Dansk Golf 5 - 2019

Ocean Course er den første bane i verden der blev designet til en specifik event, nemlig 1991-udgaven af Ryder Cup, en turnering som USA knebent vandt, da Bernhard Langer missede et putt på knap to meter i den sidste match på det sidste hul. 

En dramatisk begivenhed, man også bliver mindet om i det store grandiøse klubhus, som er plastret til med billeder og memorabilia fra slaget ved kysten.

Netop kystlinien er det, der i den grad springer i øjnene, når man går gennem klubhuset fra parkeringspladsen og ud mod Ryder Cup-baren og terrassen på den modsatte side af bygningen. For det er virkelig et vanvittigt flot syn med Atlanterhavet, der panoramisk åbner sig op på den anden side af 18. green, et stort indspilsområde og klubbens driving range. 

Det er sjældent, at man får lov at bygge golfbaner så kystnært, og det skal  vise sig, at designeren Pete Dye virkelig har formået at udnytte den unikke beliggenhed til UG.

Som én af de få baner i USA er golfbiler ikke tilladt, så enten bærer man selv sin bag, skubber den rundt med en medbragt vogn eller hyrer én af de 106 lokale caddier der arbejder på stedet. Jeg vælger det sidste, og får fornøjelsen af Henry med 20 års erfaring.

Og erfaring er der brug for her. For banen stiller krav fra første slag og slipper dig ikke igen, før du er i klubhuset. Margenen for fejl er lille overalt. Hvert hul er omkranset af klitgræs og på forni er også de store egetræer i spil. 

Alle greenområder har udfordrende ondulationer, alle bunkers løber ud i de omkringliggende sandbanker og fordi hullerne overalt bugter sig i terrænet, skal man kende sine længder og linier. Ellers lurer alskens problemer.

Og så er der vinden. For den er selvfølgelig også en med-, eller måske rettere, en modspiller på en så kystnær bane. Henry fortæller mig undervejs, at der kan være helt op til otte køllers forskel på et slag fra dag til dag afhængig af vindforholdene. Og den voldsomme påvirkning skyldes især, at Pete Dye i sit design har hævet alle fairways, en idé som hans kone Alice Dye gav ham undervejs i anlægsfasen, og et greb som både giver et fantastisk kig ud over Atlanterhavet fra alle huller, men som altså også eksponerer spilleren for vind på nært sagt alle slag og putt.

Banen viste særligt tænder i 2012 under fredagens runde i PGA Championship, hvor rundegennemsnittet for verdens bedste golfspillere var på svimlende 78,11, det højeste snit nogensinde i den amerikanske major.

Det er svært at fremhæve et enkelt hul frem for et andet. De efterlader alle indtryk. Pete Dye valgte selv banens 17. hul som sin favorit, da anlægget åbnede. Et klassisk par-3 hul med vand foran og hele vejen op langs højre side til en forholdsvis lille aflang green med to dybe bunkers venstre om green. Klassisk i den forstand, at det er set på mange andre baner før denne, og egentlig også et lidt kedeligt valg, synes jeg, da man faktisk slår sit teeslag væk fra Atlanterhavet. 

Så er jeg selv meget mere fan af 13. hul, som er et langt par-4 hul, hvor man også slår over vand i sit drive. Ud til et smalt landingsområde med fortsat vand i højre og bunker i venstre inden der venter et kort til mellemlangt jern i til en green der igen bliver indkapslet af vand hele vejen op langs højre side og to bunkers i venstre. 

I sandhed et udfordrende hul fra tee til green med Atlanterhavet som et smukt bagtæppe hele vejen.

Selvom det blæser en del på dagen, så slipper jeg nådigt fra mødet. Både med antallet af lost balls og katastrofer på scorekortet. For de er uundgåelige, lige meget hvor dygtig en golfspiller du er.

Ocean Course er i sandhed en oplevelse for sanserne og en udfordring for færdighederne. Men balancen her på den amerikanske østkyst er ’spot on’ og en oplevelse man aldrig glemmer.

Fjorten køller.

Det er det våbenarsenal, vi som golfspillere må tage med os ud på banen. Men spørgsmålet er, om vi egentlig har behov for så mange jern og køller i forsøget på at opnå en hæderlig score? 

Vi satte os for at undersøge sagen med et lille uvidenskabeligt eksperiment, og til formålet allierede vi os med tre spillere, som troppede op i Furesø Golfklub på en lummer sommerdag. 

Først spillede forsøgskaninerne seks hullers slagspil med et fuldt sæt. Herefter fik de lov at vælge tre køller og forsøge sig på de samme seks huller med det formål at åbne øjnene for andre måder at tackle en runde på. 

De tre test-spillere med handicap omkring 0, 10 og 20, tog udgangspunkt i hver deres teested på Hestkøbgaard-sløjfen, hvid, gul og rød. Alle havde på forhånd gjort sig tanker om, hvilke tre jern, de ville vælge, når tiden var inde til at begrænse udvalget. Og der var forskel på strategierne. 

Elitespilleren Rasmus Neergaard, der som Furesø-spiller havde en vis fordel i at kende hvert et strå på banen,  valgte en 3-wood, et 8-jern og en 58-graders wedge - blandt andet ud fra filosofien om at 8-jernet passede godt til par 3-hullerne på sløjfen og at en 3-wood ville give ham den nødvendige længde fra tee. 

- Hvis jeg kan undgå problemer, er jeg overbevist om, at jeg kan komme rundt i en score, som ikke er meget dårligere end med et fuldt sæt, lød det selvtillidsfuldt fra landsholdsspilleren inden testen. 

Rasmus Neergaard gjorde ellers sit til at sætte sig selv under pres med en fejlfri 6-hullers-runde med fuldt sæt. Tre birdies og tre pars blev det til, og nu skulle der diskes op med en gang god golf, hvis han skulle leve op til spådommen. Men det begrænsede udvalg skræmte ikke landsholdsspilleren, som med tre køller, en kikkert og et håndklæde under armen lavede to birdies og fire pars. Bare et enkelt slag dårligere end med fuldt sæt - og så endda med en 3-wood som putter. 

Rasmus, der til daglig spiller collegegolf i Oklahoma, skulle dagen efter tilbage til USA for forberede sig til US Amateur. Og selv om det gik overraskende godt med tre køller på hjemmebanen, forventede han dog at medbringe 14 af slagsen til turneringen i North Carolina.

