraig og mig, der var toppen af europæisk golf. Der var en “os og dem”-verden mellem europeatouren og PGA Touren. Det er der ikke mere. Nu er PGA Touren første prioritet, og så spiller de store navne nogle få turneringer i Europa. Vi bliver nødt til at udvikle touren og skabe et miljø, hvor de europæiske spillere har muligheden for at konkurrere på højeste niveau. Og vi bliver nødt at skabe et system, som giver de europæiske spillere mulighed for at nå verdenstoppen. 

Hvis PGA Touren fortsætter med at køre derudaf som nu, bliver det sværere og sværere for europæere at komme igennem til PGA Touren. Hvis det bliver for svært at nå over den tærskel, taber vi en masse talent på gulvet. Så bliver college den eneste vej, forbundene mister kontakt til spillerne, og så taber man landsholdene på gulvet. Vi skal passe på med ikke at give så meget magt til PGA Touren. Det ender med, at de ligesom i alle amerikanske sportsgrene, drafter de bedste spillere fra college. Det er fantastisk for collegespillerne, men det vil være forfærdeligt for landsholdene og europæisk amatørgolf. 

Som 50-årig kan du spille på seniortouren. Er det noget, du vil udnytte? 

Jeg har en drøm om at få nogle invitationer fra seniortouren i USA og forhåbentlig spille nogle turneringer på vores seniortour. Men jeg har også planer om at spille lidt på den almindelige europatour i nogle turneringer, hvor det passer mig godt at være med, og hvor jeg kan have det sjovt.

Ellers kan du jo altid stille op i “Vild med dans”? 

Nej tak! Jeg kan fortælle, at hvis jeg skal med i “Vild med dans”, så bliver det en meget, meget kort omgang. Det kommer til at vare lige præcis en uge, så bliver jeg smidt ud.

Tager på foreragsturné

Mens Thomas Bjørn kategorisk afviser at optræde på dansegulvet i “Vild med dans”, har han sagt ja til at optræde i en helt anden sammenhæng. Det sker til efteråret, når Bjørn tager på en eksklusiv foredragsturné i fem forskellige danske byer. Her vil han fra scenen øse ud af sine erfaringer og fortælle om op- og nedture i sin lange karriere på europatouren. 

I september 2021 skal der igen spilles Ryder Cup, og et af omdrejningspunkterne i foredragene bliver netop Bjørns store Ryder Cup-triumf i Paris i 2018. Her stod den danske golfstjerne i spidsen for Europas Ryder Cup-hold i den uforglemmelige sejr over USA.  

Nu vil Thomas Bjørn dele sin personlige historie fra Ryder Cup og tage danske golffans og andre interesserede med helt ind på hotelværelserne, til taktikmøderne og fortælle om sine tanker og dispositioner. 

- Hvis man læser alt om Ryder Cup, så kender man måske mange af de ting, der er foregået. Men jeg synes der er en historie at fortælle. Jeg vil gerne give folk en fornemmelse af, hvordan man laver en Ryder Cup. om lederskab og det forhold, man får til spillerne, siger Thomas Bjørn. 

Thomas Bjørn vil komme ind på sine op-og nedture i karrieren, og hvordan han i 2018 brugte de erfaringer til at skabe det, der i hans øjne var et unikt Ryder Cup-hold. 

- Jeg vil ikke tage æren for det, men vi fik skabt et hold med 12 spillere, som fungerede bedre sammen, end jeg har oplevet i alle de Ryder Cups jeg har været involveret i, siger Thomas Bjørn, som også vil trække på sine 25 år som professionel golfspiller og fortælle om den udvikling i professionel dansk golf, som han selv var en stor del af. 

Den snart 50-årige Thomas Bjørn er vant til at optræde på de store scener, og foredragsturneen bliver ingen undtagelse. For det er ikke ligefrem små mødelokaler og klubhus-cafeterier, der kommer til at danne kulisse for turneen næste år. 

Det er derimod store steder som Musikhuset i Aarhus og Det Kongelige Teater i København.

- Jeg tænkte da mit, da jeg så listen over, hvor vi skulle være. For der er jo forskel i at gå ind i en mindre sal og det Kongelige Teater. Men det skal nok blive godt, siger Thomas Bjørn, der understreger, at foredragsrækken ikke kun henvender sig til de absolutte golf-nørder:

- Man skal ikke gå derfra og tænke, at man skulle have været golfspiller for at have fået noget ud af det, siger han.

Foredragene kommer til at fungere som en samtale mellem Bjørn og TV2-journalist Morten Ankerdal og finder sted på følgende steder og datoer i september 2021:

13. sept: Musikhuset, Aarhus.
14. sept: Musikkens Hus, Aalborg
15. sept: Arena Fyn, Odense
16. sept: Kongress, Roskilde
18. sept: Det Kongelige Teater, København

Billetter til foredragene kan købes her.

Selvom du er almindelig klubgolfer kan du meget vel være konkurrencemenneske og have en glødende ambition om at nå banen rundt i et bestemt antal slag.

Måske tilbringer du time efter time på rangen med at finpudse dine færdigheder? Men er det de rigtige færdigheder, du finpudser?

Med hjælp fra landsholdsspilleren Jonas Thygesen vil vi gerne give dig nogle værktøjer til at finde ud af, hvor de lavest hængende frugter er for lige præcis dig.

Hele grundtanken er, at du skal tælle dine greens in regulation og bruge det som et pejlemærke.

Du bør nemlig kunne opnå en score, der svarer til:

Score = 95 slag - Greens in Regulationx2

Den lille matematiske formel kan bruges, uanset om du er elitespilleren, der med 13 greentræf skal kunne gå en 69’er, den dygtige amatør, der med otte greentræf skal kunne gå en 79’er, eller breddespilleren, der med tre greens in regulation skal kunne komme under 90 slag.

Hvis du bruger den, kan du dele årsagerne til, at du ikke når din ønskede score op i to kategorier.

1. Du rammer nok greens, men opnår alligevel ikke den ønskede score.

2. Du rammer for få greens in regulation.

Scenarie 1: Du rammer nok greens, men bruger for mange slag

Hvis du kæmper en forgæves kamp for at komme under 80, selvom du er i stand til at ramme otte greens in regulation på en runde, så bør du kigge nærmere på forskellige tal.

Først kan du kigge på de otte greens, du rammer 

Prøv at tæl, hvor ofte du ligger mere end 10 meter fra hullet, hvor chancen for at tre-putte er større end chancen for at hole. Prøv at tæl, hvor mange putts, du bruger per hul, hvor du har ramt green i regulation.

Det kræver megen data at lave entydig statistik på putting, fordi vi så sjældent har præcist det samme putt to gange. Men du bør som minimum være nysgerrig og selvkritisk. Er der behov for at træne lag-putting? Skal du gå mere aggressivt efter pinden på nogle af dine approachslag?

Dernæst kan du kigge på de 10 greens, du ikke rammer

Selvfølgelig kan du vælge at arbejde på dine approachslag og ramme flere greens. Men du kan også se på, hvad der sker på de huller, hvor du ikke rammer green.

Tag udgangspunkt i din hjemmebane, som du spiller ofte, og så tæl, hvad det er for nogle slag, du har brug for på de ti huller. Tæl hvor mange greenbunkers, du er i, hvor mange gange du kan chippe den ind på green og hvor mange gange, du har brug for et indspil, der flyver mere end det triller. Igen, forhold dig kritisk og nysgerrigt til tallene. Hvis du rammer fire greenbunkers på de ti huller, så skal du måske bevidst sigte mere væk fra bunkers eller lægge ekstra træning i dine bunkerslag.

Hvis du chipper seks eller syv gange på de ti huller, og du stadig ikke kommer under 80, så bør du træne din chipping.

Scenarie 2: Du rammer ikke nok greens in regulation

Hvis du er meget tæt på at komme under 80 slag for din runde, men ikke rammer otte greens in regulation, så er dit korte spil formentlig ret godt, og du bør arbejde på at ramme flere greens.

Her er der en række grundlæggende råd, som kan hjælpe dig:

• Kig på afstandsmarkeringerne og gå efter midten af green i stedet for at bruge egen afstandsmåler og gå efter flaget.

• Skriv ned, hvor mange gange på en almindelig runde, du fra teestedet havner i situationer, der giver strafslag. Det vil sige strafområder, out-of-bounds eller hvor din bold bliver væk. Hvis det sker flere gange på en gennemsnitlig runde, bør du nok lægge en mere konservativ strategi fra nogle teesteder.

• Hvis du meget sjældent havner i de situationer fra tee, kan det være, at du faktisk skal være mere aggressiv og slå flere drivers for at komme tættere på green og dermed nå flere i regulation - eller også bør du lægge mere træning i dit jernspil.

•  

Tip: Brug en standardafvigelse

Vi har allerede skrevet, at du måske bør sigte mere mod midten af green end mod flaget. Men hvornår er det alligevel ok at gå efter flaget?

Med elitespillere arbejder vi typisk med, at hvis flaget står tættere på greenkant end fem procent af den afstand, spilleren har til flaget, så skal man sigte væk fra flaget.

For en nogenlunde habil amatør vil vi anbefale, at man arbejder med 7,5 procent.

Hvad betyder det så?

Det betyder, at hvis du er 100 meter fra flaget, så skal du kun slå efter flaget, hvis du har 7,5 meter fra flaget til greenkanten. Hvis ikke, så bør du flytte dit sigtepunkt, så du har mindst 7,5 meter til greenkant.

Hvis du har 130 meter til flaget, skal du give dig selv 9,75 meter fra dit sigtepunkt og til greenkant - og så fremdeles.

Tip: Tegn et diagram over dine afvigelser

Det er ikke sikkert, at du behøver at ramme dine jern så meget bedre for at ramme flere greens. Måske skal du bare justere dit sigte eller dit jernvalg.

Lav et simpelt diagram med en lodret akse og en vandret akse, så du får fire kvadrater.  Hver gang, du misser en green, så notér hvilken kvadrat, din bold ender i - dit sigtepunkt skal være punktet, hvor de to akser mødes.

Du behøver ikke at nedfælde hvor i kvadraterne de enkelte bolde ender. Bare det, at du ved, hvor dine slag hyppigst misser green vil give dig mulighed for at korrigere dit sigtepunkt eller dit jernvalg.

 

Uanset om du er kvinde eller mand, oplever du som spiller af vintergolf, at du slår kortere end normalt. I takt med at temperaturerne falder og vejret bliver koldere, skal der ofte vælges større våben for at opnå samme længde på et slag, som var det på en varm sommerdag. Bolden flyver ganske enkelt væsentligt kortere i takt med, at temperaturen falder. Det er fakta, og det er videnskab kombineret med vejrforhold, boldteknologi og svinghastighed.

Selv spiller jeg masser af vintergolf. Jeg elsker det, og alene den friske luft og motion gør, at alle golfere burde gå i gang med det. Desuden er jeg heldig at kunne spille året rundt i mine medlemsklubber.
Jeg spiller ud fra handicap 6,2, og mener godt, at jeg godt kan flytte en bold. Men, men, men, når kulden sætter ind, oplever jeg, at jeg har langt sværere ved at spille til mit handicap end mændene har. Dem, jeg jævnligt spiller sammen med hen over året, mister tilsyneladende ikke på samme måde længde, som jeg gør.

Derfor har jeg gravet lidt i emnet, og blandt andre spurgt to golfpiger, som begge er medlemmer i Simon’s Golf Club, om de har samme oplevelse. De bruger begge masser af tid på at spille golf, og gør det også gerne hele året.

En januar lørdag, hvor solen viste sig fra en af de bedste sider i den ellers noget aflange og gråmelerede vinter, mødtes jeg derfor med Adalena Bundgaard og Benita Zerlang i deres hjemmeklub i Nordsjælland. Banerne var dækket af sne, og derfor lukket for spil. Men det var fantastisk fotovejr, så vi kunne få billeder i hus.

- Vi er en gruppe, som spiller sammen det meste af året. Ofte spiller vi to vennepar sammen og deler os op i køn, så vi dyster pigerne mod drengene, siger Adalena Bundgaard. 

Sæsonen igennem har kvinderne normalt ikke problemer med at vinde over drengene, selv om der naturligt nok er forskel på længden af ikke mindst damernes og herrernes slag.  Sejrene svinger frem og tilbage mellem kønnene – altså lige indtil kulden sætter en stopper for den fornøjelse.

 Jeg slår ganske enkelt ikke helt så langt, som jeg normalt gør, når det er varmere

- Når først kulden har sat ind spilles banen længere. De enkelte huller bliver derfor sværere at spille til mit handicap. Jeg slår ganske enkelt ikke helt så langt, som jeg normalt gør, når det er varmere, siger Adalena Bundgaard.

Både Adalena og Benita føler ofte, at de slet ikke har værktøj nok i bag’en til overhovedet at kunne slå de nødvendige slag.

Hvad enten man er mand eller kvinde, så er spillet anderledes om vinteren end om sommeren. Men der er alligevel en forskel kønnene imellem.

Hvis kvinderne om sommeren kan nå ind på green med for eksempel et 5-jern, kræver det om vinteren et større våben. Nogle gange er ikke engang en 3-kølle tilstrækkelig. Mange herrer står ikke i samme situation, fordi de ikke har behov for at kunne vælge mere end en 3-kølle for at nå den ønskede længde. 

- Vi mener, at vi mister mere længde end mændene gør, når vi spiller vintergolf. Derfor har mændene naturligvis noget nemmere ved at spille til deres eget handicap om vinteren, end vi har, er begge enige i.

Vi mener, at vi mister mere længde end mændene gør, når vi spiller vintergolf.

- Eksempelvis skal jeg ret konsekvent bruge mindst et slag mere pr. hul på vores par-5 huller, når det er koldt, end hvis det havde været en lun sommerdag, siger Benita Zerlang.

De to kvinder ved, hvor deres mænd normalt lander med deres bolde på de enkelte huller, når de slår fra teestedet, og hvor de normalt selv lander med deres bolde. Når kulden slår til ligger de langt tilbage i forhold til, hvor de normalt gør, mens mændene ligger meget tættere på, hvor de normalt lander.

Til trods for de udfordringer, som vintergolfen medfører, vil ingen af pigerne undvære vintergolf sammen med drengene.

Både Adalena og Benita er rigtig glade for at være medlemmer af en golfklub som har sommergreens hele året, så de kan spille vintergolf. Og om vinteren spilles runderne med bærebag og iført varmt tøj.

