Man fornemmer det allerede på parkeringspladsen, hvor biler i luksusklassen holder dør om dør. Og på terrassen går livet sin egen, eksklusive gang med midaldrende ægtepar, der sipper champagne i de bløde loungemøbler eller nyder en let frokost ved de veldækkede borde. Det er bestemt ikke her, pøbelen hænger ud på daglig basis. 

Royal Mougins er en eksklusiv bane, og selv om vi har strøget poloen og pudset jernene, kommer vi ikke udenom, at Dansk Golfs besøg på det sydfranske resort trækker både bilparken og gennemsnitsindkomsten ned i niveau. Selv om vi på ingen føler os uvelkomne - tværtimod.

Men nu er vi jo heller ikke kommet for at lave forretninger med internationale rigmænd. Vi er her for at få en golfoplevelse - og hvem ved, måske trække gennemsnitsscoren op i niveau. 

Vi lægger ud med en tur på rangen og konstaterer, at den både er kort og slidt. Det er ikke her, pengene bliver investeret. Ude på selve banen er der ikke mange fingre at sætte på standen - til gengæld står wow-oplevelserne i kø. Den første kommer allerede på 2. hul - et mageløst smukt hul med dramatisk fald fra tee til green. Her bliver vi for første gang glade for vores obligatoriske buggy med gode bremser, der fragter os sikkert ned gennem hårnålesvingene - og ned til vores provisoriske bolde. I det hele taget er det nødvendigt med en buggy, hvis man skal levende rundt - især hvis det sydfranske vejr viser sig fra sin varme side. 

 

Kongelig men ung 

Når der står “Royal” foran en klubs navn, plejer det at være ensbetydende med en gammel klub med masser af historie. Men det er ikke tilfældet med Mougins, der først åbnede i 1993 - skabt af den amerikanske arkitekt Robert von Hagge, der også står bag Ryder Cup-banen i Paris, Le Golf National, samt Lyngbygaard og Stensballegaard i Danmark. Men trods sin forholdsvis unge alder har anlægget vundet et hav af priser - blandt andet som bedste golfresort i Frankrig tre år i træk fra 2016.

Royal Mougins er en privat golfklub, ejet af milliardæren Rattan Chadha, der skabte sin formue ved at opfinde og siden sælge tøjmærket Mexx. Siden har han engageret sig i hotelbranchen og skabt både det hotel og spa, der ligger lige ved siden af golfbanen.

Officielt er kun medlemmer og hotelgæster velkomne på banen. Men som gæst kan man blive man medlem for en dag - hvis altså man betaler greenfee, der i højsæsonen rammer 180 euro. Der stilles dog krav til handicap for at få lov at betræde de veltrimmede provencalske græsstrå: 32 for kvinder og 28 for mænd. 

 

Vildsvin og bjørne

Royal Mougins ligger smukt i bakkerne nogle kilometer nord for Cannes og byder på kuperet terræn og god variation i hulforløbet. Seks søer og en lang række vandløb er med til øge både sværhedsgrad og skønhedsværdi, og selv om flere af par 4-hullerne kan virke brutalt svære for den gennemsnitlige golfspiller, opvejes de af korte huller som 12. og 14. hul. Her kan de langtslående lykkeriddere få lov til at gå efter green, mens vi andre kan lægge op og måske få en birdie på den mere konventionelle facon.

På vej mod green på 17. hul får vi en mere dramatisk oplevelse, der først er underholdende på bagkant. Buggyen sagtner pludselig automatisk farten, mens en advarsel på engelsk om vilde bjørne toner frem på skærmen. Et panisk treputt og et helt hul senere går det op for os, at beskeden handlede om mulige “wild boars” (vildsvin) i området.

Vores syn er dog tilpas godt til at konstatere, at banen rundes af med et glimrende par 5-hul, hvor et langt lige drive kan udløse et slag mod green, der beskyttes af både sø og bunkers. Et punktum, som ganske fint illustrerer, at Royal Mougins er en bane, der kan slå fra sig, men som også er sjov at spille. 

En del huller på banen vil både bogstaveligt og i overført betydning dele vandene. Og det kan godt være, at det er lidt svært at finde rundt på anlægget, og at greenfee er i den (lidt for) høje ende af skalaen. Men underholdnings- og skønhedsværdien er til gengæld også deroppe. Så spørger du os, om den er værd at spille, svarer vi “Oui”. 