Det er udebane, udebane og udebane

Morten Dam Petersen fra Hornbæk Golfklub har spillet golf i otte år, og har arbejdet sig ned i handicap 10. Men det forholdsvis lave handicap var ingen garanti for fairway-træf, og han løb ind i mange problemer på de første seks huller.   

- Man skulle tro, jeg var med i et afsnit af Baywatch, lød det fra Morten, da han for sjette gang stod i en bunker med riven i hånden. 

Flere af strandturene kunne han takke sine vildfarne drives for, så Morten var ikke i tvivl om, at den store kølle fik lov at blive i bag’en til tre jerns-testen. 

Her valgte han et 6-jern, et 7-jern og en 58-graders wedge, og det var åbenbart et klogt valg. for det lykkedes ham faktisk at forbedre sig med to slag - med en wedge som putter. Den forbedrede score skyldtes ikke mindst, at han undgik de problemer, som driveren gav ham og samtidig blev noget af presset blev taget af skuldrene med det næsten tvungne valg af jern. 

- Det er faktisk afslappende og stressfrit, lød det fra Morten. 

Testens nyeste golfspiller Anni Zeuthen mødte op med et handicap på 24,6 og en rolig tilgang til det hele. Smørum-spilleren var på forhånd en anelse skræmt ved tanken om kun at måtte bruge tre køller på en bane hun ikke kendte  - og ovenikøbet spille slagspil for første gang. 

- Det er udebane, udebane og udebane, så det bliver en udfordring, lød det med et smil fra Anni. 

Trods udsigten til at blive testet i selskab med to langtslående herrer foran rullende videokameraer, var der ikke meget nervøsitet at spore. Hun tog det hele med ophøjet ro og fik da også en flyvende start på dagen. 

- Hvad sagde du, du havde i handicap?, lød det på 1. green, da Anni efter et fornemt chip holede sit putt for par. 

Teeslagene var både lange og lige, men Annis problemer opstod længere fremme, og der røg en del strafslag ind på kontoen på vejen til green.

Annis runde med fuldt sæt var ganske typisk for handicap-gruppen - det var op og ned med både gode og knapt så heldige slag.  

Til den sidste del af udfordringen havde Anni valgt en 3-wood, et 7-jern og en pitch, og det var betydeligt sværere for hende at håndtere. Den manglende rutine i at udføre hidtil uprøvede slag kostede på scoren. Men lidt held havde hun dog heldigvis også, og på tredje hul flækkede hun et bunkerslag, som ville være havnet i vandet på den anden side - hvis ikke flaget havde stået i vejen. 

- Behøver jeg virkelig slå den kølle hver gang?

3-jerns-udfordringen satte tankerne i sving hos de tre deltagere. Efter at have studeret scorekortene, satte test-trioen sig ned over en kop kaffe i Furesøs klubhus for at evaluere på det lille benspænd. 

Morten: Hvis man ser bort fra, at man skal putte med en wedge eller en kølle til putte med, har det bestemt fået mig til at tænke. Behøver jeg virkelig slå den kølle hver gang? På et af par 5-hullerne i dag brugte jeg først fire slag på at nå green efter at have brugt driver og hybrid. Anden gang var jeg på green med tre 6-jern. Det føles mere trygt med 6-jernene, for jeg ved, hvad jeg har at gøre med og skal ikke bruge kræfter på at overveje, hvad jeg skal slå. Samtidig undgår jeg de farer, som jeg ellers ville være i spil til med driveren. Det giver en helt anden ro og balance i spillet.  

Rasmus: For mig giver de tre køller lidt udfordring i forhold til, at jeg skal vælge nogle andre linjer fra tee end ellers. I slagene ind til green, er det god træning i forhold til at tage lidt længde af og på i jernslagene. Og normalt har jeg mange muligheder omkring green, men med tre jern tvinger det til mig at træne noget, som jeg måske ikke altid vil bruge i den situation. Vi elitegolfere kan sagtens regulere slagene, så vi slår et 8-jern 25 meter kortere end normalt, men jeg kan godt se, det bliver sværere for “almindelige” golfspillere, som måske kun har ét slag.    

Anni: Jeg synes, det var mere stressende, men det er nok fordi, jeg ikke har erfaringen i at tilpasse mine slag med de forskellige køller. Jeg kan kun slå på én måde, så jeg synes det var hårdt, at jeg ikke kunne bruge de køller og jern, som jeg normalt ville bruge. 
 

Rasmus: Jeg slår ikke driver med mindre, jeg er nødt til at slå en driver. Jeg slår den, når det giver mening og hvor der for eksempel er nogle bunkers, jeg kan tage ud af spil. I dag var der et par 5-hul, hvor jeg fx fløj alle bunkers med en driver, hvorimod jeg med en 3-wood hurtigt kunne komme i problemer. 

Morten: Mange klubgolfere tager automatisk driveren frem, når de står foran et 400 meter langt par 4-hul, men de fleste har også slag på hullet, så hvorfor ikke bruge det ekstra slag - og bringe bolden i spil - i stedet for at slå den ud af spil. 

Rasmus: Ja, det bliver først et langt hul, når du ligger på teestedet i to… Mange amatørspillere kan eliminere en masse strafslag ved at spille lidt mere defensivt. 

Morten: For mig er det ofte slagene fra tee, der er afgørende for, om jeg når 36 point eller ej. 

Rasmus:  Ja, sørg for at komme i nærheden af green i to. Så har du et putt for par  - og i værste fald en bogey.

Morten: Præcis, det er sikre to point. Men det er jo også, hvad man gør det til. Når jeg spiller med kammeraterne, går der jo sport i at se, hvem der slår længst. Men omvendt går der også mere taktik i den, når vi nærmer os 18. og vi er rimelig lige på point. Hvis folk i et par runder prøver at være bevidst om at spille taktisk, så tror jeg, at mange vil gøre det mere. 

Anni: Det handler for mig også om erfaring og om at kende sine styrker og længder. Jeg skal blive endnu bedre til at lære, hvad jeg kan med de forskellige jern. Det kan jeg til dels gøre på min hjemmebane, men jeg er helt på skideren, når jeg spiller fremmede baner, hvor får jeg hurtigt svært ved at danne mig overblikket - for jeg er bare ikke rutineret nok. Der var flere gange i dag, hvor jeg brugte min kølle i andetslaget og kom i problemer. Der skulle jeg måske have brugt mit 7-jern i stedet for. Men jeg tror måske også lidt for ofte, at jeg kan sagtens kan slå de slag. 