Træner: - Især tre årsager til tab af afstand

- Lad mig indledningsvis sige, at det er rigtig dejligt at se, hvor mange, der trodser kulden, og spiller golf om vinteren, til trods for de udfordringer, som vintergolf giver i forhold til at spille om sommeren, siger Jesper Overgaard Sørensen.

- Og jeg kan sagtens forstå, at Adalena og Benita føler, at de får noget sværere ved at spille til deres handicap, når de spiller vintergolf, end herrerne gør, siger han.

Jesper begrunder det med flere faktorer, men lægger især vægt på tre forhindringer, som alle møder, når der spilles vintergolf. 

Det er 1: Vejrforholdene, 2: Som årsag af vejret også den manglende udnyttelse af boldens teknologi, og endelig 3: Den permanente ulighed mellem kvindernes og mændenes svinghastighed. 

- Hvis du sætter en spånplade op to meter fra teestedet og slår til bolden med fuld kraft, så ryger bolden direkte gennem spånpladen, og efterlader et hul, der ved rette hastighed nærmest ser ud til at være boret med en maskine. Men bagefter vil du ikke være i stand til at presse den samme bold gennem hullet, selv om du lige har set, at det vitterligt er den bold, der har skabt hullet, siger Jesper Overgaard Sørensen.

- Når driveren rammer bolden med stor kraft, trykkes den flad, for straks derefter at rette sig ud og bliver oval i slagretningen. I det øjeblik bolden rammer spånpladen, er den klemt så meget sammen på grund af slagets kraft, hastigheden og boldens teknologi, at bolden rent faktisk er oval som et æg, når den rammer spånpladen med den forreste ”ende”. Den er altså længere end den er tyk på grund af slagkraften, når den iagttages i slagretningen, siger han.

De bolde, som for de fleste af os synes stenhårde, er sammensat af forskelligt komprimerede materialer, som netop giver dem egenskaben at udvide sig og trække sig sammen – men kun ved stor kraft. Alt andet lige flyver bolden derfor længere, når den rammes hårdere og arbejder/pulserer mere i flugten. 

Som træner oplever jeg ofte, at herrerne slår mere ned på bolden med deres jern, og at de har en højere svinghastighed end kvinderne.

- Som træner oplever jeg ofte, at herrerne slår mere ned på bolden med deres jern, og at de har en højere svinghastighed end kvinderne, siger han.

Det er to væsentlige årsager til, at en bold opnår smash-effekt, når den rammes, ligesom det er vigtigt, at du har hænderne foran bolden, når den rammes. Har du ikke det, tager du typisk en tørv, før du rammer bolden. Det er med til at nedsætte svinghastigheden, når du træffer bolden, og dermed mister du automatisk længde.

- Når det bliver koldt, så bliver bolden hårdere og mister dermed en stor del af sin elasticitet. Så det er et sammensurium af omstændigheder, der gør livet med lange slag i vintergolf sværere. Når bolden ikke trykkes af i drivet, skabes der ikke samme energi ud fra slagfladen. Og så vil jeg også mene, at jo mere tøj man har på, desto mere daler svinghastigheden.

- Gennem alle mine år som træner oplever jeg meget ofte, at drengene har en højere svinghastighed. Dermed opnår de en bedre smash-effekt, og det er noget, som er med til at give længde. Samme høje svinghastighed er der ikke mange piger der har, og det er også derfor, at de ikke slår helt så langt som drengene, siger Jesper Overgaard Sørensen.

Hvis vi ser på statistikkerne for Tour-spillere, så slår herrerne i gennemsnit 16 procent længere end damerne. Det er et gennemsnit udregnet på tal fra nr. 1 til og med nr. 80 (Driving Distance på LPGA og PGA Tour).

Jesper Overgaard Sørensen vil i øvrigt anbefale alle golfere at bruge noget af tiden i vintermånederne til at spille golf, men også at tage sig tid til at konsultere sin lokale PGA pro for at få undervisning, og lægge planer for den kommende sæson.

Det er for begge køn en effektiv måde til bedre at kunne placere sig som planlagt, og dermed forbedre sit personlige spil og sit handicap – uden at lade sig påvirke nævneværdigt af vejret i almindelighed og kulden i særdeleshed.

Også i 2021 kommer vi i Dansk Golf og på Golf.dk til at give jer læsere mulighed for at vinde præmier, som I kan have glæde af, når golfsæsonen for alvor går i gang.

Sammen med Dansk Golf Unions nye strategiske partner, GF Forsikring, giver vi ti læsere mulighed for at vinde et dusin Titleist Pro V1 bolde.

Her skal du følge dette eksterne link for at være med i konkurrencen.

Sammen med Titleist tilbyder vi også en læser mulighed for at vinde en spritny golfbag til en værdi af 1.499 kroner.

Der er tale om en Titleist Players 4. Det er en fleksibel og let standbag af høj kvalitet med en firedelt top og med fuld-længde opdeling. 

Golfbag’en har aluminiumsben i premium kvalitet med et innovativt design i bunden af ​​bag’en for den bedste stabilitet. 

Vægt: 1,7 kg. 

Følg dette link for at være med i konkurrencen om en Titleist Players 4-bag.

Der er koldt på toppen.

Den gamle mundheld finder ny sandhed denne januardag, hvor vi møder Emily Pedersen. Hun er på karrierens højeste top, og hun har næppe oplevet kulde meget mere bidende end i dag, hvor hun poserer siddende, gående, liggende og stående i en våd og isnende vind fra Øresund.

Få danske golfspillere har oplevet så kontrastfyldt en vekselvirkning mellem top og bund, varme og kulde som den 24-årige spiller fra Smørum.

Som teenager var hun dansk golfs guldpige. Få år senere var hun fortabt. Så fortabt, at det til sidst lød mere af høflighed end af ærlighed, når folk sagde, at hun nok skulle komme igen.

Men tilbage kom hun. Efter coronapausen sprang hun ud som en løvinde fra et bur og i efteråret har hun slået både danske og internationale rekorder. Verden har spærret øjnene op. Selv Weekendavisen har hende med i avisens nytårsquiz, hvor læserne skal gætte hvor mange turneringer, hun vinder i 2021. Lige nu bliver hun fotograferet til Dansk Golf. Senere på dagen skal hun mødes med CNN.

Så i det store perspektiv betyder lidt kold regn i håret måske ikke det helt store.

Modsat de fleste kriseramte golfspillere har Emily Pedersen allerede under sit formdyk været åben og ærlig omkring sin tvivl og frustration og de konsekvenser, som nedturen havde for hendes selvværd, helbred, økonomi og livssituation i det hele taget.

Vi har talt med tre af hendes allernærmeste om, hvordan de har oplevet hendes krise og genkomst.

Og vi har har talt med Emily Pedersen selv om den umiddelbare fremtid. I 2021 vil hun muligvis gøre kollegaen Nanna Koerstz Madsen følgeskab og flytte til USA, hvis ellers hun opnår sit kort til LPGA Tour. Her ville hun kunne se kæresten Oliver mere og reducere rejsetiden, når hun spiller turneringer i Guds eget land.

Nu skal du følge op på en historisk sæson. Hvordan er det pres i forhold til det pres, du spillede under før?

- Jeg synes, det er svært at sige, om det overhovedet er et pres. Før skulle jeg hele tiden bevise, at jeg stadig havde det, der skulle til. Det føler jeg, at jeg har gjort nu. Selvfølgelig vil jeg gerne opnå endnu mere. Men lige nu føler jeg egentlig, at jeg skal bygge på, mere end at jeg er under pres.

Hvordan vil du håndtere pres fremover?

Jeg vil se det som en mere naturlig ting, når jeg møder modgang, for det tror jeg, at jeg kommer til. Det vil ikke vælte min verden på samme måde, som det gjorde. Forhåbentlig vil jeg acceptere, at det bare er en dårlig periode fremfor, at det er hele mit liv, der er dårligt. Jeg er faktisk begyndt at arbejde med mindfulness for at lære at registrere og vide, at en følelse bare er en følelse. At jeg godt kan føle mig dårlig eller inkompetent eller nervøs, uden at den følelse skal definere det hele. Det, der skete for mig tidligere var, at når noget gik galt, så fyldte den tanke så meget, at jeg troede, den var hele mig. Nu arbejder jeg med at registrere, at en tanke eller følelse kommer, og det er fint nok. Så kan jeg tænke på, hvordan jeg præsterer, selvom den er her, i stedet for at prøve at få den til at gå væk.

Hvad skal der så til for, at du kan se på 2021 som en succes?

-  Jeg skal udvikle mig mere som golfspiller og lægge nogle flere lag på i forhold til at blive den bedste, jeg kan. Men når det er sagt, så er det ikke nogen hemmelighed, at kan jeg få mit LPGA-kort tilbage, så er det rigtig fedt. Kan jeg vinde igen, er det også fedt.

Kan du slutte fred med tanken om, at det måske bliver umuligt nogensinde at vinde fire professionelle sejre på en sæson igen?

- Det kan jeg godt. Men jeg vil da alligevel gerne give det et skud. Jeg ved også, at det er svært - og at det er sværere på LPGA end på LET. Men jeg vil give det et skud, og hvis det sker, så sker det. Den største jagt for mig er at mestre. At mestre flere ting i golfspillet og blive den bedste, jeg kan.

Hvad arbejder du så med at blive bedre til?

- Jeg skal være bedre til at spille under pres i majors (en skuffende finalerunde under British Open betød en 11. plads, hvor en god runde kunne have bragt hende med i kampen om sejren, red.). Jeg skal være bedre til at spille, når jeg er ved at misse et cut. Det kan være sværere for mig at spille godt, når jeg er ved at fejle, end når jeg er ved at vinde. Og når en bane stiller meget høje krav, så skal jeg være bedre til at håndtere det og spille til uden at blive overdefensiv eller for nervøs.

Den største jagt for mig er at mestre. At mestre flere ting i golfspillet og blive den bedste, jeg kan.

Hvad kommer du til at lave om i din tilgang til golfen i 2021?

 

- Golfmæssigt laver jeg ikke noget om. Men jeg har fået noget management ind over, som hjælper mig. Jeg har lavet en aftale med F Sports Group i Skandinavien og WME i resten af verden. Det er for at få hjælp til sponsorer og medier. Det har været lidt overvældende. Det var faktisk rigtig overvældende, da jeg kom tilbage fra Spanien (hvor hun vandt sæsonens fjerde og sidste LET-sejr, red.). Der var virkelig mange, der hev og flåede i mig, som jeg ikke havde regnet med. CNN, BBC og så selvfølgelig alle de danske medier. BT og Ekstra Bladet var interesseret i alt muligt andet end golfen. DR lavede en historie om, hvordan det var at være helt nede i et hul og mentalt udfordret, mere end den handlede om golf. Når man kommer langt frem i medierne, kan man godt blive revet med, og her er det vigtigt for mig at blive ved med at fokusere på golfen og så have nogle andre til at hjælpe mig med alt det udenom, som jeg ikke er ekspert på og kan have svært ved at styre.

Hvad har det ellers haft af betydning for dit liv, at du har opnået al den succes i 2020?

- Jeg har kunnet betale min gæld tilbage. Og jeg kan spille en sæson, hvor jeg kan spille alle turneringerne, selv hvis jeg ikke tjener noget. Sådan var det ikke før. Da jeg stod sidste år og rejste til Australien, tænkte jeg; “jeg skal tjene penge her, ellers kan jeg ikke spille”. Og sådan har det bare været de sidste to år. Nu er jeg et sted, hvor jeg ved, at jeg kommer til at spille, lige meget om jeg tjener penge. Det giver en ro. Og det, at jeg kommer til at spille mere i USA gør, at jeg kommer til at se Olly mere.

Hvad er planen for at spille dig tilbage på LPGA Tour?

- Der er tourskolen i efteråret. Men jeg kan også spille mig ind på LPGA ved at nå ind på top-40 på tourens pengeliste. Jeg kan spille i turneringer, hvor jeg får invitationer, men her kan man max få otte. Og så er der majors og de turneringer, der er co-sanctioned mellem LPGA og LET, som for eksempel Scottish Open. Der er også Symetra Tour (USA’s næstbedste dametour, red.), men jeg ved ikke endnu, om jeg kommer til at spille turneringer på den.

Faderen: - Vi lod os rive lige så meget med som alle andre, da det gik godt

Jesper Gaarn Pedersen har som far til Emily Pedersen haft masser af følelser investeret i datterens op-og nedture.

Hvordan har det været at opleve succesen de sidste måneder:

- Det har været helt surrealistisk, at det er gået så vildt hurtigt. Vi kunne jo se, at det tegnede godt, da hun spillere ECCO Tour og PGA Championship i HimmerLand i foråret. Men at det skulle munde ud i det her, det vidste vi altså ikke. Det var små skridt, og vi tog i hvert fald ikke noget for givet. Måske på grund af vores jyske aner.

Du var med som caddie ved en af hendes sejre (Andalucia Costa del Sol Open de España). Hvordan var det?

- Det var fantastisk. Jeg var også med i Schweiz tidligere på året, men da vi nåede til tourfinalen i Spanien var hun jo med som favorit. Det var vildt at se, hvordan hun håndterede det. Hun var meget mere rolig end før i tiden, da hun også spillede godt. Der kunne hun godt være lidt pirrelig, og man skulle passe på, hvad man kom til at sige. I Spanien tror jeg, at hun var mere rolig end mig. Når vi var ude sammen i perioden frem til 2017 talte hun ikke om andet end golf. I Spanien spillede vi blandt andet backgammon sammen.

Du har jo også været vidne til en lang periode, hvor det gik dårligt. Hvordan var det som forælder?

- Det var forfærdeligt at føle den magtesløshed. Som forælder vil man jo gerne fikse tingene for sine børn, men vi kunne ikke gøre noget. Og det var en balancegang. Vi sagde også til hende, at hun for Guds skyld ikke bare skulle spille golf, fordi vi så på hende som en god golfspiller. Det var svært, når hun ringede hjem fra USA og havde det dårligt. Det, vi spurgte hende om, var jo “fik du angstanfald?”, “kunne du trække vejret?”, “fik du trykken for brystet?”. Hun prøvede at skåne os og sige “det er fint nok”. Men det var det jo på ingen måde. 

Fik det jer til at overveje, om der var noget, I skulle have gjort anderledes, da hun var ung og næsten kun havde succes.

- Ja, vi tænkte da på, om vi skulle have forberedt hende mere på modgang, fordi det oplever vi jo alle i vores arbejdsliv. Men vi lod os rive lige så meget med som alle andre, da det gik godt. Hun vandt jo noget nærmest hvert år fra hun var 12 til i 2017, og det var altid på et højere niveau end før. Det var også svært at sige, at hun ikke bare skulle nyde det, når det gik godt.