Efterårssolen danser over Silkeborg Golfklub denne tirsdag. Farvespillet i grønne, gule og begyndende røde nuancer indikerer, at sæsonen går på hæld. En sæson, hvor 23-årige Oliver Hundebøll Jørgensen i den grad har sat kolorit på årets danske golfpostkort fra de professionelle rækker.

Derfor er det måske også en lidt overraskende melding, som Hundebøll sender på tværs af det cafebord i klubhuset, som danner rammer for vores samtale. Det har nemlig haltet med gejsten til golf den sidste måneds tid.

- Det har været lidt svært at finde motivationen, når jeg ved, at jeg skal spille noget meget større næste år, fortæller han.

Det er også én af forklaringerne på, at vi sidder på hjemmebanen i Silkeborg, og Oliver Hundebøll ikke befinder sig i England for at spille nogle af de sidste turneringer på årets Challenge Tour-kalender.

- Det har været lidt træls, synes jeg, for jeg vil gerne slutte så højt på ranglisten som muligt, fortæller han videre.

Det med motivationen vender vi lige tilbage til, og fokuserer i stedet på det gennembrud manden, der også går under kælenavnet ’Hunden’ i 2022, har fået.

- Det har været lidt ubeskriveligt, lyder det fra Hundebøll.

 

Sejr i Sydafrika

Vi prøver alligevel. Sæsonen startede nemlig med en sejr i Sydafrika. Sådan lidt ud af det blå i Mangaung Open i marts måned.

- Det var lidt en mærkelig turnering med en masse afbrydelser med torden og regn, husker han tilbage.

- Jeg kunne ikke sove, fordi det var en drøm, der var gået i opfyldelse

Danskeren var heller ikke med helt fremme i turneringen før den sidste dag, men en kombination af en stærk bagni om søndagen af Hundebøll og fumlerier fra de førende bragte ham i spil til sejren.

Og da den eneste tilbageværende spiller, som kunne fange danskerens score i klubhuset, lavede en højst overraskende bogey på et ellers nemt afslutningshul, så kunne Oliver Hundebøll pludselig skrive Challenge Tour-vinder på sit cv.

- Det var lidt en mærkelig sejr, jeg var egentlig aldrig i spil før til aller, allersidst, men det var fedt, fortæller han.

Og med sejren fulgte der vinger til det unge danske talent.

 

Sejr for selvtilliden

- Det gav mig jo helt vildt meget selvtillid og gjorde det så meget nemmere at gå ud at forsøge at gøre det igen i de efterfølgende turneringer, når man først har vundet, så er det bare meget nemmere at spille golf, det tror jeg, mange kan skrive under på, lyder analysen af effekten af en sejr.

Og det blev da også til flere føringer, flere top-5 placeringer og generelt gode resultater i de efterfølgende uger og måneder, og så en helt afgørende nær-ved-og-næsten oplevelse i Italian Challenge Open i juli måned, hvor danskeren førte stort undervejs.

- Jeg havde spillet godt i hele den uge og følte, at det egentlig var min sejr.

Med egne ord gik han kold til sidst, blandt andet med et tre-putt fra lidt over en meter på det næstsidste hul i regulært spil. Han endte med at tabe i et omspil til norske Kristian Krogh Johannessen. 

 

Klar til DP World Tour 

- Det var en helt anden situation (end sejren i Sydafrika, Red.), her var jeg ved at vinde hele vejen og kunne meget mere mærke nerverne til sidst, for da jeg vandt, nåede jeg aldrig at mærke nerverne, så det var noget helt andet og en fin læring.

Skuffelsen kunne da også hurtigt veksles til en optur, for med andenpladsen i årets næststørste turnering på kalenderen, og en check på 38.500 euro, sikrede silkeborgenseren sig en plads i top-20 på pengelisten for sæsonen og et avancement til DP World Tour i 2023.

- Jeg kan huske, jeg sad i flyveren på vej hjem fra Italien og var egentlig mega træt, men jeg kunne ikke sove, fordi det var en drøm, der var gået i opfyldelse, fortæller Hundebøll.

Alt sammen ved udgangen af juli måned og i Hundebølls første fulde sæson på Challenge Touren. Et klart gennembrud for iagttageren fra sidelinjen, men mindre forbavsende for hovedpersonen selv.