Morten: Jeg kender godt Pippi Langstrømpe-tankegangen fra mig selv. Det her slag har jeg aldrig slået, så det kan jeg sikkert godt. Men det kan man bare overhovedet ikke. 

Anni: Jeg burde nok spille lidt mere konservativt og bruge hovedet lidt mere, men det er ikke det, der tiltaler mig. For tænk nu, hvis den er der… 

Morten: Ingen tvivl om, at man burde træne mere, men det kommer jo også an på, hvad man vil med sit golfspil. 

Rasmus: Giver man sig selv en udfordring som den her, handler det om at få en aha-oplevelse, og blive lidt mere bevidst om at tænke sig om i forhold til, hvad man gør fra tee. 

En god teknik er ikke det eneste, du har brug for på golfbanen. Din krop skal også kunne udføre de beskeder, som din hjerne sender til den.

Her demonstrerer vi, med hjælp fra landsholdsspilleren Olivia Grønborg, en række øvelser, som du nemt kan tage i brug selv for at komme i bedre golfform.

Fysiske øvelser af denne karakter er en integreret del af landsholdsarbejdet. Alle spillere har øvelser, som de skal gennemføre før træning og før turnering. Øvelserne kan sagtens udføres på golfbanen - du kan eventuelt tage et håndklæde med til at ligge på til den ene af øvelserne.
 

Øvelse: Gør det af med tennisalbuen

Vores håndled bliver belastet af at spille golf. Derfor er det vigtigt at træne dem. I Danmark slår vi de fleste af vores træningsslag fra måtter. Det gør det kun endnu mere vigtigt at beskytte håndleddene.

Denne øvelse hjælper dig med at undgå tennisalbue, som er en belastningsskade, som sidder på ydersiden af albuen. Hvis du først har fået en tennisalbue, kan øvelsen også hjælpe dig af med den.

Øvelsen udføres knælende. Du skal holde et par jern i den hånd, der hviler på knæet. Brug den modsatte hånd som hjælp til at hæve hånden med jernene. Så slipper du med den modsatte hånd og sænker hånden med jernene langsomt tilbage til udgangspositionen (du skal bruge omkring tre sekunder på at sænke hånden igen). Derved træner du strækkemusklerne. 

Det er vigtigt, at du tager den anden hånd til hjælp, når du hæver hånden, ellers kan du få smerter.

Start med ti gentagelser med hver hånd. Når det ikke længere udtrætter dig, kan du tage et jern mere i hånden, så du bruger tre. 

Øvelse: Bekæmp din golfalbue

Denne øvelse er nært beslægtet med den første.

Ved denne øvelse er det blot bøjemusklerne i stedet for strækkemusklerne, der bliver trænet. Igen er det vigtigt at bruge den modsatte hånd til hjælp, når du løfter jernene. Husk at sænke dem langsomt.

Ved at træne bøjemusklerne på denne måde kan du forebygge eller slippe af med det, vi kalder en golfalbue, som er en belastningsskade, som sidder på indersiden af albuen.

Øvelse: Du udløser køllen bedre med stærkere håndled

Når du er på toppen af dit sving, så bruger du dine håndled til at hængsle med. Jo bedre, du er til at styre dine håndled, jo bedre kan du udløse køllen.

Det er helt almindeligt, at golfspillere har en lille smule bagoverbøjning i håndleddet på toppen af svinget. Men nogle golfspillere er for aktive i håndleddene, og det medfører en belastning af håndleddene.

Denne øvelse vil hjælpe dig med at få bedre styring og koordination af dine håndled. Du skal bruge et jern, som du med fordel kan gribe fat om med en hånd lige under grippet. Da vil det ikke være lige så tungt, som hvis du holder fast om grippet.

Du skal indlede øvelsen med underarmen og jernet vandret og med håndleddet i direkte forlængelse af underarmen. Før jernet langsomt op til det er i lodret position. Jernet skal bevæge sig lige op og ned -  ikke som et exet cykelhjul. 

Du skal bruge et sigtepunkt, når du laver denne øvelse, netop for at sikre dig, at jernet bevæger sig i en lige linie. Du kan for eksempel bruge et flag, ligesom Olivia Grønborg gør her.

Lav fem gentagelser og og ned. De allerstærkeste vil kunne gennemføre denne øvelse med to jern i hånden.

Øvelse: Bliv smidig i den øvre del af ryggen

Den moderne dansker tilbringer meget tid bag en skærm eller et rat. Vi bevæger os for lidt, og har generelt armene for meget foran kroppen. Det betyder, at vi bliver “dovne” i den øvre del af ryggen.

Det er et problem for mange golfspillere, som er nødt til at ændre position i rygsøjlen, når de skal have køllen om bag sig. Det forhindrer et flydende sving og muligheden for at lave et langt gennemsving.

Denne øvelse er en god test af, om du er smidig nok. Er du det ikke, så hjælper øvelsen dig med at blive det.

Du skal som udgangspunkt stå med fødder, ben og ryg som om du stiller op til at svinge køllen. Hold et jern foran dig i begge hænder, så dine arme er i 90 graders vinkel og med albuerne ud til siderne. Før begge arme tilbage over hovedet, så du har jernet bag nakken. Husk, at du skal bevare det samme lændesvaj under hele bevægelsen.

Lav fem gentagelser hver gang. Du vil opleve, at du bliver mere smidig i den øvre del af ryggen og skuldrene.

Hvis du har svært ved at gennemføre denne øvelse fra stående, kan du med fordel lave en liggende variant, som tester og træner det samme (billedet herover).

Hvis du lægger dig på jorden med benene hævet, så vil din ryg rette sig ud, og din lænd vil have kontakt med underlaget, hvilket er vigtigt for at gennemføre øvelsen rigtigt.

Du skal bevæge armene fra en position på siden af kroppen op til over hovedet. Armene skal ligge på underlaget under hele bevægelsen (det vil en del golfspillere opleve er svært), og de skal være let bøjede i albuerne - ikke strakt.