Var det i virkeligheden en dårlig ting for hende, at hun blev udtaget til Solheim Cup i 2017?

- Måske. Men når Annika Sörenstam prikker dig på skulderen, er det også svært at stå og sige, at man ikke er klar. Hun spillede jo også virkelig godt i den periode. Men hun vidste ikke, hvad hun gik ind til.

Hvad er det vigtigste, hun har lært i den periode, hvor det gik dårligt?

- Jeg tror det er at adskille tingene. At hun går på arbejde, når hun spiller golf, og fordi hun har en dårlig dag på arbejdet skal hun ikke have dårligt selvværd.

Talte i nogensinde med hende om at stoppe med golf?

- Da hun missede tourskolen i 2019 snakkede vi om, om der var nogle studier, der var aktuelle for hende. Faktisk tror jeg, at det var da hun anerkendte, at der fandtes alternativer til golf, at hun slappede af og kunne spille godt igen.

Hvordan oplevede I den uge i Tjekkiet, da hun endelig vandt en turnering på Ladies European Tour igen?

- Det var sjovt. Der var ingen dækning, så vi sad bare herhjemme og fulgte med. Hun havde jo spillet godt i både Scottish Open og British Open og pludselig så prøvede hun faktisk at vinde igen. Det var super fedt, at det lykkedes og også, at David (Dickmeiss, hendes træner, red.) var med. De lånte vores bil og kørte ned til Tjekkiet sammen, så det var en rigtig træner/spiller-tur.

Det var forfærdeligt at føle den magtesløshed. Som forælder vil man jo gerne fikse tingene for sine børn

Veninden: - Den sidste periode her har været vild, og det er fantastisk at se hendes glæde ved det

Mie Leerhøj er fem år ældre end sin nære veninde. De to kender hinanden fra juniordagene i Smørum Golfklub, hvor Mie Leerhøj for snart 15 år siden var blandt dem, der var med til at tage sig af Emily Pedersen i Smørum.

Hvordan er jeres relation i dag?

- Hun er som en søster for mig. Vi har et ret tæt bånd til hinanden. Vi snakker måske ikke sammen hver dag, men vi ses altid, når hun er hjemme.

Du har kendt hende, stort set siden hun startede til golf. Kunne du se, at hun ville blive så god?

- Vi, der var lidt ældre, tog os i virkeligheden af Emily og Nanna (Koerstz Madsen, red.). Mit fokus var slet ikke på Emilys evner. Men man kunne da se, at hun havde talent og disciplin til at gøre noget ved det.

Emily havde kun succes og medgang i de første år, og det gjorde det sværere for hende, da hun mødte modgang. Kan du genkende det?

- De (Emily og Nanna) blev da løftet op på en piedestal i klubben. Det blev meldt ud, når de havde præsteret noget, og der blev holdt arrangementer. Man blev da løftet op og fortalt, man var en stjerne, og så rammer det da hårdere, når man løber ind i en mur og ikke kan få tingene til at hænge sammen.

Hvordan var det at opleve den periode, hvor hun havde det rigtig svært?

- Den periode var hård for alle. Problemet var, at lysten var væk. Hun havde ikke lyst til at træne, når hun var hjemme, og hun kæmpede med ensomhed, når hun var ude. Jeg ville gerne have været med ud og støtte hende, men jeg har også fuldtidsarbejde og jeg læser, så det kræver megen planlægning.

Hvordan har du så kunnet hjælpe hende?

- Vi har talt om de ting, der er gået hende på. Men det, der virkelig har hjulpet hende, er arbejdet med hendes professionelle team. Jeg har prøvet at få hendes fokus væk fra golf. At vi skulle hygge os. Vi har været rigtig meget ude og spise. Vi kan godt lide god mad, at nyde stemningen og tale om alt mellem himmel og jord.

Hvordan har hun forandret sig i dag i forhold til dengang, det hele var svært.

- Jeg tror på en måde, at corona var godt for hende. Hun kunne få en pause og finde glæden ved den sport, hun altid har elsket. Den sidste periode her har været vild, og det er fantastisk at se hendes glæde ved det. Hun spiller for sig selv nu og ikke for nogens forventninger.

Hvornår begyndte du at blive forbløffet over hendes succes de sidste måneder?

- Det var først, da hun vandt tre i træk, at jeg tænkte “hold da op”. Jeg har jo altid troet på hende. Jeg følger meget med på telefonen, når hun spiller. Når hun vinder, er det første jeg gør at skrive til hende.

Hvordan er hun som menneske?

- Hun er en meget kærlig person, der går meget op i, at dem omkring hende har det godt. Og så er hun ydmyg. Når det går godt, siger hun “ja, jeg er glad”, men hun kommer ikke hjem og vifter med pokalen. Personligt synes jeg godt, hun måtte komme hjem med armene over hovedet.

Jeg tror på en måde, at corona var godt for hende. Hun kunne få en pause og finde glæden ved den sport, hun altid har elsket

Kæresten: - Hun skulle forstå, at det ikke er jordens undergang at spille dårlig golf

Oliver Brett er englænder, professionel caddie og arbejder for Danielle Kang, en af de store stjerner på LPGA Tour. Han har været kæreste med Emily Pedersen i omkring tre år.

Hvor stor en bedrift er det, at hun er, hvor hun er nu - når man tænker på, hvor hun var?

- Det er en kæmpe bedrift. Men når du ser hende træne, kan du se, at hun kan nå betydeligt længere, end der hvor hun er nu. Det kan godt være, jeg er partisk. Men det er sådan, jeg ser på det.

Hvor overrasket var du over, at hun pludselig begyndte at spille så godt?

- Jeg var slet ikke overrasket. Jeg så en ændring i hendes adfærd og personlighed lige omkring, da hun vandt på ECCO Touren (på Rømø i juni, red.). Hun var blevet mere positiv og golf var ikke længere en hård kamp for hende. Hun begyndte at nyde det igen.

Hvad var det, der skulle til for at tingene kunne vende for hende?

- Bare lidt perspektiv. Hun skulle forstå, at det ikke er jordens undergang at spille dårlig golf. At hun stadig var heldig at kunne lave noget, som hun er god til og rejse jorden rundt. Det har også altid været min attitude i forhold til det at være caddie. Jeg er meget positiv - faktisk næsten så meget, at jeg tror, det begyndte at irritere hende. Hun kunne finde på at sige, at jeg ikke forstod det, og det er måske rigtigt. Jeg kan jo altid skifte til en anden spiller, hvis tingene går dårligt. Jeg tror, hun følte sig konstant bombarderet ved, at folk hele tiden sagde “det skal nok gå”.

Hvad husker du som det sværeste tidspunkt i hele det forløb, der har været?

- Lavpunktet var, da hun var så stresset, at hun ikke kun tage på, selvom hun spiste. Det var først der, jeg forstod, at det kan være så stressende at være en atlet. Jeg ville gerne fikse det for hende, men kunne ikke. Det virkede helt bizart på mig. I virkeligheden håndterede jeg det måske slet ikke. Måske undgik jeg det lidt. Hvad har man i det hele taget af svar på den slags? Jeg er ikke psykolog. Det eneste, jeg kan finde ud af er at opføre mig normalt, så det gjorde jeg. Om det var nogen hjælp, ved jeg ikke. Det var så mærkeligt for mig, at hun kunne være så dygtig og slet ikke præstere. Når vi var sammen, spillede vi nogle gange golf, og så gik hun en runde i fem eller seks under par. Ugen efter spillede hun turnering og missede cuttet med fem slag. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Hvis vi så spoler tiden frem til det sidste halve år, hvad husker du så som højdepunktet?

- For mig var det faktisk, da hun vandt på ECCO Touren. Jeg var ikke sammen med hende den uge, men jeg fulgte med på livescoring. Det gav hende så meget selvtillid. Når vi snakkede sammen i telefon den uge, så handlede det ikke længere om, hvor skidt det hele var. Det handlede om, hvor godt det hele var. Hun kunne finde på at sige “du skulle have set det drive, jeg slog” og ting i den stil.

Emily har selv nogle gange sagt, at hun ikke kunne adskille sin person fra golfen. At hun troede, hun var en dårlig person, når hun spillede dårligt. Kan du genkende det?

- Ja. Men jeg har altid adskilt golf fra Emily. Jeg har aldrig kommet sammen med hende på grund af hendes golfspil. Jeg har også sagt til hende, at selvom hun arbejdede på en McDonalds, så ville jeg stadig elske den person, hun er. Og der er i øvrigt ikke noget i vejen med at arbejde på en McDonalds.

Hvad er det, du godt kan lide ved hende?

- Hun har en sprudlende personlighed. Hun vil gøre alt for andre og sætter andre mennesker foran sig selv. Vi får hinanden til at grine, elsker begge god mad og passer bare godt sammen. Men vi har da også sammenstød, fordi vi begge godt nogle gange kan lide at diskutere ting lidt for meget.

Det er et stort mål for hende at komme på LPGA Tour. Det ville også gøre det nemmere for jer at se hinanden mere?

- Ja, men vi ville godt kunne få vores forhold til at fungere, om så hun spillede på den koreanske tour. Det er ikke verden om at gøre, om man spiller LPGA Tour som golfspiller. Du kan sagtens være en dygtig spiller uden at være på LPGA Tour. Men det er rigtigt, at som damespiller kan man ikke leve af det, hvis man spiller noget niveau under Ladies European Tour eller Symetra Tour, så der er på nogle måder under et større pres end for mændene. At komme på LPGA Tour og i det hele taget følge op på hendes seneste resultater er noget, som sætter hende under nyt pres, selv efter alt det, hun har leveret. Men der er altid pres.

Hvor tæt tror du hun var på at droppe golf?

- Det var da nogle seriøse overvejelser, hun havde. Men når man kender hende, kan man også godt se, hvor meget hun elsker golf.

 

Danske golffans er på fornavne med toppen af dansk damegolf.

På den store scene står der uge efter uge en Nanna, en Emily eller en Nicole klar til at hejse Dannebrog mod toppen af et stærkt leaderboard et eller andet sted ude i verden.

Men bag dem alle står der en David.

David Dickmeiss har trænet Danmarks tre stærkeste damer, siden de var store børn. Han er samtidig træner for den hollandske Solheim Cup-spiller Anne van Dam og en del af det danske landstrænerteam (på billedet herover under en træningslejr med landsholdet i 2019).

Vi møder ham til en snak om Danmarks bedste damespillere, om trænergerningen og om, hvad damegolf på allerhøjeste niveau kræver.

Vært: Claus Rødgaard Thomsen

Hør den i Soundcloud her.

Eller hør den herunder i browseren

 

Vejle Golf Clubs tre sløjfer begynder stort set samme sted. Vældig belejligt, men potentielt en smule forvirrende, når du går på stien igennem den lille lund hen til begyndelsen på golfrunden.

Du skal lige orientere dig om, hvor dit teested er, og hvordan flettereglerne egentlig er, når der kommer spillere fra andre sløjfer, der målrettet går hen imod det teested, du selv mener at have krav på.

Men når du ellers har navigeret dig ud på banen, er der fred og ro og en golfoplevelse, som du bør unde dig selv.

Jeg spiller sløjferne “Parken” og “Skoven”. Sidstnævnte er vel nok klubbens signatursløjfe. Klubben skriver i hvert fald i sin egen baneguide, at enhver førstegangsbesøgende bør unde sig at spille Skoven. En anbefaling, der får en opadvendt tommelfinger herfra.

Ironisk nok har Parken også et klart skovpræg. Da jeg spiller den, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor langt inde i skoven, de sidste ni huller må ligge, siden de første ni defineres som park og de sidste ni som skov.

Der er rigeligt med ligheder mellem de to forløb til at give en sammenhængende golfoplevelse.

Parken er tilsyneladende tegnet ud fra den umiddelbart meget retfærdige devise, at jo bredere fairway er, jo længere er hullet også. På nogle huller er driveren det eneste tænkelige valg, og her får du godt med plads. På andre føler du, at du skal føre en tråd gennem et nåleøje, men så er hullet som regel også kortere.

Allerede under indkørslen mod klubben vil dit blik blive fanget af det hul, som er sløjfens mest mindeværdige. På femte hul står der et højt træ midt i fairway. I virkeligheden dybt urimeligt, fordi kun dygtige spillere har en chance for at slå over træet, og fordi et helt lige drive meget vel kan ramme træstammen.

Alligevel et godt golfhul, fordi det tvinger dig til at tænke og til at glemme den distraktion, som træet udgør. Samtidig et visuelt mindeværdigt hul fra tee. Også udsigten fra 9. tee op mod det brune murstensklubhus er et positivt minde. Skoven adskiller sig fra Parken på to væsentlige punkter. Den er kortere, og den er klart mere kuperet. Hvad man måske mangler i kvadratmeter i Skoven, har man i stedet i højdemeter.

Sløjfens 3. hul (øverste foto) må simpelthen være på stemmesedlen, hvis vi engang skal kåre Danmarks mest mindeværdige udsigt fra et teested.

Når du bukker dig ned for at sætte den lille træpløk i jorden, kan du lige løfte blikket og så ellers se en smal, smal fairway. Den ligger adskillige højdemeter under dig og snor sig til højre ind i tæt skov som et vejspor, der forsvinder ind i en tunnel. I dogleggens indvendige hjørne løber en lille å, som slet ikke er nødvendig for at gøre drivet svært, men som alligevel er der og formentlig sluger et firecifret antal bolde hvert år. Fairway svinder ind til ingenting på en måde, så jeg næsten kommer til at tvivle på, om der overhovedet ligger en green rundt om hjørnet.

Men det gør der altså, og hullet er med sine 363 meter fra bagerste tee tilmed Skovens længste hul.

Det er et gennemgående træk, at der er meget lidt plads fra tee, til gengæld er hullerne korte. Der er ingen par 5-huller blandt de ni.

Det er måske også akilleshælen. Skoven er rigeligt svær til at teste både dig og mig, men den er nok for kort til for alvor at give elitespillere sved på panden. Det er lidt synd, når vi taler om nogle huller, der som sammenhængende kæde (i hvert fald de første syv huller) må være blandt Danmarks smukkest beliggende.

Da jeg spiller mine 18 huller, hører jeg ganske vist en motor rumle i ny og næ, men jeg ser vistnok ingen biler, bortset fra dem, der kører ind mod klubhuset.