Uanset om du vælger den stående eller liggende variant af denne øvelse, så er fem gentagelser nok til at forbedre din smidighed.

Øvelse: Styrk de stabiliserende muskler i ryggen

Denne øvelse er en såkaldt antirotationsøvelse. Det kan virke ironisk, når man tænker på, at vi også laver øvelser for netop at øge vores rotation. Men de muskler, som denne øvelse forbedrer, kan sammenlignes med bremserne i en bil. Det hjælper ikke at have en stor motor i en bil, hvis du ikke har gode bremser.

De muskler i ryggen, som bremser din rotation, er også med til at bestemme, hvor hurtigt og effektivt, du kan dreje kroppen i golfsvinget. Hvis ikke disse muskler er stærke nok, så kommer vi som spiller til at belaste leddene i svingets yderpositioner. Resultatet er skader. Her skal du have hænderne i skulderbredde, og dine knæ skal være løftet, men så tæt på jorden som overhovedet muligt.

Du skal bruge en golfbold, som skal ligge på jorden under dit bryst. Saml bolden op med den ene hånd og placér den på ydersiden af den modsatte hånd. Når du har lagt den på jorden, bruger du den anden hånd og gør det samme i modsat side. Den hånd, der bevæger sig, skal altid bevæge sig bagom den hånd, der er i jorden. Lav fem gentagelser med hver hånd.

Denne øvelse kan være krævende for nogle. I så fald kan du eventuelt gå ned på knæene kortvarigt mellem hver gentagelse. Du kan også bruge en skammel, som du støtter underarmene på, eller du kan gøre det uden bold, og simpelthen på skift røre et punkt foran midtbrystet med skiftevis højre og venstre hånd.

De sidste fire-fem måneder har ordet driver haft mere end én betydning for Malene Krølbøll Hansen. Hun har kørt USA tyndt i et roadtrip, som for mange lyder som den ultimative rejsedrøm. Men for den 24-årige dansker handler turene om meget mere end bare sightseeing og oplevelser. Det er en del af af et udfordrende job, som på sigt skal munde ud i et medlemskort til verdens største kvindelige golftour. Dansk Golf fangede Malene Krølbøll på en Skype-forbindelse og fik en snak om den amerikanske drøm.

Du har nu spillet din første sæson som professionel. Hvordan er livet på Symetra Touren?

- Det er hårdere, end jeg troede. Det hele er nyt, og det kræver en del at rejse så meget og planlægge, hvordan jeg kommer til og fra turneringerne. Indimellem er der for eksempel housing, hvor jeg bor privat, så det skal også passe ind i de menneskers liv.  Men det er en kæmpe hjælp, at vi ikke skal betale for hotel hver uge.  

Du har en lejlighed i Myrtle Beach i South Carolina og skal rejse rundt i det meste af USA for at spille turneringer. Hvordan får du det til at løbe rundt økonomisk? 

- Jeg arbejdede på et golfresort i Myrtle Beach indtil marts, hvor jeg fik travlt med turneringerne. Jeg har sparet lidt op og prøver at finde billige flyrejser og overnatte så billigt som muligt. De sidste måneder har jeg valgt at køre fra turnering til turnering - eftersom det heller ikke er billigt at leje biler i USA, når man er under 25 år. Nu overvejer jeg at skille mig af med lejligheden i Myrtle Beach, for jeg er der stort set aldrig. Det er dog rart at have en base i USA, så jeg leder efter alternativer.

Ja, jeg savner vennerne

Hvordan er det at bo i en kuffert? 

- Man bliver ihvertfald glad for de ting, man har, men jeg kan godt savne det med at pakke ud i stedet for at skulle ned i bunden af kufferten, hver gang man skal finde noget. Men der er jo ikke så mange andre måder at gøre det på, og jeg er ved at være vant til det. Til gengæld får jeg også lov til at se og opleve en masse.

Hvad betyder det for dig at komme ud og opleve noget andet end golfbaner? 

Jeg prøver at tage nogle stop undervejs for at komme ud og se noget. Det er ikke hver dag, man kan komme rundt i storbyerne herovre, og det er ret fantastisk. Det er også derfor, jeg har valgt at køre rundt i tre måneder, for hvis jeg flyver, får jeg ikke lavet andet end at spille golf.

Det her giver mig muligheden for at se noget, jeg ellers ikke ville få set. Tidligere i år spillede vi en turnering nær Niagara Falls, hvor mine forældre var på besøg, og så kørte vi halvanden time for at se det. Jeg prøver at få oplevet noget og skabe en balance mellem golf og livet udenfor golfbanen. 

Du sluttede som 84 på Symetra Tourens pengeliste Volvik Race for the Card. Hvad betyder det for din næste sæson?  

- Det giver mig en kategori J til sæson 2020, hvilket er en forbedring i forhold til det, jeg startede med i år. Var jeg blevet i top 80, var jeg sikret en kategori A hele året, men der er to såkaldte reshuffles i løbet af året, hvor jeg kan blive rykket længere op af prioritetslisten. Og forhåbentlig vil det være nok til, at jeg kan spille alle turneringer næste år. Men jeg har også sagt til mig selv, at der stadig er mange ting, jeg skal lære i forhold til at rejse rundt. Jeg er rimelig stolt af mit første år. 

Hvordan er det at spille pro-turneringer i forhold til det, du har været vant til som amatør?

- Der er mere på spil, og det er lidt anderledes. I PHC Classic i august var jeg med helt fremme inden sidste runde og det var første gang, jeg prøvede at spille i en bold med en stor følgerskare. Det er altså lidt noget andet, når der går nogen derude, som man gerne vil imponere, og som har forventninger om, at jeg slår visse slag. 

Hvordan mærker du forskel i niveauet? 

- Selvfølgelig er niveauet højere,  så det er lidt som at starte forfra. Første gang man er med i toppen af en DGU Elite Tour er det en anderledes fornemmelse, og det er det samme herude. Ligesom jeg skulle lære at håndtere amatørturneringer, skal jeg også lære det i de professionelle turneringer.  Og uanset hvor man spiller, vil der nok altid være lidt nerver på, når man er med i toppen - specielt første gang. 

Hvad skal der til, hvis du skal op og blande dig mere regelmæssigt i toppen? 