Så ikke alene har jeg en skøn følelse af, at de fleste huller er afsondret fra resten af banen. Selve banen er også afsondret var resten af verden.

Det er lidt pudsigt, når man tænker på, hvor tæt på Danmarks hovedfærdselsårer, Vejle ligger. Ræk hånden i vejret, hvis du aldrig kører forbi Vejle på vej til familiekomsammen, ferie eller forretningsmøde. Hvis det ikke er tilfældet, så er der faktisk ingen grund til at snyde dig selv for en oplevelse, som du vil huske længe efter sidste putt.

Karsten Ginges golfkøller ligger bag i bilen. Her har de ligget urørte gennem længere tid – længere, end han kan mindes. For når regn og rusk rammer Danmark, plejer Karsten Ginge at pakke køller, shorts og solcreme og sætte kursen mod varmere himmelstrøg.

– Om jeg har abstinenser? Ja, helt vildt. Jeg har ikke spillet en hel runde golf i mere en måned, og det er ikke sket i de sidste 20 år. Jeg er så ked af det, når jeg sidder og kigger ud ad vinduet og der er ca. nul grader. Jeg er vant til rende rundt i shorts på denne årstid, forklarer han, der typisk er væk fra Danmark det meste af vinteren. 

Det kan sagtens blive fire golfrejser på en sæson – flere af dem såkaldt ”longstay” på 28 dage – og altid til et golfresort.

   Men ligesom alle andre varmehungrende danskere må Karsten Ginge se langt efter de årlige golfrejser denne vinter. Det har coronaen sat en eftertrykkelig stopper for – det meste af verden er fortsat lukket hermetisk ned.

For et af landets største rejsebureauer, Bravo Tours, ramte coronaen som en tsunami. Moderselskabet bag, TravelCo Nordic, gik konkurs, men Bravo Tours blev købt ud og er i dag et selvstændigt firma. Her er golfrejser fortsat på programmet – når det igen kan lade sig gøre.

– Vi er fuld gang med det nye Bravo Tours, og golf er stadig en meget vigtig del af programmet. Men når vi kigger på golfrejser, så bliver det en sølle sæson. For langt de fleste, der tager på golfferie, gør det i vinterhalvåret, hvor man ikke kan spille herhjemme. Og der har coronaen stoppet alt. Vi håber på, at nogle regionale rejsevejledninger gør, at vi kan komme lidt i gang til februar eller marts. Men vi har ikke forventninger til, at det bliver en stor golfsæson, siger administrerende direktør i Bravo Tours, Peder Hornshøj.

Hos golfrejsebureauet Green2green har 2020 også været et annus horribilis. Antallet af rejsende gæster de seneste tre måneder har været et rent nul, og det har fået rejsebureauet til at tænke nyt.

– Da alt lukkede ned, fik vi stedet hurtigt lavet nogle matchture i Danmark og i Nordtyskland. Og de solgte som varmt brød. Men vores omsætning fra nedlukningen i marts og året ud ligger vel på fem procent af normalen. Vi har været nødt til at tænke anderledes og har fået et helt andet produkt, som jeg tror, har en levetid ud over coronaen. Jeg tror, folk får øjnene op for, at der er gode steder, der ikke er så langt væk, der kan blive mere salg i Danmark og vores omkringliggende lande. Og gæsterne vil være lidt mere kræsne med, hvor de vil hen. Jeg tror ikke nødvendigvis, de vil gå efter den laveste pris – men gå efter sundhed og regler, mener direktør Peter Grinsted, der også har sat en række nye destinationer som eksempelvis Belfast, Bristol og Bordeaux på programmet.

  Hos NordicGolfers, der især arrangerer golfrejser for mindre grupper, forestiller man sig også, at måden, vi rejser på, kan ændre sig på grund af coronaen. I hvert fald på kort sigt.

– I gamle dage kørte man meget mere i bil til Sydfrankrig osv. Det kan da godt være, at folk vil overveje det igen. Hvis de er usikre på fly – bliver de aflyst, er det sikkert osv.? Så er det meget lettere at starte bilen op, som man gjorde engang, mener direktør Jess Krelskov.

Men hvad sker der med priserne, når flyene igen får lov at gå på vingerne med kurs mod sol, varme og greens? Her er de tre rejsechefer ikke helt enige.

– I øjeblikket kan man jo flyve til fantasipriser. Men det er nok fordi, selskaberne skal holde nogle fly i luften, så piloterne får nogle timer i cockpittet. På sigt tror jeg, priserne bliver lidt højere. Der er jo nogle, der skal have indhentet noget af det forsømte. Ud fra de priser, jeg har fået for efteråret, ligger vi lidt højere end tidligere. Det kan nok ikke være anderledes, mener Peter Grinsted fra green2green.

Jess Krelskov hælder til samme priser som tidligere. Måske bliver det endda lidt billigere at komme på golfferie:

– De af vores partnere, jeg har talt med, har holdt fast i samme priser – nogle steder oplever vi et lille prisfald. Flyselskaberne kommer ud med lavere priser, og mange resorts er så pressede, at de ikke kan hæve priserne. De skal have nogle gæster, og det får de ved at komme med nogle gode tilbud og ikke hæve priserne. Det ved de godt, mener han.

Den opfattelse deles af Bravo Tours’ Peder Hornshøj, der primært sender sine golfrejsende med charterfly.

Alle de rejsearrangører, jeg snakker med, forestiller sig et kæmpe boom

– Jeg ser ikke nogen grund til, at priserne skal blive højere. Tværtimod. Jeg tror, vi vil se fornuftige priser på golfrejser fremadrettet. Mange af vores golfrejser er på charterfly, og charterselskaberne vil kunne præsentere fine priser. Mange rutefly vil blive lidt dyrere, fordi der vil være færre af dem i luften, end der plejer at være, mener han.

Det er ikke kun golfrejsearrangørerne, der lider i disse måneder. På Costa del Sol alene mangler der 4-5 millioner gæster i år, og mange af golfdestinationerne var været lukket helt eller delvist ned, siden pandemien lammede rejsebranchen. Personalet er flere steder sendt hjem, men golfbanerne plejes fortsat. Så de er helt klar, når vejledningerne igen går fra orange til grøn.

   – Klubberne har fundet forskellige løsninger. Hvis den for eksempel har 36 huller, lukker de måske den ene bane den ene uge, og så bytter de rundt. Andre klubber holder lukket f. eks tre dage. Banerne står flot, de bliver jo slet ikke slidt. Alle greens hernede er stort set fantastiske, fortæller Jess Krelskov, NordicGolfers, der selv er bosat i det sydlige Spanien. Han kan også berette, at sikkerhedsforanstaltningerne er helt i top.

– Der er håndsprit overalt. Og hvis du kører buggy, er den desinficeret, inden du sætter dig ind i den. Flere steder får du din egen rive med, så det kun er dig, der rører den, siger han.

I begyndelsen af januar vaccineres der på livet løs over hele Europa, men samtidig er smittetallet i voldsom stigning. Så det helt store spørgsmål er, hvornår de første forventningsfulde danskere igen kan rejse på golfferie.

– Jeg håber på marts. Vi har allerede en hel del grupper klar, men som sagt tror jeg på en sølle sæson. Til gengæld forudser jeg, at det vil eksplodere fuldstændig fra september og frem. Det, folk gik glip af i denne sæson, skal indhentes, mener Peder Hornshøj fra Bravo Tours.

– Vi har booket ophold nogle steder i marts og april – i håb om, det bliver til noget. Men det ved vi jo ikke. Jeg forventer dog, at når vi kommer tre-fire måneder hen, vil nogle lande have ophævet restriktioner. Hvis jeg skal være lidt optimistisk, det må man jo gerne være, så tror jeg, at der kan være nogle regioner i Spanien og Portugal, der kan åbne fra april. Men det er måske mere håb end tro. Jeg tror, sommersæsonen vil være nogenlunde normaliseret. Man kan komme på sommerferie – med lidt forholdsregler, forudser Peter Grinsted, green2green.

En af dem, der håber på at komme afsted til marts, er Karsten Ginge. Han har bestilt rejse fra 1. marts, og krydser alt, hvad der kan krydses for, at den ikke også må aflyses – ligesom de tre andre rejser, han allerede han måttet vinke farvel til denne vinter.

– Turen varer fire uger, og bliver den til noget, tager jeg selvfølgelig afsted. Realistisk regner jeg dog først med, jeg kommer afsted til efteråret. Men jeg håber…

Golfresortet: - Vi er klar

Nova Sancti Petri ligger på den spanske Atlanterhavskyst ved Cadiz. Her er man vant til at have fulde huse af glade golfgæster – omkring 1.000 af dem årligt er danske. Men nu er der helt stille, fortæller Simon Mackenzie, Golf Sales Director hos Iberostar, der har to hoteller på stedet.
– Lige nu er begge hoteller lukket indtil videre. Golfbanen er stadig åben for medlemmer og gæster fra andre baner i området. Vi har 36 huller, men holder kun åbent på de 27 huller, fortæller han

Det ene hotel lukkede i september, det andet lige efter challengetouren havde været forbi i starten af november – for øvrigt med stor succes. For et år siden så det helt anderledes ud.

– Både januar og februar i 2020 var rigtig gode. Og marts. Vores tal så fabelagtige ud, en stor stigning i forhold til 2019. Vi var på ved mod et rigtig godt 2020, men så kom nedlukningen…

Vi har normalt 70.000-80.000 greenfeegæster om året, det tal er faldet voldsomt Jeg har ikke det præcise tal, det er for deprimerende at kigge på, siger han.

– Vi er helt klar til at åbne, når der bliver giver grønt lyst. Pandemien har lært os at være mere smidige. Vi har nedsat et medicinsk udvalg af eksperter til at guide os sikkert gennem sundheds- og sikkerhedsspørgsmål og udarbejde protokoller for det. Og vi har ikke haft en eneste gæst, der er testet positiv på hotellerne. Så når vi kan åbne, er vi klar!

Men hvornår bliver det så?

– På det ene hotel, Iberostar Royal Andalus, har vi sat en dato midt i februar. Det er nok lidt for optimistisk. Marts er højsæson for os – jeg ville elske, hvis vi kunne være åben der. Hotellet er totalt renoveret, og vi glæder os til at vise det frem til vores danske gæster. Men… den beslutning er ude af vores hænder, siger Simon Mackenzie.

Til gengæld forudser han et godt efterår:

– Alle de rejsearrangører, jeg snakker med, forestiller sig et kæmpe boom. Så vi skal være forberedt på at få travlt – og jeg glæder mig voldsomt.

Brancheforeningen: - Vi kan rejse til påske

Der går ikke så forfærdelig lang tid, før de første danskere kan sætte sig et fly med kurs mod syd. Og det vel at mærke uden at bryde rejsevejledningerne, som ellers netop nu fraråder rejser til hele verden. Det mener Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

– Når vi snakker EU – i hvert fald visse regioner - så vil nogle steder formentlig åbne allerede til påske. Det vil nok blive nogle øer, fordi det er så meget lettere at kontrollere tingene – også hvis noget går galt. Atlanterhavsøgrupperne, for eksempel, siger han, der også forventer, at der vil være nogenlunde normale tilstande inden for EU i løbet af sommeren.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at alle danskere, der vil have vaccinen kan, have fået den 27. juni – hvis alt går efter planen. 

– Men det er jo ikke ensbetydende med, at alle andre lande har løst deres problemer til den tid. Noget andet er dokumentationen – vil modtagerlandet acceptere den, lyder det fra Lars Thykier og henviser dermed til det vaccinepas, der snart er klar til danskerne. Men det burde laves på EU-niveau – eller endnu bedre – på verdensplan, mener han.

– Det har vi i den grad foreslået, men det er kun i sin spæde vorden. Det med et dansk vaccinepas er ikke særligt anvendeligt, synes jeg, fordi der ikke er andre end Danmark, der kender til konstruktionen. Der skal også gerne stå, hvilken vaccine, du har fået – fordi der sikkert er forskel på, hvordan de virker, mener Lars Thykier.

Mens han ser forholdsvis optimistisk på mulighederne for at rejse i EU i løbet af året, er han mere pessimistisk med hensyn til oversøiske rejsemål som eksempelvis USA, Thailand og Sydafrika – her skal vi nok frem til 2022, mener han.

Jeg ser ikke nogen grund til, at priserne skal blive højere. Tværtimod. Jeg tror, vi vil se fornuftige priser på golfrejser fremadrettet

Skal på tur med klubben om kort tid: - Jeg tror på det

De fleste danske golfklubber har som minimum en årlig tur, hvor medlemmerne og klubbens pro'er drager sydpå for at kickstarte eller afslutte sæsonen under behagelige varmegrader.

Dronninglund Golfklub er ingen undtagelse. Her der ikke længe til den årlige golftur med pro’erne. Den går til Spanien og er planlagt med afgang allerførst i marts.

– I talende stund er der to pladser tilbage, så folk er klar. Men der er jo en masse hvis’er i år. Der en sandsynlighed for, det ikke bliver til noget, men jeg tror stadig på det. Vaccinen er i gang, og vi skal til et sikkert område i Spanien. Men det kan da godt ske, turen lige ligger 14 dage for tidligt, mener Casper Bruun, pro i Dronninglund Golfklub.

Han arrangerer som hovedregel en tur for klubbens medlemmer – både forår og efterår. 

–  Jeg gør det, fordi det er supersjovt, økonomisk skal det bare gå i nul. Turene skaber et helt særligt bånd mellem medlemmerne, det er rigtig godt for klublivet. Nogle deltagere har været med mere end 10 gange, forklarer han.

Derfor håber han naturligvis også, at forårets tur afvikles som planlagt, selv om stadig tungere corona-skyer truer i horisonten. Og håbet lever helt frem til ca. 14 dage før afgang, hvor den endelige beslutning skal træffes. Bliver rejsen aflyst, bliver medlemmerne naturligvis ikke trukket.

I løbet af 2021 tager vi Dansk Golf og Golf.dk’s læsere på en rejse henover 18 helt særlige golfhuller i Danmark.

Vi vil finde 18 huller, der med sit design giver spillerne hovedbrud, bringer forskellige strategier i spil, straffer fejl og belønner kvalitet.

Hvis du har et bud på Danmarks bedste golfhul set ud fra et strategisk synspunkt, så brug et par minutter på at sende dit svar ind herunder.

Vi er taknemmelige for alle input og udtrækker tre vindere af et dusin golfbolde blandt jer, der svarer.

Til at udvælge de 18 huller vil vi også indhente hjælp fra eksperter og personligheder fra den danske golfscene.

Du kan følge udvælgelsen i vores magasiner og på Golf.dk henover 2021. Vi kommer til at dronefilme de 18 huller og redegøre for hvert huls strategiske kvaliteter.

I 2017 udvalgte vi - ligeledes med læsernes hjælp - de 18 bedste golfhuller i Danmark. Dem kan du se her. Dengang var der videre rammer for at definere kvalitet. Beliggenhed og æstetik spillede helt sikkert en stor rolle i udvælgelsen.

Nu er vi på jagt efter de perler i landskabet, hvor hullet stiller krav til både valg og eksekvering af taktik.

Følg linket her og afgiv din stemme

Nils Elsøe Jensen er måske ikke et navn, der siger nutidens golfspillere så meget, men i en periode i slutningen af 1960'erne var den nu 84-årige, men fortsat knivskarpe golfudstyrsimportør ikke bare Danmarks, men Nordens allerbedste golfspiller.

På højden af sin karriere vandt Nils Elsøe, der altid er forblevet amatør, Danmarksmesterskabet og en lang række andre eliteturneringer, han spillede på landsholdet, han vandt det skandinaviske amatørmesterskab og blev med en 4. plads bedste skandinav i de åbne professionelle skandinaviske mesterskaber på Rya i Sverige foran alle de andre skandinaviske proer og amatører.

Elsøes meritter blev bl.a. belønnet med Den Gyldne Golfbold i 1967 og DGU's Sølvur i både 1964 og 1968, og hans navn står på ærestavler i klubhuse over hele landet. Han spillede opvisningsmatch med Jack Nicklaus i Båstad i Sverige i 1969, og senere besøgte Elsøe i egenskab af at være dansk importør af Nicklaus' golfudstyr denne i hans hjem i Florida.

Nils Elsøe blev født den 7. januar 1937 i Fruens Bøge i Odense, men golfmæssigt begyndte det hele i 1952. Elsøe, hvis far havde spillet divisionsfodbold for både OB og AB, var en talentfuld fodboldspiller, der havde levet sit liv på OB's baner fra han var 5, til han var 15, bl.a. sammen med den senere landstræner Richard Møller Nielsen. 

- At komme på OB's anlæg i Munke Mose var en drøm for en dreng, og jeg tænker ofte med taknemmelighed på mine 10 år som ungdomsspiller i OB. OB omtales ofte som borgerskabets klub i Odense, men mine holdkammerater kom fra alle samfundslag med en fælles kærlighed til OB, siger Nils Elsøe.

Men så fik vennen Steen Davidsen en dag Elsøe med ud på Odense Golfklubs daværende lille 9 hullers bane på eksercerpladsen, som golfspillerne delte med militæret.

- Og så var jeg solgt, siger Nils Elsøe, der allerede i 1952 var på juniorkursus i Aalborg og i 1953 deltog på DGU's første juniorkursus i Rungsted sammen med et kuld juniorer, der talte hele ni kommende landsholdsspillere, bl.a. Aalborgs Bjørn Ejerskov og den senere landsholdsspiller og -kaptajn Peter Palsby fra Rungsted.

I 1954 blev Elsøe klubmester i Odense Golfklub, og i Odense spillede han bl.a. sammen med to af klubbens caddies, brødrene Herluf og Svend Erik Hansen, der begge senere blev landsholdsspillere og professionelle. I de efterfølgende mange år, indtil han i 1971 skiftede til Rungsted, repræsenterede Elsøe den på daværende tidspunkt nye golfklub i Nyborg, Sct. Knuds, hvortil mange af Odenses medlemmer var rykket ud.

Dansk Golf Unions udtagelseskomite havde lagt mærke til det odenseanske talent, og med en dugfrisk realeksamen kom Nils Elsøe allerede som 17-årig på det danske landshold til en landskamp mod Norge i 1954, og han gentog dette i 1956.  Men fra han var 19, til han var 25 år, var Nils Elsøe faktisk væk fra golfen.

- Min far syntes, at jeg skulle lære om international handel, så i 6 år arbejdede jeg i udlandet, primært i USA. Her spillede jeg mest fodbold, og med min klub Chicago Slovaks nåede vi semifinalen i den amerikanske pokalturnering. Det gik så godt, at jeg fik tilbudt en professionel kontrakt af manageren Pete Matevich, da en ny professionel fodboldliga skulle starte op i USA, men jeg takkede nej, fortæller Nils Elsøe.

Hjemme igen i Danmark uden en egentlig uddannelse, men med en masse praktisk erfaring, kom Nils Elsøe ud for lidt af en identitetskrise. Hvem var han, og hvad skulle han gøre med sit liv? Han besluttede sig for at prøve at blive rigtigt god til noget og overvejede at kaste sig over fodbolden, men det blev golfen, der vandt. Gennem golfen skabte han fra 1963 sin identitet, og den dag i dag spiller Elsøe så godt som dagligt 9 huller på hjemmebanen i Furesø, der ligger i bekvem nærhed af bopælen i Farum og virksomheden i Værløse.

- Jeg forsagede alt for golfen i de år. Jeg trænede altid og deltog i masser af turneringer, samtidig med at jeg passede et job som sælger for min fars firma Cafax kaffe. Omkring 1966 flyttede jeg til Sjælland, da min farbror gerne ville have mig ansat som sælger i sit firma, der havde den danske distribution af Slazengers tennis- og golfudstyr og senere Pumas sportssko og udstyr, fortsætter Nils Elsøe, der i golfkredse var kendt under kælenavnet "Tiller".

 

Hvis jeg så en kno for meget på min venstre hånd, kunne jeg gå helt i panik og straks rette det, og det var ikke altid særligt formålstjenligt

Med Nils Elsøes satsning på golf kom de store resultater. I 1964 vandt Elsøe den første udgave af Elitematchen i Rungsted, der samlede alle de bedste danske spillere. Denne turnering vandt Elsøe tre gange i alt. En fin præstation på landsholdet ved VM for amatører (Eisenhower Trophy) i Rom samme år betød, at Nils Elsøe fik tildelt Sølvuret, der er uddelt siden 1946, og som den dag i dag er den største hædersbevisning i dansk golf. Elsøe modtog i øvrigt Sølvuret igen i 1968, da han havde vundet det skandinaviske amatørmesterskab. 

- Jeg spillede rigtigt godt i årene 1966-1969. I de efterfølgende år følte jeg ikke, at mit spil var lige så godt længere, men jeg fortsatte med turneringsgolf, til jeg var sidst i 30'erne. Familien voksede og krævede sit, og samtidig skulle jeg banke mit firma op. Det var vilkårene, men det kan godt ærgre mig, at jeg aldrig fik muligheden for at prøve, hvor god jeg kunne være blevet, hvis jeg havde haft muligheden for at blive professionel, som de unge talenter har i dag, siger Nils Elsøe. 

- Men måske ville jeg ikke have haft psyken til at spille professionelt, for når jeg tænker tilbage på min golfkarriere, synes jeg egentlig, at jeg ofte var meget nervøs, når jeg spillede, tilføjer Elsøe eftertænksomt.

Landsholdskaptajn Steen Damgaard beskrev Elsøes nervøsitet i Dansk Golf efter VM 1966, der ikke var nogen dansk succes: "For Nils betyder selvtilliden uendeligt meget; når han har den, er der ikke mange, der kan slå ham, men forsvinder den, ryger scoret straks til vejrs."

Elsøes selvtillid kom nu hurtigt tilbage efter det uheldige VM, og i 1967 havde han en strålende sæson med en lang række sejre, der blev belønnet med den på det tidspunkt nye hædersbevisning i dansk golf, Den Gyldne Golfbold, som stadig uddeles hvert år af Sportsjournalisternes Golfklub for årets største danske golfpræstation. Elsøe blev kort efter interviewet til Fyns Tidende, der spurgte ham, om han aldrig havde tænkt på at blive professionel?

- Efterhånden er det jo et statussymbol at være professionel, og var man interesseret i den slags, kunne det selvfølgelig være fristende, men det, jeg helst vil, er at blive en bedre golfspiller. Som professionel kunne jeg måske nok få et job som træner i en klub, men har ingen garanti for at blive bedre af det, da det meste tid så ville gå med at undervise. Her er det igen et spørgsmål om penge, da det ville vare mindst et par år, før man havde den mindste chance for at være i pengene i de udenlandske turneringer, og spillende professionel er en højst usikker levevej, men jeg skal ikke nægte, at det ærgrer mig, at så mange talenter går til spilde i dansk golf, svarede Nils Elsøe bl.a., og det hører jo med til denne historie, at antallet af pro-turneringer og de tilhørende pengepræmier i Europa var på et meget lavt niveau sidst i 1960'erne. I USA var pengene større, men at forestille sig en dansker på PGA Touren sidst i 1960'erne var en helt umulig tanke.

Jeg spiller altid kun ni huller, og på en god dag er jeg 3-4 slag over par

Så Elsøe forblev amatør, og i 1968 opnåede han sin måske største sejr, da han som den første dansker vandt det Skandinaviske Mesterskab i Rungsted med en finalesejr over den svenske landsholdsspiller Magnus Lindberg. Den præstation medførte både, at Nils Elsøe fik tildelt Sølvuret for anden gang, og at han som den første golfspiller nogensinde blev kåret til Årets Sportsmand på Fyn, bl.a. med henvisning til hans "internationale klasse og fine menneskelige egenskaber".

Nils Elsøe blev kaldt en af de mest talentfulde spillere, dansk golf endnu havde fostret, men selv sagde han dengang: "Talent behøver ikke at forhindre en golfer i at blive god, men slid og slæb på træningsbanen er det vigtigste".

Selvom elitekarrieren ebbede ud, slap Nils Elsøe aldrig sin glæde ved golfspillet. Han har altid selv spillet golf ved siden af arbejdet i sit firma, også i seniorgolfturneringer, efter at den egentlige elitekarriere var slut. Her var han gennem flere år en del af et stærkt Rungsted-seniorhold, bl.a. sammen med den gamle landsholdskammerat Hans Stenderup.

Efter nogle år som medlem af Værløse Golfklub, som ligger næsten lige ved siden af hans virksomhed, er Nils Elsøe i dag medlem af Furesø Golfklub. Han glædes på sine daglige ni-hullers runder over Furesø Golfklubs bane, som han kalder "fremragende".

- Mit officielle handicap er 5,2, men det kan jeg ikke spille til længere, siger Nils Elsøe. Et par prøvesving for Dansk Golf viser dog, at svinget er intakt hos den 84-årige, og den imponerende finish vidner om det spil, der gav så mange sejre for mere end 50 år siden. 

- Jeg spiller altid kun ni huller, og på en god dag er jeg 3-4 slag over par. Furesø har jo også nogle ret svære greens, siger Elsøe - nærmest undskyldende.

Ansættelsen i farbroderens firma blev indledningen til en lang karriere som importør og forhandler af sportsudstyr - en karriere, der langt fra er slut endnu. Efter farbroderens død byggede Elsøe, som han siger,  sin egen virksomhed på ruinerne af farbroderens, og Nils Elsøe driver fortsat sin virksomhed Elsøe Sport, der i disse år især fokuserer på golfvogne, golfbags og golfhandsker.

- Bortset fra lidt bogholderi, som min søn hjælper mig med, laver jeg selv alt i virksomheden, fortæller Nils Elsøe.

Måske ville jeg ikke have haft psyken til at spille professionelt, for når jeg tænker tilbage på min golfkarriere, synes jeg egentlig, at jeg ofte var meget nervøs

- Jeg får produceret, importerer, sælger, pakker og fakturerer - det holder mig ung, siger Elsøe, der da bestemt heller ikke ligner en typisk 84-årig. Elsøe Sport er noget så sjældent i vore dage som en lagerførende grossist, så Nils Elsøe må løbe stærkt for at holde forbindelse med sine kunder i proshopper og golfbutikker over hele landet.

I firmaets storhedstid i 1980'erne og 90'erne, hvor Puma, Dunlop og Slazenger var de store mærker, holdt Nils Elsøes firma til i Karlslunde med en række medarbejdere ansat, men de sidste mange år har Elsøe Sport været hjemmehørende i en erhvervsejendom på Lejrvej i Værløse, hvor Nils Elsøe har kontor på 1. sal og lager i kælderen.

Elsøe var også den første danske importør af Callaways golfudstyr, men de store producenter som Puma og Callaway valgte på et tidspunkt at skære grossistleddet fra og selv distribuere deres produkter, mens moderfirmaerne til mærker som Dunlop og Slazenger blev opkøbt og forsvandt ud af markedet. Så siden tiden med Slazenger, Puma, Dunlop og senere McGregor, Nicklaus og Callaway har Nils Elsøe konstant søgt at finde nicheagenturer i markedet. Det er nødvendigt, for når store agenturer forsvinder, må man som agent finde nye produkter, hvis man vil forblive på et golfmarked, der er under stadig forandring både med hensyn til fysiske butikker og internethandel.

 

Et naturligt spørgsmål til en 84-årig forretningsmand, som det stadig er svært at få en aftale med, fordi han skal rundt og pleje sine kunder, er derfor: Har du aldrig tænkt på at stoppe og gå på pension?

- Nej, lyder det hurtige svar fra Nils Elsøe.

- Hvis man skal gå på pension, skal man have andre interesser til at fylde tiden ud. Ellers går man bare og keder sig, som min far gjorde, der levede de sidste 20 år af sit liv i Spanien. Jeg havde måske nok andre interesser, men det er mit firma, der har min største interesse, og derfor bliver jeg ved, siger Elsøe.

Apropos interesser, så er der lige det med Tottenham Hotspurs. Hjerteklubben i London, som først Nils Elsøes far og siden Elsøe selv og hans yngste søn følger i tykt og tyndt, hvorimod Elsøes ældste søn ved et besøg på Tottenhams hjemmebane White Hart Lane var mere interesseret i de boder, der solgte toiletpapir med arvefjenden Arsenals logo. På trods af Tottenhams gode start på sæsonen "er vi nu ikke så glade for ham Mourinho," siger Elsøe med adresse til klubbens manager. 

- Jose Mourinho er ikke rigtigt Tottenham. Jeg var mere til vores navnkundige manager Bill Nicholson, der  sagde "it is not just about winning, it is about winning in style". Sådan havde jeg det også selv med mit golfspil. Hvis jeg så en kno for meget på min venstre hånd, kunne jeg gå helt i panik og straks rette det, og det var ikke altid særligt formålstjenligt, siger Nils Elsøe.