Min stabilitet i slagene ind til pinden har været lidt op og ned. I de runder hvor det har kørt, har jeg ikke skullet kæmpe for par. Men vi er et niveau under LPGA, hvor der spilles på mange store og hårde greens, og hvis jeg ikke kan lægge den nogenlunde tæt på herude, får jeg problemer, når jeg kommer på LPGA. Men mit spil hænger bedre og bedre sammen. I starten af året var jeg bare glad for at klare cuts, men den tankegang tror jeg ikke, jeg bliver bedre af. Nu vil jeg gerne være i den bedre halvdel af feltet og få nogle flere top 10-placeringer. 

Hvordan ser de langsigtede mål og drømme ud? 

Jeg vil give det tre år, og så kommer det an på, hvor tæt jeg er på at lykkes. Hvis jeg kun lige klarer cuts på Symetra Touren i tre år, er det nok ikke det, jeg skal lave. Men samtidig er det svært at sætte en grænse på, da det har været min drøm i så mange år, at jeg kan ikke forestille mig at give slip på den. 

Har du en plan B? 

Min plan B er at tage tilbage til Danmark og studere. Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan bruge min amerikanske uddannelse i marketing og kommunikation, men jeg ser det som en fordel, at jeg har boet og rejst her, fordi så mange ting foregår på engelsk i dag. Så jeg tænker en marketinglinje på CBS - måske noget med reklamer.  

Hvordan går det med at gøre reklame for dig selv i forhold til sponsorer? 

- Det er nemmere at reklamere for andre end for sig selv. Min hjemmeklub, Hedeland Golfklub, har gennem min amatørkarriere støttet mig og gør det fortsat.  Derudover har jeg via mit job på golfresortet mødt en dameklub, som jeg kalder for Dunes-damerne. Og de har været gode til at hjælpe mig. Jeg spillede meget med dem, og de fandt så ud af, at jeg havde en birdieklub, hvor man kunne støtte med et beløb per birdie, jeg laver. De støtter mig, og jeg skriver en update til dem, om hvordan det går, og jeg får altid kommentarer tilbage, om at de følger mig. En aften overraskede damerne mig med nogle penge, som de havde samlet sammen. Det er en privat klub, så 100 dollars betyder jo ikke så meget for hver af dem, men hvis de alle giver mig 100 dollars, er det en meget stor hjælp. Det er meget amerikansk at give og hjælpe på den måde, og jeg forsøger at give noget tilbage ved at spille med dem og give dem råd og vejledning så ofte jeg kan, når jeg er i Myrtle Beach, og så har jeg har fået lavet nogle bagtags med Malenes Birdieklub, som de alle har siddende på deres bags. Birdieklubben har jeg både i Danmark og USA. 

Du har boet i USA i snart seks år. Først på college og nu som professionel. Hvordan passer du ind i den amerikanske kultur og livsstil? 

- Jeg har nok altid synes, at mange amerikanerne havde en tendens til at være lidt for meget og tro mere på sig selv, end der måske er basis for. Men det at have selvtillid er selvfølgelig aldrig dårligt. Efter at have rejst så meget herovre har det været fantastisk at mærke deres gæstfrihed og den interesse, de viser for andre mennesker. Jeg er glad for at få lov til at være dansk, samtidig med at jeg er en del af den amerikanske kultur, for den er super fascinerende. Jeg synes jeg passer bedre ind nu, end jeg gjorde de første år, og det handler også om, at jeg har bedre muligheder for at være min egen chef herude på touren, end det var tilfældet på college. 

På college havde du i starten et lidt anstrengt forhold til din træner. Hvad var årsagen til det? 

- Min træner var meget autoritær og havde en idé om, at vi alle skulle gøre tingene ens. Vi har alle brug for at arbejde på noget, men vi har ikke alle behov for at arbejde på det samme. På det danske landshold lærte vi tidligt at stille spørgsmål til tingene, så vi bedre kunne forstå processen og blive i stand til at sætte en god træning sammen - uden at der nødvendigvis behøver stå nogen ved siden af. Det blev anderledes, da jeg kom på college. Her oplevede jeg pludselig, at der stod en og overvågede hver eneste ting, jeg gjorde. Jeg fik et meget bedre forhold til min træner, da vi begyndte at snakke om, hvorfor tingene blev gjort på den måde de blev.  Men det er rart selv at få lov til at bygge træningen op herude på Symetra Touren.  

Hvordan fungerer turneringslivet i USA med en træner (landstræner Thomas Poulsen) som befinder sig Danmark - og hvordan håndterer du savnet til familie og venner efter fem år på den side af Atlanten? 

- Jeg har selvfølgelig også behov for at søge råd, når der er noget med mit golfspil, så der ryger mange videoer frem og tilbage til Thomas. Derudover holder jeg også en kontakt med min PGA-træner Martin Hansen, der var med til at sætte i gang i min golfkarrriere, så han kender min tankegang. Det ville da være rart at kunne være mere hjemme, og man misser da en del familiefester. Og ja, jeg savner vennerne, men jeg skyper med veninderne - og de samtaler kan hurtigt løbe op i tre timer når hele verdenssituationen lige skal vendes. 

Malene Krølbøll Hansen sikrede sig direkte adgang til stage 2 på LPGA Tourens Q-series, efter at have været i top 125 på Symetra Touren i starten af august. Desværre nåede hun ikke videre til de afgørende runder på LPGA Tourens tourskole. 

Symetra Touren har tidligere fungeret som platform for de kvindelige danske proer i deres jagt på medlemskortet til LPGA Touren. Nanna Koerstz Madsen vandt i 2017 tre gange på Symetra Touren og skaffede sig på den måde adgang til det fineste selskab. Nicole Broch Larsen spillede på Symetra Touren i 2016 og vandt en enkelt turnering, mens også Therese O’Hara (tidligere Kølbæk) slog sine folder på udviklingstouren i flere år, inden hun indstillede golfkarrieren.  Derudover har Emily Pedersen også optrådt få gange på Symetra Tour i 2017. 

Jeg husker ret tydeligt første gang, jeg var i Stockholm. Det var sommeren 2002, og jeg havde dengang besøgt mange forskellige europæiske hovedstæder uden nogen idé om, at jeg havde snydt mig selv ved aldrig at køre de få timer østpå mod byen, der er bygget på 14 øer ved Østersøen.