Kontoret hos Elsøe Sport er, udover diverse golfvogne og bags, prydet med Tottenham-fotos og souvenirs, og Elsøe beretter med glød i stemmen om, at Tottenham er den fodboldklub i London med flest tilhængere.

Men på kontoret er der heldigvis også blevet plads til et foto af Nils Elsøe Jensen sammen med Jack Nicklaus fra opvisningsmatchen i 1969. Det manglede også bare: Nordens bedste golfspiller sammen med verdens bedste golfspiller.

 

Nils Elsøe og Jack Nicklaus

Nils Elsøe har mødt Jack Nicklaus to gange. Første gang var den 2. juli 1969, da Nils Elsøe i sin egenskab af skandinavisk amatørmester oplevede at blive inviteret til at spille en opvisningsmatch i Båstad i Sverige for ca. 7.000 tilskuere sammen med selveste Jack Nicklaus, datidens bedste golfspiller - og en af historiens bedste spillere med 18 Major-sejre og 73 sejre på PGA Tour. Nicklaus, Elsøe, den svenske klubpro Tony Lidholm og ishockey- og golflegenden Sven Tumba udgjorde den seværdige fourball, hvor Elsøe dog med sine egne ord desværre ikke spillede op til sit bedste. Ifølge referatet i "Svensk Golf" var Elsøe dog også helt usædvanligt uheldig den dag. "De mange danske tilskuere trøstede ham med venlige smil," skrev "Svensk Golf".

- Det er jo med en lidt underlig fornemmelse, man går til bolden og slår sådan et lille forsigtigt slag, når Nicklaus lige har kanoneret et drive på omkring 300 meter derudad. Det var højden på mit golfliv - en stor oplevelse at møde en af de virkelig store, udtalte Nils Elsøe bl.a. til dagbladet BT efter matchen. 

Anden gang, Nils Elsøe mødte Nicklaus, var mange år senere i Jack og Barbara Nicklaus' hjem i Florida. Nils Elsøe var på det tidspunkt dansk agent for Nicklaus' golfudstyr og var til golfmesse i Florida. Her blev han sammen med andre af Nicklaus' samarbejdspartnere inviteret til et party i Nicklaus' hus. 

- Jeg fik faktisk anledning til at tale en hel del med Jack Nicklaus den aften, men han kunne vist ikke helt huske vores match, da jeg mindede ham om den. "Oh yes, Swedish Open," sagde Nicklaus, og det var jo ikke helt korrekt, for i erindringen blandede Nicklaus vores opvisningsmatch sammen med sin deltagelse i Volvo Open i 1970, men aftenen var under alle omstændigheder en stor oplevelse. Men jeg synes nu, at Nicklaus var begyndt at se så gammel ud, da han slog indvielsesslaget til The Masters i november 2020, siger 84-årige Nils Elsøe, der da også selv i dag ser betydeligt yngre ud end den fire år yngre Jack Nicklaus.

 

Banens lokalregler. Som om vi ikke havde golfregler nok! Skal vi nu også til at tjekke, om der er særlige regler for den bane, vi skal spille - endda før vi spiller? Ja, selvom det lyder hårdt, er det faktisk en rigtig god ide. For ligesom kendskab til Golfreglerne ofte kan hjælpe dig med at spare slag, er det samme tilfældet for lokalreglerne.

Hvorfor overhovedet have lokale golfregler for den enkelte bane? Er Golfreglerne ikke universelle? Jo, det er de. Men netop fordi Golfreglerne gælder for alt golfspil på alle baner i hele verden, er der behov for at tydeliggøre, hvordan de skal anvendes på de særlige forhold, der gør sig gældende på den enkelte golfbane.

For det er, hvad de lokale regler gør: De definerer og tydeliggør, hvordan f.eks. out-of-bounds, strafområder og specifikke forhold som f.eks. højspændingsmaster, nyplantede træer, areal under reparation, veje, stier og andet skal behandles efter reglerne.

Derimod kan en klub ikke beslutte, at dele af Golfreglerne ikke skal være gældende på klubbens bane. For eksempel blev det i 2019 indført i Golfreglerne, at det er tilladt at putte med flaget i hullet. En klub, der mente, at dette skadede hulkanterne på klubbens greens, overvejede efter sigende at indføre en lokalregel, der fortsat skulle forbyde putting med flaget i hullet. Men det går ikke. Her er tale om en universel golfregel, som en klub ikke bare kan beslutte at ændre.

Tilsvarende kan en klub ikke beslutte, at der permanent må spilles med lejeforbedring på dens bane. Dette er i modstrid med den fundamentale golfregel om, at bolden skal spilles, som den ligger. Også selvom den ligger i et hul efter en opslået tørv på fairway.

Lejeforbedring er derimod et godt eksempel på de midlertidige lokalregler, som særlige, men midlertidige, forhold kan gøre nødvendige. F.eks. i perioder med meget vand på banen, eller omvendt i perioder med tørkeskader på fairways efter en lang sommer. Midlertidige lokalregler som lejeforbedring skal fjernes, så snart situationen ikke længere kræver brug af lokalreglen.

Så lokalreglerne kan altså være både permanente og midlertidige. De skal være let tilgængelige for spillerne, f.eks. ved opslag i klubhuset og på klubbens hjemmeside. Typisk vil de permanente lokalregler også være trykt på scorekortet, evt. af pladshensyn i en let forkortet form. Både de permanente og de midlertidige lokalregler skal være godkendt af Dansk Golf Union for at være gyldige.

Typiske lokalregler er bl.a. at definere banens out of bounds-grænser og ikke-flytbare forhindringer. Hvad hvis en vej går ned igennem banen? Skal der være en intern out of bounds mellem to fairways? Skal der oprettes en droppezone Skal der være områder med spilleforbud, f.eks. af miljøhensyn? Hvad hvis bolden rammer en højspændingsledning? Der er meget at tage stilling til.

En klub skal også beslutte, om den ønsker at indføre den nye lokalregel E-5, som giver et alternativ til at spille provisorisk bold og spille fra forrige sted for en mistet bold eller bold out of bounds. Denne mulighed tillader spilleren at droppe i et område mellem det punkt, hvor bolden anslås at være kommet til at ligge stille, eller er gået out of bounds, og kanten af fairwayen på hullet, der spilles, og som ikke er tættere på hullet. Spilleren får to strafslag ved brug af denne lempelsesmulighed, hvilket svarer til, at spilleren havde taget lempelse fra forrige sted. Formålet med reglen er at spare den tid, der ville gå med at slå provisorisk bold eller at gå tilbage og slå om. Den bør kun anvendes, når der spilles med handicap.

Det er ikke alle klubber, der har valgt at indføre denne lokalregel, så ved besøg på en ny bane bør du sikre dig, om reglen gælder for denne bane eller ej.

Klubben kan definere "unormale baneforhold" nærmere, og det er en vigtig ting for os spillere, for reglen er jo, at vi kan få lempelse uden straf, hvis vores bold, stance eller sving er generet af et unormalt baneforhold, som kan være ikke-flytbare forhindringer, huller og tuer efter dyr, der graver (muldvarpeskud m.m.), areal under reparation og midlertidigt vand.

F.eks. har vi jo lært, at "forhindringer" i Golfreglernes forstand er alle kunstige (menneskeskabte) genstande på banen - med den vigtige undtagelse, der gælder integrerede genstande og grænsemarkeringer. De fleste ved, at grænsemarkeringer som out of bounds-pæle ikke er forhindringer, men hvad med de "integrerede genstande"? De er kunstige genstande, som komitéen (klubben) har defineret som en del af udfordringen ved at spille golf, og som der ikke gives lempelse uden straf fra. De er altså ikke længere forhindringer, der giver lempelse, men en del af banen. Et almindeligt eksempel er grusstier, som i nogle klubber er integrerede genstande og ikke forhindringer. 

Veje og stier med kunstig overfladebelægning som asfalt eller grus er efter golfreglerne ikke-flytbare forhindringer. Det er udgangspunktet. Men alt efter forholdene kan klubben ved en lokalregel gøre kunstige overflader og kanter af veje til en integreret del af banen uden adgang til lempelse. Eller omvendt gøre veje og stier, der ikke har kunstige overflader og kanter, til forhindringer, hvis de kan påvirke spillet uretfærdigt. Hvis din bold ligger skidt på en vej eller sti, er det bestemt ikke ligegyldigt, om du har adgang til lempelse uden straf eller ej.

Så alt i alt: Kend lokalreglerne og spar slag, enten ved at tage den lempelse, de giver mulighed for - eller ved at undgå at få strafslag ved at overtræde dem!

Det er en råkold og regnfuld novemberdag af den slags, det sene danske efterår byder på flest af. En fire-bold bevæger sig dovent og i ly af paraplyer væk fra et nærliggende teested, mens jeg drejer ind på den grusbelagte p-plads et halvt hundrede meter nede af vejen forbi klubhuset i Fredericia Golfklub.

Der virker søvnigt som i enhver anden snart vinterramt dansk golfklub på denne tid af året. Men skinnet bedrager. 

- Der er ikke blevet så stille her i november som der plejer at gøre, der er mere liv i huset, og det er jo lige præcis det, vi gerne ville, fortæller Martin Libak, som på ottende år er golfmanager i Fredericia Golfklub.

Årsagen skal findes i en af sidebygningerne til banens klubhus. På 240 kvadratmeter, som blandt andet tidligere rummede medlemmernes bagskabe, har klubben i oktober måned i 2020 åbnet et indendørs golfcenter med fire Trackman-simulatorer.  

Herinde er der et mindre mylder af mennesker på sådan en ellers trist torsdag formiddag. Et mylder, som står i skærende kontrast til virkeligheden udenfor centrets døre. Der er både medlemmer, der får instruktion af klubbens pro Jan Frej Pedersen og medlemmer, der er i gang med at spille en runde i simulatoren.

Det er virkelig fedt, jeg kunne sagtens få hele dagen til at gå herinde, lyder det fra en spiller, i en bås vi går forbi, mens Martin Libak er i gang med en lille kommenteret gennemgang af faciliteterne.

- Det er bare kommet virkelig, virkelig godt i gang, og vi har været booket fra morgen til aften stort set hver dag, siden vi åbnede, lyder det fra Libak.

- Vores træner har lavet nogle træningshold herovre, og på dem har vi solgt 115 pladser på fire til seks ugers forløb, det er vi vildt imponerede over.

Klubbens træner har også en stor finger med i etableringen af centeret. For Jan Frej Pedersen er ud over fuldtidsjobbet i Fredericia også tilknyttet det danske paragolf (golfspillere med fysiske eller udviklingsmæssige handicap, red.) landshold, og det var egentlig et ønske om at skabe nogle gode træningsbetingelser om vinteren for de danske paragolfspillere, der blev trædestenen til det setup, som vi besøger i dag.

For efter et grundigt og vedholdende arbejde fra blandt andre Martin Libak, og med støtte fra forskellige fonde, private sponsorer og Fredericia Kommune kombineret med en vandskade og deraf medfølgende forsikringssum til udbetaling, blev vejen banet for den nødvendige kapital til projektet, som har gjort, at klubbens medlemmer ikke har skullet have en eneste kontingentkrone op af lommen i forbindelse med etableringen. Og i øvrigt heller ikke her, hvor det nu er kommet i gang.

- Vi vidste godt, at det ville blive svært at få igennem i klubben, fordi der altid vil være nogle medlemmer, som tænker, det kommer jeg aldrig til at bruge, og det vil jeg ikke have så meget som en krone af min kontingentpenge til at gå til, fortæller Martin Libak, mens vi nu har sat os til rette omkring et bord i selve klubhuset.

- Så det ville aldrig nogensinde lykkes at få det igennem med fuld finansiering på en generalforsamling, derfor var det en god måde, vi gjorde det på for vores klub.

- At jeg så efterfølgende har oplevet nogle af de her meget store kritikere bruge faciliteterne derovre, og også være meget glade for det, det har så bare været en ekstra bonus, lyder det med et grin hen over bordet.

Og historien fra Fredericia, selvom den selvfølgelig er unik, er også et billede på en tendens, som i disse uger og måneder skyller ind over Golfdanmark. Hvor simulatorgolf i vinterhalvåret er blevet et varmt emne.

- Det er som om, der er sket nogle ting i år, som gør, at vi skal rykke på det her, lyder vurderingen fra dansk golfs indre i Idrættens Hus i Brøndby via udviklingschef i Dansk Golf Union, Jonas Meyer.

- Der er ingen tvivl om, at det vokser lige nu. Vi har kendskab til en del klubber, som arbejder på at få Trackman simulatorer derude, og derfor vil vi selvfølgelig også gerne på forkant med det her, lyder det videre.

Og det kommer lige nu, fordi flere og flere klubber, efter nogle lidt stramme økonomiske år på bagkant af finanskrisen, står i en mere stabil finansiel situation og begynder at investere igen i både baneprojekter og klubudvidelser. 

- Opgang i golfbranchen sætter også skub i den her slags investeringer, som er fede for medlemmerne, siger Jonas Meyer.

Der er både tale om klubber, som selv investerer i et setup a la det i Fredericia. Eksempelvis Silkeborg Ry Golfklub, Vejle Golf Club og Golf Club Harekær, som ligeledes har gjort det op til denne vinter. Så er der også klubber, som kobler sig på et delvist kommercielt setup sammen med det danske firma Teebox, der stiller en færdig løsning til rådighed gratis ude i klubberne, som de enkelte spillere så lejer sig ind på. Det er eksempelvis tilfældet i Viborg Golfklub og Grenaa Golfklub. Endelig er der også kommet flere og flere rent kommercielle spillere på det danske simulatormarked, som ikke har en tilknytning til en golfklub.

Det er en god måde for golfbranchen som helhed at skabe et helårsprodukt

I forbindelse med, at DGU afholder det første DM i simulatorgolf denne vinter, har unionen forsøgt at få sig et overblik over, hvor mange simulatorgolf-faciliteter der findes rundt omkring i Danmark, og samler man alle aktører, både klubber og private og dem indimellem, så findes der cirka 50 steder rundt omkring i hele landet. Og flere er på vej.

- Vi er vilde med det i DGU, lyder den korte og skarpe analyse fra udviklingschefen, som ser masser af gode perspektiver i e-golfen.

- Det er en god måde for golfbranchen som helhed at skabe et helårsprodukt, og så synes vi jo også, der er en dejlig stor kobling mellem simulatoren og det spil, som vi holder rigtig meget af udenfor, hvor jeg måske synes, at de andre e-sportsprojekter, der findes i andre sportsgrene, i større grad foregår på en skærm eller en x-box, så er det her alligevel relativt tæt på den rigtige vare, så det gør det også alt andet lettere for os at sige, at det vil vi gerne ind og skubbe bagpå.