Det var en lykkelig form for uvidenhed, i det jeg fik muligheden for at blive overvældet og opdage det, du allerede ved, hvis du har været i Stockholm. Det er en perle.

Siden har jeg været tilbage flere gange, men aldrig med golfkøllerne. Men broderfolkets kærlighed til golf er velkendt, og man kan hurtigt identificere tæt på 50 golfbaner nær Stockholm til enhver smag og pengepung.

Så mine to dage i byen forslår under alle omstændigheder som en gap wedge i modvind. Men jeg når at smage på noget af det bedste, som Stockholm kan tilbyde.

Ullna GC har jeg hørt flere svenske kolleger tale om, mens deres øjne duggede til af ren sindsbevægelse. En del betragter den som Sveriges bedste bane, omend svensk Golf Digest for nylig placerede den tredjebedst efter Bro Hof og Visby.

Og det kan i hvert fastslås med det samme, at banen hører til i kategorien “uforglemmelig”. Det sørger selve beliggenheden og hulforløbet for, og så kan man ellers derfra begynde at danne sig sin mening om stil, stand og strategi.

Ullna (opkaldt efter den sø, som banen ligger op ad) er en rimelig ny bane, i det den åbnede i 1981. Alligevel kommer vi ikke udenom en lille historisk omvej.

Banen er nemlig initieret og tegnet af et de største navne i svensk idræt overhovedet.

Sven Tumba er en af Sveriges mest kendte ishockeyspillere gennem tiderne. Han nåede også at repræsentere sit land i andre sportsgrene, heriblandt golf. Faktisk spillede han VM (Eisenhower Trophy) for Sverige i 1970 og tabte til USA med blandt andre Tom Kite og Lanny Wadkins. Det er samme turnering, som John Axelsen og Højgaard-tvillingerne vandt for Danmark i 2018.

Men Tumba stod også bag en lang række initiativer til at fremme golf i Sverige, heriblandt altså Ullna GC, som han selv tegnede, inden den åbnede for 38 år siden.

Men Sven Tumba er ikke den eneste berømthed, man bliver konfronteret med, når man ankommer til Ullna. Jeg har spillet en række baner med fin historie, men ingen, absolut ingen, der elsker at namedroppe, som de gør det her.

Man skal i hvert fald have kasketten rigtig langt nede over øjnene for at ikke at opdage, at Jack Nicklaus redesignede banen for få år siden. At han var personlige venner med Sven Tumba, og at han selv slog åbningsslaget på det ikoniske 3. hul, som er et nedadbakke par 3-hul til en fantastisk flot ø-green.

De historier er mejslet ind i kampesten på banen, hvor der også optræder en historie om dengang Lee Trevino besøgte anlægget. Inde i klubhuset, som har en god restaurant, glimrende vinsamling og terrasse med udsigt over banen og søen, er der også billeder af berømtheder, der har kastet glans over Ullna. I en årrække var banen vært for europatour-turneringen Scandinavian Enterprise Open.

Så ja, Seve har været der. Tiger har været der. De svenske kongelige har været der. Bill Clinton har været der, og det samme har skuespilleren Bill Murray.

Nogle vil finde det lige i overkanten, at det tilsyneladende er så vigtigt for klubben at fortælle. Andre vil mene, at det blot er et ekstra pift til en i forvejen stor oplevelse.

For intet af det skal skygge for, at Ullna Golf Club råder over en sublim bane. Den er ikke lang, og har formentlig ikke jord til at forlænge sin huller (klubben har heller ikke nogen driving range). Derfor vil den givetvis ikke kunne modstå presset fra langtslående europatourspillere længere, med mindre man kan sikre, at det blæser op.

Men for dig og mig er den rigeligt udfordrende, og den udnytter sit terræn helt formidabelt. Når man tænker på den mængde kystlinie, den har, er det forbløffende, hvor mange huller, der løber helt ned til søen. Her er ø-greens, halvø-greens og fastlandsgreens med vand på flere sider. I alt er der vand i spil på 15 af de 18 huller, som tester alle slag i bag’en.

Til gengæld kan man altid være nogenlunde sikker på at finde sin bold, hvis man ikke slår den i det våde element.

Greens er lynhurtige, men tager godt imod, og der er bestemt muligheder for pars og birdies for den gennemsnitlige spiller.

Har man ikke dagen til pars eller birdies, så er det til gengæld helt sikkert, at du kan nyde en kanelbolle og en kop kaffe ved den fine lille halvvejsbutik med udsigt over 9. green og 10. fairway.

Jack Nicklaus’ redesign af banen, som blev sat i gang kort før Sven Tumba døde i 2011, ændrede ikke stort på selve baneforløbet. Det blev blot optimeret, og fairways blev hævet, så man nå undgår den slags sjaskeri, som en sønær, skandinavisk bane ellers vil skulle trækkes med.

Banens stand er i top, og sandet i bunkers er så hvidt, at jeg en enkelt gang, tror min bold er væk, indtil min makker påpeger, at den ligger midt i bunkeren lige foran mig.

Og så tænker man, at sponsorerne i Ullna Golf Club er glade. Hvert hul har egen sponsor, og ved hvert eneste tee er der et sponsorflag, der vifter fra en flagstang, der vist roligt kan bære betegnelsen “fuld størrelse”.

Ullna er en bane med stil og tilmed en stil, som er helt sin egen. Du får ikke mange bedre golfoplevelser i Skandinavien.

Kvaliteten taget i betragtning er Ullna ikke nogen dyr golfbane. Den kan spilles for 1.300 svenske kroner og godt halvdelen, hvis du kan fikse en runde med et medlem (husk at kursen i forhold til den danske krone er fordelagtig).

Dansk Golf var inviteret til Stockholm af PING.

Solbriller med spejleffekt giver på overfladen Benjamin Poke et hårdt udtryk. Det kunne ikke være længere fra sandheden. Han svinger blidt og rytmisk, taler blidt og reflekteret og tager skridt som forsøgte han ikke at gøre græsset fortræd. Hvis Tiger Woods intimiderer ved sin blotte tilstedeværelse, fysik og kølighed, så er Poke er i den anden ende af spektret med sin varme og sin åbenhed. 

På den måde giver det mening, at den snart 28-årige med hjemmeklub i CGC ikke har haft travlt med at nå toppen af europæisk golf. Han har taget et skridt ad gangen og er blevet bedre år for år. Det har været planen hele tiden, og det er en fremgangsmåde, der passer til hans temperament.