Og der er også en spirende interesse blandt de danske golfspillere. Knap 1200 valgte at deltage i en lille spørgeskemaundersøgelse, som vi her på Dansk Golf søsatte på Golf.dk i forbindelse med denne artikel, og ud af alle de mange besvarelser svarede 87 procent, at de allerede har prøvet at spille simulatorgolf. Og stillet overfor nogle forskellige udsagn svarede halvdelen af de adspurgte, at: ’Simulatorgolf er en fed måde at forlænge golfsæsonen på, når det er koldt og mørkt udenfor.’

Og det er også netop den potentielle forlængelse af golfsæsonen, som Fredericia Golfklub har skelet til, hvor der ifølge golfmanager Martin Libak er to hovedkategorier af brugere, som man lige nu skal forsøge at ramme.

- Den ene er, at man kan tage fire øl fra grænsen, som jeg plejer at sige, og så gå ind og se, hvad der sker med golfbolden i dag, og hvem der skal have håneretten, og den anden er ligesom de par stykker, vi så derovre lige før, der var i gang med at træne seriøst. Hvis man er en ambitiøs golfspiller, der gerne vil have noget feedback, så er simulatoren helt optimal.

Og på sigt arbejdes der også med at lave deciderede turneringer på simulator for klubbens medlemmer for at dyrke fællesskabet på tværs af alder og golfniveau. For at strække golfsæsonen, som jo i langt de fleste klubber mere eller mindre slutter ved indgangen til november og så første begynder igen til marts eller april, ud over hele året. Og Libak har da også hentet inspiration udenfor det klassiske golfklubmiljø til at arbejde med rammerne. I Egtved helt præcist.

 

- Hos Lars Vegas Golf, hvor de har fået en super sjov ide med at indrette sig på en tankstation. Og de gange hvor jeg var derude, havde de virkelig gang i dem, fortæller han.

Så Dansk Golf sætter kursen mod vest, og efter en halv times tid kan jeg trille ind på p-pladsen foran den lokale Circle K tankstation i Egtved. Lars Hansen tager imod og byder indenfor i de lokaler, som tidligere husede en bilhandel og nu altså huser et par Trackman-simulatorer, en lille puttegreen og et hyggeligt loungeområde. Og lad os bare få navnet af vejen med det samme.

- Det er lidt bonderøvsagtigt, erkender han, men:

- Det er noget, du husker, og hvis du kommer omkring det, så griner du også lige af det, og jeg har kun fået positiv respons på det.

Han driver, sammen med sin kone Anni, tankstationen ved siden af og en bed & breakfast i nærheden, og det var egentlig planen, at han ville lave en udendørs driving range i Egtved efter amerikansk forbillede. Det viste sig at være for dyrt og for besværligt, så i stedet investerede han for et års tid siden i en Trackman og åbnede for indendørs spil her i lokalerne i Egtved, som i dag drives sammen med en flok venner. Der kom 300 til åbent hus, og siden har det lille center haft en lind strøm af gæster og har netop udvidet med Trackman nummer to.

- Det er ren convenience, fortæller Lars Hansen, da jeg spørger ham om, hvorfor han tror simulatorgolf er i vækst.

- Folk kan presse golf ind på kortere tid, man får hakket nogle slag af og slipper for at lede efter boldene, så det går hurtigt.

En time koster 200 kr. Det halve, hvis man er medlem. Og endnu billigere, hvis man køber klippekort. Han mener selv, at han konkurrerer mere med biografer og bowlinghaller end med golfklubber. Hos ham skal det være hyggeligt, og der er mulighed for at købe mad og drikkevarer på tanken, mens man spiller. Til eksempel steg burgersalget fra tankstationen med 30 procent på den første Trackman, som han selv formulerer det, mens han fortsat viser faciliteterne frem.

- Det sociale aspekt betyder rigtig meget her, det SKAL simpelthen være hyggeligt, som det også fremgår af vores ordensregler, griner han, mens han peger mig i retning at et billede på infoskærmen, der viser ham side om side med Højgaard-brødrene, som også har fået øjnene op for det lille center i Egtved.

Eller det var vist mest deres far, som Lars kender privat, men ikke desto mindre har de været forbi at træne et par gange.

Ejeren er selv bidt af en gal golfbold gennem 30 år, og det er tydeligt, at han elsker at fortælle om sit projekt. 

Og derfor havde han heller ikke noget imod at give Martin Libak fra Fredericia gode råd med på vejen, da han af flere omgange kiggede forbi.

- Jeg var helt åben omkring mit koncept, han kunne og kan stadig bare ringe, jeg vil gerne hjælpe ham ud fra devisen, jo flere han får med, jo flere får jeg med, jeg ser et kæmpe potentiale i det her.

- Og lige præcis det koncept, vi har, er jo en smule anderledes, end det de har i klubberne, hvor der skal tages hensyn til træneren, elitespillerne og de forskellige klubber i klubben. 

Og så har Lars Hansen også med glæde noteret sig, at DGU vil afvikle det første danmarksmesterskab i simulatorgolf. Et mesterskab, som selvfølgelig også kan spilles hos Lars Vegas Golf i Egtved. Selv barsler han med et ’Lars Vegas Open’ med en præmiesum på 10.000 kr.

- Så skal folk nok komme ud af busken, som han formulerer det.

- Og generelt håber jeg på en masse samarbejde, både med enkelte klubber og med DGU, også på grund af hvor vi er, og det vejr vi lever med og den lange mørke vinter, det er jo skabt til simulatorgolf det her land.

Hos Dansk Golf Union anerkender man også fordelene ved de private aktører på markedet.

- Noget af det, der er fantastisk ved simulatorgolf, er fleksibiliteten, du kan dyrke det når som helst, hvor som helst og med hvem som helst, lyder det fra Jonas Meyer i DGU.

- Og det er klart, kan vi få et produktionsapparat op og stå, nogle simulatorer op og stå rundt omkring i landet, så kan det også give mulighed for, at der kommer flere ud og prøver den del og kunne blive glade for golf.

Og det er også nogle af de kvaliteter, som har skubbet på udviklingen i Fredericia. Her er det især den yngre målgruppe af golfspillere, man også gerne vil ramme med et nyt indendørs golfcenter, som har åbent fra kl. 6 om morgenen til kl. 22 om aftenen. Martin Libak er selv far til tre mindre børn og kender alt til de udfordringer, det kan give i forhold til eksempelvis at passe en fast torsdagsaftale om golf i herreklubben fra 14-22.

- Vi ser allerede en del yngre og selvstændige, som bruger vores center i ydertiderne, eksempelvis mødes nogle kl. 6 om morgenen og spiller et par timer, og så tager de ud og passer deres daglige arbejde, og jeg har da også selv været ude nogle aftener, med en god ven for at spille et par timer, efter ungerne var puttet i seng.

- Så får man lige stillet den værste golfsult, og konen er stadig nogenlunde glad derhjemme.

Og også her i Fredericia, ser man frem til, at DGU udvikler på turneringsdelen i det virtuelle univers, så der kan arbejdes med at målrette turneringer til de forskellige medlemsgrupper. Også de unge.

- Golfklubber er generelt rigtig dårlige til at skabe fællesskaber for unge, som ikke er en del af elitetrupperne, så det skal vi forsøge at gøre noget ved, for det er tit en frafaldsårsag i golfsporten, og vi kunne godt tænke os at få nogle flere aktiviteter på tværs af de yngre mennesker, lyder det fra Libak.

Og så er det måske lige tid til at sætte et komma. For er du kommet så langt i denne artikel, så er det ikke mange kritikere af simulatorgolf, der har fundet vej til spalterne. Og det er heller ikke sikkert, at der findes mange direkte modstandere derude, men helt sikkert en stor del som for hvem golf indenfor aldrig bliver det store hit. For at vende tilbage til vores spørgeskemaundersøgelse på Golf.dk, hvor næsten 1200 golfspillere gav deres besyv med omkring dette emne, så var der her 31 procent af svarene, der på trods af fordelene ved at forlænge sæsonen indendørs stadig ’mangler motionselementet og den friske luft’. Og der er også mange, der peger på, at selv om teknologien i den seneste udgave af Trackman-softwaren er blevet virkelig god, så mangler der stadig noget på at gøre puttedelen realistisk i en simulator.

Og sådan skal det også være, lyder det fra DGU og Jonas Meyer, selv om han ikke har noget negativt at sige om de tendenser, vi ser lige nu i en lang række klubber.

- Der er folk, for hvem naturoplevelsen og gåturen er så central, at simulatorgolf aldrig bliver for dem, men der er også en stor gruppe, som får en stor glæde ud af simulatorgolfen, og der mener vi ikke, det er enten eller, det kan sagtens være et både og.

Hos Lars Hansen i Egtved er indehaveren af Lars Vegas Golf sikker på, at han er med til at trække helt nye bekendtskaber ind i sporten.

- Der er bare en barriere ved at starte bilen og køre ud i en golfklub, det er ligesom en større beslutning, men hos mig er det ligesom at gå i biografen, man kommer herned, og det er helt uforpligtende, lyder analysen.

- Og mange af dem vi oplever, de kommer igen, og så kan jeg jo se, at nogen af dem lige pludselig har fået deres eget udstyr, jamen så er de jo allerede i gang, nu er barrieren rykket ned, og de starter helt sikkert i en golfklub på et tidspunkt, så det er en indgang for specielt de unge.

I DGU er man også sikker på, at det her kun bliver større. 

- Ser vi ti år frem, vil det bare blive mere og mere tilgængeligt, fordi klubberne kan se en værdi i at have simulatorgolfen som en del af deres pakke, lyder det fra Jonas Meyer.

Men dog stadig kun som lillebror til spillet, som foregår under fri himmel.

- Vi ser det først og fremmest som et supplement til den golf, vi alle kender, men på sigt kan der måske også opstå nogle spilformer i en simulator, som kun fungerer der, ligesom der er fede ting, der fungerer udenfor og som måske ikke er så velegnet til en simulator, så vi føler, det går fint hånd i hånd.

Og vi slutter selvfølgelig, hvor vi startede. Hos Martin Libak på kontoret i Fredericia. Selv om de kun har været i gang med deres indendørs simulatoraktiviteter i en lille måneds tid, og jeg lidt undskyldende beklager, at mit spørgsmål om at vurdere succesraten måske er lidt omsonst så kort efter åbning, så er Libak hurtig på aftrækkeren:

- Overhovedet ikke, jeg har faktisk allerede overvejet, hvordan vi kan bygge det større, smiler han og tilføjer:

- Og måske udvide med andre aktiviteter, det giver i hvert fald blod på tanden med sådan en start.

Der er ikke blevet så stille her i november som der plejer at gøre, der er mere liv i huset

Det mener golfspillerne om simulatorgolf

Vi spurgte danske golfspillere om deres forhold til simulatorgolf gennem et spørgeskema på Golf.dk. I alt 1188 gav deres besyv med. Langt størstedelen af de adspurgte har allerede prøvet kræfter med indendørs golf, og generelt er der en stor opbakning til den spilform, som mange klubber i disse måneder og år forsøger at indfase som en del af pakken i en dansk golfklub.

Her er nogle af de svar, som I gav:

Har du prøvet at spille simulatorgolf?

Ja: 87 procent

Nej: 13 procent

Hvor mange gange?

0 gange: 13 procent

1 til 5 gange: 33 procent

6 til 20 gange: 27 procent

21 til 50 gange: 14 procent

Flere end 50 gange: 13 procent

Hvilket af følgende udsagn passer bedst på din holdning til simulatorgolf?

’Det bliver aldrig noget for mig. Golf skal spilles i det fri og ikke på en computer’: 8 procent

’Jeg skal måske prøve det en enkelt gang eller to, men jeg tror ikke, det er noget for mig’: 3 procent

’Simulatorgolf er sikkert et godt supplement til at spille golf udendørs, men jeg mangler stadig motionselementet og den friske luft’: 31 procent

’Simulatorgolf er en fed måde at forlænge golfsæsonen på, når det er er koldt og mørkt udenfor’: 50 procent

’Jeg synes, det er et rigtig fedt tiltag, og jeg kan se mig selv spille simulatorgolf året rundt’: 4 procent

Der var også 4 procent af deltagerne, der valgt at give en ’åben’ besvarelse på dette spørgsmål. Her er en samling af de udsagn, som kom: 

’Super til træning og måling af slag’

’Detaljerne omkring puttingen er for urealistiske’

’Et udmærket alternativ, puttedelen er dog et minus’

’Hyggeligt en lørdag, når det regner, sammen med vennerne og et par øl’

’Et godt alternativ ved dårligt vejr’

’Super fedt som vintertræning’

’Det er en sjov gimmick, men frisk luft er at foretrække’

’Golf skal spilles i det fri, og putting er totalt håbløst’

’Jeg ville ønske, jeg kunne spille simulatorgolf oftere. Det er ikke kun sjovt, men også en god måde at forbedre mit spil’

’Jeg synes det er sjovt, og jeg er med i en turnering HVER uge + spiller også næsten hver uge for sjov’

’Sjovt, men puttingen er for langt fra virkeligheden’

’Kan aldrig erstatte rigtig golf’

’Synes det er et fantastisk supplement, og så får jeg mere teknisk undervisning med hjælp fra Trackman’

’Hyggeligt når det er møgvejr’

’Da jeg spiller for hyggen og samværet, er det dejligt at kunne mødes på denne måde og hygge med golfen’

’Det er super, den fanger ikke min slice'

’Rigtig god træning for at holde svinget året rundt’

’Simulatorgolf er et computerspil for sjov og hygge og hverken et supplement eller at sammenligne med ’rigtig’ golf’

Er du medlem af en golfklub med simulatorgolf?

Ja: 40 procent

Nej: 60 procent

Hvis ikke ville du så støtte, at klubben etablerede simulatorgolf?

Ja: 68 procent

Nej: 13 procent

Ved ikke: 19 procent

DM er kimen til meget mere

I vinteren 2020-21 kåres Danmarks bedste simulator-golfspillere når Dansk Golf Union finder Danmarksmesteren for damer, herrer og U25-spillere. Formen er en vaskeægte verdenspremiere, og tanken er, at mesterskabet skal være trædesten til at udvikle et meget mere omfattende turneringtilbud til simulatorgolf i Danmark.