Fuldstændig smadret og træt, men det er jo på den gode måde.

Den første sæson på Nordic League førte en 55. plads med sig tilbage i 2014. Derefter er Poke sluttet som nummer 16, 17 og 27, inden han kvalificerede sig til challengetouren med en tredjeplads i 2018. I 2017 fik han en forsmag på challengetouren som del af Team Made in Denmark, og da han i år fik sin første fulde sæson et trin højere oppe i det europæiske hierarki, var han opgaven moden.

Poke blev nummer fire i Andalusien i juni, nummer tre i Made in Denmark Challenge i august og nummer seks i Kina sent i oktober. Samlet sluttede han som nummer 29 for året på challengetouren, og det var sådan, han kvalificerede sig til Final Stage.

Seks runders golf i noget nær total kontrol førte til en samlet score i -25 og en sejr på seks slag. Et systematisk arbejde gennem årene har gjort, at han var i balance og i stand til at præstere på forbilledlig vis, da døren til europatouren åbnede sig på klem.

Se video herunder, hvor Benjamin Poke fortæller om indholdet i sin bag

Poke slår kortere end gennemsnittet blandt professionelle spillere, men det har han accepteret. Rytme og sekvens er mere afgørende elementer for hans succes.

Under Q-School var der langt mellem missede fairways, og med en wedge i hånden var Poke dødbringende. 34 birdies blev det til i løbet af de 108 huller. Han gik seks runder i 60'erne og lavede kun en doublebogey. Det var en magtdemonstration i et felt, der talte 24 tidligere vindere på europatouren og en række af fremtidens stjerner. 

- Spillemæssigt ved jeg nu, at jeg har en opskrift på god golf og på at lægge en god strategi i forhold til mine styrker. Så det er klart noget, jeg kan bruge fremadrettet. Og mest af alt også mit mindset. Jeg var et sindssygt godt sted i hele Q-School forløbet, og det prøver vi selvfølgelig at tage med videre. Hvis man kan kopiere lidt af det, så er jeg sikker på, at der nok skal komme flere gode uger.

- Det er jo fedt, hvad sådan en uge kan give en. Alt sammen var jo vanvittige oplevelser og sindssygt mange gode ting, man kan tage med i banken til det videre forløb i karrieren, sage Poke, inden han tog flyveren mod sin debut i Sydafrika.

Inden Poke fik sit europatourkort, havde han kun spillet en enkelt turnering på europatouren - Made in Denmark 2015, som blev et misset cut. Til trods for den manglende erfaring på højeste niveau har hele hans karriere været forberedelse til dette øjeblik. Han har fremtiden foran sig. Han hviler i sig selv. Han er på vej mod endnu større ting. 

Samsø

Hul 16 på Samsøs lidt mere end 25 år gamle bane har Kattegat langs hele sin 415 meter lange venstre side (fra backtee). Det gjorde hullet til et af Danmarks 18 bedste i vores afstemning i 2017. Min personlige favorit er dog hul 8, et par 3-hul, hvor man slår direkte mod oceanet.

Stensballegaard

Man kan ikke spille banen ved Horsens uden at have blikket rettet mod Horsens Fjord det halve af tiden. Men faktisk er det kun et enkelt af Stensballegaard Golfs 27 huller, der ligger helt ned til vandet. Brakør-sløjfens 5. hul er et skønt par 3-hul med en uimodståelig baggrund.

Holbæk

Hvilke huller i Holbæk Golfklub ligger ned til vandet? Tja, det er måske nemmere at opremse dem, der ikke gør. Det kan godt være, at de døjer med våde fairways dele af året, og at man som spiller har ringe beskyttelse fra blæsten. Men de huller, der ligger på Kirsebærholmen i Isefjorden er en lise for sjælen.

Sct. Knuds

Golfbanen ved Nyborg er muligvis den i hele Danmark, som flest mennesker har set. Man kan jo ikke køre fra Fyn til Sjælland uden at lægge mærke til golfbanen lige ved Storebæltsbroen. Fra vandet kan den dog også ses. Eksempelvis ligger hele hul 16 lige ud til Storebælt.

Korsør

Ok, der var måske en snert af overdrivelse, da Korsør Golf Klub i diverse medier blev præsenteret som “Danmarks nye Pebble Beach”. Men med den renovering af banen, som Philip Spogard har stået for, drager klubben fuld nytte af sin beliggenhed ned til Korsør Nor.

Morsø

Apropos Pebble Beach, så var det lige præcis den samme sammenligning, Dansk Golfs skribent hev frem fra posen, da vi besøgte Mortsø Golfklubs stadig relativt nye bane i 2016. Banens 8. hul ligger lige op ad Limfjorden.

Ærø

I Danmark elsker vi vores øer. Golfspillere er ingen undtagelse. Man kan måske godt mene, at banerne på Læsø, Fanø og Samsø er mere kendte i Golfdanmark, men Ærø er og bliver en af Danmarks mest fascinerende øer. Og golfbanen ligger på øens nordlige spids med det Det Sydfynske Øhav på tre sider.

Sejerø

Og mens vi er ved øer, så har Sejerø en helt særlig historie. Den lokale klubs bane blev nemlig lukket. I 2017 åbnede klubben så sine ni nye huller. Alt er drevet af frivillige på øen med 350 fastboende mennesker, og banen har udsigt på første parket til sejlrenden mellem Kattegat og Storebælt.

Lillebælt

Bynær og havnær. Når man spiller Lillebælt Golfs hul 17, så ved man godt, hvorfor klubben er opkaldt efter vandet i stedet for byen Middelfart, som banen ligger lige op ad. Der skal ikke nogen overdreven stor hook fra teestedet på dette par-5 hul, før man er i vandet, der ganske vist tæller som out-of-bounds.

Struer

Struer Golfklub er en af dem, der bruger vendingen “måske Danmarks smukkeste golfbane” om sig selv. Adskillige danske baner anvender lignende formuleringer (opdager man, når man researcher til en artikel som denne), men Struer har høje udsigtspunkter og flere huller tæt på Limfjorden.

Vi tager afkørslen mod Hjallerup. Ikke for at handle heste eller muntre os i en billig kopi af hedengangne Dahlgårds Tivoli, men for at besøge en af Danmarks nyeste golfklubber, Dronninglund, der ligger blot syv kilometer fra den legendariske markedsplads.

Og her har man tilsyneladende også gjort en god handel, da banen blev bygget. For selvom den er ung, adskiller den sig fra mange andre nye baner ved at være ganske interessant. Her er ikke tale om 18 flag, der er blevet tilfældigt placeret i en mark, som så med tiden kan vokse sig til en pæn golfbane - det er den allerede.

Banen blev indviet i 2008 og havde dengang klubnummer 175. Det er siden blevet ændret til 197, da golfklubben havde flere udgifter end indtægter og derfor gik konkurs i 2013. Siden er den blevet reetableret, og i dag drives den som en fornuftig forretning. Og medlemmerne strømmer til, på et år er man gået fra 671 til 750.

Ved første øjekast gør Dronninglund ikke meget væsen ud af sig, men det ændrer sig allerede midt på 1. hul, hvor vi bevæger os ind i skoven. Det er et af banens smukkeste huller, som dog også hører til i den svære ende. 

De næste par huller er også placeret i skoven, men efter sjette hul ændrer banen fuldstændig karakter. Nu er det ikke længere træer og kuperede fairways, vi kæmper imod, men en del søer og velplacerede, dybe bunkers. Dem er der for øvrigt netop besluttet at gøre noget ved, så de ikke længere er så stejle, men får en bredere bund med mere sand.

I 2017 omlagde man nogle huller, fjernede nogle bunkers og fik drænet meget af banen, og ud over det kommende arbejde med bunkers, er der ikke planlagt store, nye arbejder i den kommende tid.

Og det er der absolut heller ingen grund til. Da vi besøger banen, er den i rigtig fin stand. Her er ikke spor af sidste års tørke, der stadig martrer mange af landets andre baner. Fairways er brede og velplejede, og greens er store, hurtige og visse steder meget ondulerede. Sine steder er banen også ret kuperet og stiller store krav til min ringe kondi. Det gælder ikke mindst den lange gåtur mellem 4. og 5. hul.

De ømme ben er dog glemt, når man spadserer ned af 18. hul, et rigtig flot afslutningshul, der på sin vis indrammer hele banen: Man tee’er af i skoven og slutter i det åbne ved det store, hyggelige klubhus.

I Dronninglund er fællesskabet og samværet i fokus. Her er højt til loftet, og man hænger sig ikke i ting som dresscode - bare gæsterne bruger deres sunde fornuft.

Samtidig har ambitionen været at fremavle egne talenter - med et handicap på den gode side af 0. Det mål er allerede opfyldt. For godt nok har Dronninglund ingen decideret eliteafdeling, men har i stedet etableret en såkaldt “sportstrup” for alle, der har lyst til at dyrke golf som en seriøs idræt - og med et handicap på max 18. Det er et fokuseret træningsfællesskab, der kører over 12 måneder. Og klubbens pro, Casper Bruun, så egentlig gerne, at man etablerede et miljø uden alkohol, men det er han ikke nået i mål med endnu… Til gengæld forventer han, at man dedikeret møder regelmæssigt op til de ugentlige træninger, samt afser fem weekender om året. Er man ikke under udvikling, er man under afvikling…

Sportstruppen er blevet en succes med 50-60 medlemmer - og kan også aflæses i det faktum, at Dronninglund som en forholdsvis lille klub stiller med intet mindre seks hold i Danmarksturneringen. 

En del af sportstruppens medlemmer er juniorer. Klubben har nemlig også formået at knække juniorkoden og tiltrække en række nye, unge medlemmer takket været en nytænkende og strategisk satsning på den enkelte unge. Og igen med det sociale samvær i højsædet. 

Dronninglund er ikke blandt de sværeste baner, undertegnede har spillet. Holder man tungen lige i munden – ikke mindst på skovhullerne - er det muligt at komme rundt i en fornuftig score. Til gengæld er den blandt de mest varierede og naturskønne nye baner.

Og nå ja, selv om vi ikke helt er i Hjallerup, så er det faktisk muligt at gøre en ret god handel i Dronninglund Golfklub. En dansk bøf med spejlæg og en halv liter øl koster mig den beskedne sum af 85 kroner. I alt.

Velkommen til årets sidste Dansk Golf, som også er det første af sin slags.

Der er som sådan ikke noget nyt i, at Dansk Golf udkommer digitalt. Vi udgav tre eksemplarer af det, der dengang hed “Dansk Golf Plus” i 2013 og 2014. I 2018 udgav vi et digitalt magasin som supplement til fem trykte.

Men det er første gang, at det digitale magasin er bygget op på egne præmisser og ikke blot som en skærmversion af bladets papirlayout.

Formålet med dette “Dansk Golf 5” er at kunne give medlemmer af danske golfklubber relevant stof på et tidspunkt af året, hvor der ikke er annoncebasis for at sende trykte blade ud.

Samtidig giver det os en mulighed for at videreudvikle vores digitale formidling af golfhistorier, som har nogle af magasinjournalistikkens kvaliteter; historier, der kalder på fordybelse og er læseværdige i lang tid, efter de er skrevet. 

Det er første gang, at det digitale magasin er bygget op på egne præmisser

At bringe de fortællinger i en netversion tillader os samtidig at bringe artikler med en meget kortere afstand fra det sidste punktum til den første læser, ligesom vi kan supplere tekst og fotos med videoindslag. 

Allerede næste år vil der være flere digitale udgivelser af Dansk Golf Unions medlemsmagasin. Men vi udkommer også på tryk fire gange i 2020, præcis som vi har gjort i år.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til det digitale Dansk Golf, så hører vi gerne fra dig på danskgolf@dgu.org.

Tilmeld dig Golf.dk Nyhedsbrev

Golf.dk udsender nyhedsbrev flere gange om ugen om de seneste tophistorier fra ind- og udland, gear- og gadgets og konkurrencer.

Sådan gør du:

For at kunne tilmelde dig har vi brug for at vide hvem du er. Indtast mailadresse herunder, klik i Ja tak-feltet og tryk OK - så er du tilmeldt nyhedsbrevet og vil fremover få Golf.dk Nyhedsbrevet direkte i din mailboks.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet og din mailadresse vil ikke blive brugt til andre formål.