- Jeg synes, det er et fantastisk initiativ, lyder der fra Danmarks mangeårige europatour-spiller Søren Kjeldsen, mens han står og betragter sønnen Emil slå et slag i Trackman-simulatoren i kælderen under Trackmans danske hovedkvarter i Vedbæk.

- Jeg kan kun se, det blive kæmpe stort, lyder det videre fra den 45-årige nordjyde med fire turneringssejre på højeste europæiske niveau under bæltet, når talen falder på simulatorgolf og især det seneste Danmarksmesterskab i DGU’s portefølje.

Han har taget sine to teenagesønner med i simulatoren til ære for et reporterhold fra TV 2 SPORT, som skal lave en historie om det nye DM i simulatorgolf, hvor hele familien Kjeldsen skal dyste mod hinanden og resten af Golfdanmark.

- Vi spiller med hinanden udenfor om sommeren, når far er hjemme, men at vi nu også kan gøre det om vinteren er super fedt, det er jo trods alt der, han mest er hjemme, så det er fedt, at vi nu kan få testet hinandens niveau og se, hvor vi er hver især, lyder det fra 17-årige Emil Kjeldsen, mens lillebror Mads på 13 år får lov at udrede det indbyrdes niveau blandt de tre medlemmer af familien Kjeldsen:

- Hvis jeg har en god dag, kan jeg godt komme tæt på Emil, men hvis han har god dag, så kan han komme tæt på far, så det kan gå alle veje, vil jeg sige, lyder vurderingen.

Og det bliver altså i et helt unikt format, at familien Kjeldsen i denne vinter krydser klinger.

- Det er en verdenspremiere, der er ikke andre lande, der har prøvet at gøre, som vi gør nu og i samme grad med Trackman, så vi håber og tror på, at det kan blive rigtig godt, lyder det fra Jonas Meyer, som er udviklingschef i Dansk Golf Union.

Jeg kan sagtens se for mig, at der opstår en hel indendørs golfverden, så du har indendørs turneringer på europatouren, på PGA Touren og alle mulige andre steder

Og optimismen er gengældt hos direktøren for den danske golfradar-virksomhed, som især under Corona-nedlukningen, i foråret sidste år, oplevede en helt uset interesse for at få installeret simulatorer rundt omkring i hele verden.

- Det går rigtig stærkt for øjeblikket, indendørs golf har så mange fordele lige i øjeblikket under denne sundhedskrise, og fordi kvaliteten og teknologien er blevet så god, så nu tager det altså fra, lyder det fra Klaus Eldrup-Jørgensen.

Og i golfunionen ser man et kæmpe potentiale i den forholds nye turneringsform.

- Nu afprøver vi det her med Trackman og får nogle værdifulde erfaringer med, hvordan man afvikler sådan noget, og så er det klart planen, at det skal rulles ud i alle de store målgrupper i dansk golf, så vi kan tilbyde noget på alle hylder, som vi også kan udenfor, så jeg ser store potentialer i det fra både indendørs danmarksturneringer, til handicapturneringer, til herreklubber, dameklubber, seniorklubber og få lavet fede muligheder for alle målgrupper, lyder det fra Jonas Meyer.

Det var også Trackman, der lagde teknologi til, da europatouren under sidste forårs nedlukning i Europa arrangerede fem indendørs turneringer gennem maj og juni måned, hvor en række Europa Tour-stjerner med Martin Kaymer, Lee Westwood og Bernd Wiesberger i spidsen dystede mod hinanden i ’BMW Indoor Invitational’.

- Jeg kan sagtens se for mig, at der opstår en hel indendørs golfverden, så du har indendørs turneringer på europatouren, på PGA Touren og alle mulige andre steder, og set med danske briller tror jeg, der kommer divisionsgolf indendørs og en masse andre indendørs turneringer, lyder det fra Klaus Eldrup-Jørgensen.

Og hos familien Kjeldsen er man helt klar på, i første omgang, udfordringen, der hedder DM. Opvarmningsmatchen til ære for TV2 SPORT sluttede i øvrigt med sejr til farmand Søren.

- Det er yderst skuffende, hver gang det sker, men vi har jo efterhånden lært at tackle det. Jeg har 17 års erfaring, og Mads har 13 års erfaring, lyder det grinende fra Emil Kjeldsen.

Og Søren Kjeldsen kan nok ikke løbe fra et lavt odds som vinder af det første DM i simulatorgolf for herrer.

- Det er jo ikke mig, der skal udnævne mig til favorit, men hvis jeg spiller godt, så har jeg forhåbentlig en lille chance, lyder det med et glimt i øjet.

- Men jeg er også sikker på, at der er mange rigtig gode spillere, der melder sig til, og så er det jo også noget med, at dem, der har spillet meget i simulator, har en fordel, for der er selvfølgelig små nuancer, som jeg også skal vende mig til, men jeg glæder mig til udfordringen under alle omstændigheder.

 

Efter 2. verdenskrig overtog kommunisterne magten, og flertallet af de golfbaner, der var dengang, blev nedlagt. I dag er golf i Polen stadig i sin vorden. Knap 40 mio. indbyggere og ca. 7.000 registrerede medlemmer har atten golfbaner med 18. huller og elleve baner med 9. huller. Men Polen er et af de europæiske lande med størst vækst i antallet af golfspillere. Vi har besøgt nogle af de bedste golfbaner i det store land.

Vi begynder rundrejsen helt mod nord ved havnebyen Gdańsk, som mange nok vil forbinde med fagforeningslederen Lech Wałęsa og den gryende opstand mod det kommunistiske styre tilbage i slutningen af 80’erne.

Cirka en time nord for Gdańsk ligger Sierra Golf Club på et anlæg, der breder sig over 82 hektarer. Det hele er meget friseret. Gartnere træder nærmest hinanden over tæerne i bedet foran klubhuset, og ude på banen har en hær af greenkeepere gjort sit til, at græsset er fuldstændig frit for ukrudt. 

Den 15 år gamle bane på Sierra Golf Club er omgivet af en naturpark, og er et lokkende spisekammer for storke, der spankulerer rundt flere steder på banen.  I det hele taget er der ro og fred, og meget smukt hele vejen rundt. 

Mange af hullerne er omkranset af gammel anlagt skov, mens rækker af nye træer imellem hullerne er plantet, da banen blev anlagt. Det er afslutningshullerne som bedst lagres i hukommelsen. Hul 15 og Hul 16 er banens smukkeste huller og spiller omkring en sø. Dermed er der vand i spil hele vejen, og vand er der også masser af på hul 17 og hul 18. Hvis man ellers undgår vandet, er der gode muligheder for at komme hjem med nogenlunde samme antal bolde som man begyndte runden med.

Sand Valley har linkspræg

Sand Valley Golf Resort knap 80 km fra Gdańsk byder på to 18-hullers golfbaner og som navnet antyder, er banen anlagt på et naturligt sandlag og minder mange måder om links. Sand Valley åbnede i 2010 og senest i 2018 er Mammoth Dunes kommet til.  

Vi spiller Sand Valley, der med en samlet længde på 6.529 meter er et godt bud på at huse de store turneringer, og det gælder også hvad angår de spillemæssige udfordringer og kvaliteten. Vi spiller fra en lidt mere ydmyg tee, nemlig fra Grøn Tee, som er den næstkorteste med en samlet længde på 5.552 meter.

På første tee står vi højt i terrænet med god udsigt til en meget bred fairway og et flag blot 315 meter fremme. Her er en god mulighed for at få ”par”.

Hul 3 byder på et mindre bjerg af en green – tilmed en onduleret en af slagsen og det er næsten umuligt at få bolden til lægge sig. 

Golfarkitekten har en særlig forkærlighed for eleverede greens og tilhørende run off-områder, og den kombination viser sig at være en hård prøve. Den faste turf sender gerne din bold langt væk fra pinden. Det betaler sig - som man kender det fra links - at spille bolden kort af green og lade den hoppe et par gange ind til flaget. 

Waste-områderne, som fylder godt på banen, driller når bolden ligger lidt nede i det uvejsomme sand. Det går meget bedre at slå på de fine bølgende fairways, som er formet som britiske links. 

Alle 18. huller på Sand Valley er varierede og kalder på præcision, ikke mindst i indspil til green.

Modry Las med Gary Player-design

Godt og vel en times kørsel fra Stettin i den nordvestlige del af Polen finder man Modry Las Golf Club (se øverste foto), som åbnede i 2009 og byder på en 18-hullers mesterskabsbane designet af Gary Player. Modry Las har alle de kvaliteter, der gør en bane afvekslende og ikke mindst udfordrende, blandt andet i form af en masse søer, ondulerede og hurtige greens samt dybe bunkers.

Banen er en klassisk golfbane, anlagt i et smukt naturskønt landskab omgivet af store gamle fyrretræs-, birke- og egeskove, smukke søer og marker fyldt med vilde blomster.  

Man kommer på overarbejde på de første tre meget vanskelige huller: to krævende par 4-huller og et dogleg par 5-hul, hvor man skal krydse en stor sø i 2. eller 3. slaget. Derefter bliver det lidt nemmere, men indspillet til tre af banens smukkeste og bedste golfhuller; Hul 7, 15 og Hul 16 er alle direkte over vand og kræver både præcision og længde.

Man skal helst undgå den dybe green bunker på par 3-hullet på 16.  Hul. Og når man slået ud af den mandsdybe bunker kan man heldigvis benytte stigen for at komme op. 

På den internationale golfscene har man også fået øje på Modry Las Golf Club, som fik plads blandt de 100 bedste europæiske golfbaner af Golf World Magazine i 2009 og 2011.

Første golfbane efter magtskiftet

First Warsaw Golf & Country Club er som navnet antyder den første golfbane, der blev anlagt efter at Polen var blevet fri af russisk kontrol og begyndte rejsen fra et kommunistisk til et demokratisk styre med frie valg. 

First Warsaw Golf ligger ca. 45 min. nord for Warszawa, og blot 20 min. fra Chopin lufthavn.

Vi spiller fra Gul Tee, hvor banen måler 5.657 meter. En længde, der bestemt virker overkommelig. Mange af hullerne er smukt indrammet af høje træer, og de kan sagtens komme imellem dig og green.

Banen er designet af den svenske banearkitekt Jan Sederholm, som også har designet flere topbaner i Skandinavien. Siden sin begyndelse har klubben lagt græs til tre European Challenge Tour-turneringer samt PGA Tour Champions (Seniortouren) forbi.

First Warsaw Golf er en åben parkbane med flere klassiske risk-reward huller: alt efter styrke og mod kan man skære end god bid af længden. På en del huller skal man forcere søer og uspillelige engområder, men det er en fair bane uden blinde huller.

Med ca. 600 medlemmer er First Warsaw Golf en af de største golfklubber i Polen. 

First Warsaw Golf regnes blandt en af de bedste baner i Polen, ikke mindst efter en gennemgribende renovering af bunkers, og en omlægning af hul 9, som afslutter med indspil til en godt onduleret ø-green med overhængende fare for at smutte i vandet.

Udsigt til Tatra-bjergene fra Krakow Valley

Golfbanen på resortet Krakow Valley Golf ligger på et plateau ca. 450 m over havoverfladen, omgivet af skov, og indimellem kan vi skimte polakkernes stolthed; Tatra-bjergene på grænsen til Slovakiet.

De 18. huller snor sig i et åbent og rigt kuperet landskab, og det virker som om, at den amerikanske designer Ronald Fream har givet os plads til at bruge driver. Det er en fryd at slå ud på de bølgende fairways fra teesteder som er placeret højt i terrænet  – og dem er der mange af.

Vi spiller nedad på Hul 1, og landskabet fortsætter nedad på de næste to huller, der spiller omkring en sø. De 66 bunkers fylder godt og er strategisk placerede, især greens er godt beskyttet. 

Kvaliteten er hele vejen i top; det gælder lige fra klipningen af teesteder til de lækre og let ondulerede greens. 

Bag-ni starter med et brag. Vi står og kigger ned i en dyb dalsænkning, som rejser sig igen mod pinden 385 meter ude. Og der er mere af den slags på de ni bagerste huller, og de kuperede huller gør det indimellem vanskeligt at vælge kølle.

Vi afslutter med et af banens bedste huller, et par 5-hul på hele 491 m, som doglegger lidt og har en green pakket ind i fire bunkers.

Rosa er en rig mands drøm

Det kan godt betale sig at køre de omkring to timer fra Krakow for at komme til Rosa Private Golf Club, som ligger lidt uden for Częstochowa. Byen er berømt for det gamle kloster Jasna Góra og billedet af Den sorte Madonna, som hvert år tiltrækker millioner af pilgrimme.

Anlæggelsen af Rosa Private Golf Club er den hidtil største golfbaneinvestering i Polen. Det er den polske virksomhed Press Glass, der producerer facadevinduer, som har spenderet 30 mio. euro på golfbaneanlægget der åbnede i 2006.

Vand, vand og mere vand. Et hurtigt kig på et oversigtkort viser, at Rosa har vand i spil på alle 18. huller med undtagelse af et enkelt hul. Der er flyttet 1 million kubikmeter jord, som kunne skabe plads til det store antal søer. Men det betyder ikke, at vi mister bolde på stribe. Næ, banen er fair, men kræver rimelig præcision fra tee. Bunkers er strøet ud med rund hånd, smukt formet som de finske Alto-vaser, og de eleverede greens er ligeledes en fryd for øjet. Alle huller på Rosa pirrer sanserne!

Banen står jomfrueligt; der er kun 60 medlemmer og ej heller er mange greenfee-spillere til at slide på banen.

Ejeren har bygget en golfbane som et con amore-projekt og ikke for at tjene penge, men greenfee-spillere er dog velkomne.

 

I dette videoindslag af Magnus Ankerstrøm tager han os i gennem indholdet i sin bag.

Marcus Helligkilde fortæller blandt andet, at han har fået nye jern.

- Måske de ultimativt fedeste jern, jeg har haft, siger han.

Han har før haft “mormor-jern” i bag’en, men nu sker der ændringer.

Helligkilde har dog også gammelt udstyr i bag’en, som han simpelthen er for glad for til at kunne skille sig af med.

Den 24-årige Smørum-spiller er dobbelt vinder på Nordic League og kommer til at spille på challengetour i 2021.

Han plejer selv at beskrive sin spillestil som ekstremt analytisk. Men han er også en til tider eksplosiv spiller, hvad hans runde i 59 slag som amatør i Asserbo vidner om.

I sommer slog han spillere som Søren Kjeldsen, Rasmus Højgaard, Thorbjørn Olesen og flere andre, da han i HimmerLand vandt Jyske Bank PGA Championship.