- Lidt har jeg da overrasket mig selv, men jeg har hele tiden troet på, at det bare var et spørgsmål om tid, før jeg virkelig slog igennem. Sidste år spillede jeg også rigtig godt, men kom aldrig helt op i toppen og fandt så ud af, at jeg manglede lidt en anden spillestil ude på banen, jeg skulle være lidt mere aggressiv, så det var da det, jeg havde håbet på i år.

 

Den store "hund"

Og hvad er så ingredienserne i Hundebølls succes?, spørger du måske dig selv. Han er i særdeleshed skarp med “den store hund” i bag’en. Driveren. 

- Han er sindssygt dygtig i det lange spil. Når han er dygtigst, er han en af de bedste, når du kigger stats, lyder analysen fra hans træner Rasmus Rolighed, som har arbejdet med Oliver Hundebøll de sidste seks år.

- Vi har en lille intern med ham, når vi spiller ude i Silkeborg, når vi kaster bolde og skal spille med hinanden, så håber man altid at komme på hold med ham, for så har man altid en bold i fairway. Det er klart det, han er bedst til. Og så vil jeg sige hans jernslag, når de kører, så er det noget af det bedste, jeg har set ude på touren, supplerer hans mangeårige trænings- og spillemakker i Silkeborg Golfklub, Rasmus Bofill.

- I løbet af sæsonen er han altid et slag bedre med driveren end gennemsnittet på PGA Touren og det samme med jernene. Da han vinder i Sydafrika, er det ikke engang fordi, at han holer helt vildt mange putts. Han er stadig bedre end gennemsnittet, men når det lange spil er godt, så er det nemmere at blive en god golfspiller, så på den måde er han pissedygtig, lyder det videre fra Rasmus Rolighed.

 

Fandenivoldsk

Og så har han, ifølge samme Rolighed, en fandenivoldskhed i sig og tror altid på, at han kan være med.

- Han er ikke bange for at spille, og han ser på muligheder i stedet for forhindringer, lyder karakteristikken, som også flugter med hovedpersonens egen.

- Min helt store styrke er klart at turde gøre tingene og ikke være bange for at fejle. Jeg tror også, det er derfor, jeg har fået de gode resultater, for man skal turde at gøre det derude og være frygtløs for at kunne slutte oppe i toppen, lyder det fra Oliver Hundebøll selv.

- I løbet af sæsonen er han altid et slag bedre med driveren end gennemsnittet på PGA Touren

Han var heller ikke bange for at springe ud i pro-livet i en ung alder. Drømmen om at gøre golf til en levevej opstod allerede i 10-11 års alderen for den unge Hundebøll og fik næring gennem det gode juniormiljø i Silkeborg Golfklub. De var en håndfuld jævnaldrende, der lå og konkurrerede om at være den bedste op gennem teenageårene.

- Det har betydet rigtig meget for mig, at vi har haft den konkurrence her i klubben, som har gjort, at vi er blevet bedre alle sammen. Det har været helt vildt fedt. Og så også banen, den tror jeg betyder meget for, hvor god jeg er til at drive bolden eksempelvis.

 

I landsholdskulden

Selv om Hundebøll var med til vinde europamesterskabet for drenge-landshold i 2017, hvor han blandt andet spillede sammen med brødrene Rasmus og Nicolai Højgaard, så følte han sig aldrig rigtig inde i varmen hos landstrænerne og Dansk Golf Union.

- Jeg følte mig som ham, der skulle være lige udenfor hele tiden, og jeg blev ikke udtaget til de ting, jeg synes jeg fortjente. Jeg følte et par gange, jeg blev snydt, så det var jeg lidt træt af, for det var det, jeg gerne ville som amatør spille de store ting, fortæller han om tiden i dag. 

- Jeg havde selvfølgelig den fede oplevelse til EM i 2017 nede i Spanien, men efterfølgende synes jeg igen, jeg var lidt ude i kulden på herrelandsholdet.

Med manglende udsigter til starter i de allerstørste amatørturneringer gennem DGU, og med masser af rygvind fra en støttende familie, besluttede Oliver Hundebøll Jørgensen altså at turne pro i en alder af bare 19 år.

- Hele min familie og Rolighed bakkede mig op. Jeg ved ikke om de synes, det var det rigtige, men de bakkede mig i hvert fald op, fortæller han og fortsætter:

- Men landstrænerne havde håbet, jeg kunne forblive amatør i et par år, så det var da en svær beslutning, men den rigtige, synes jeg, når nu jeg ser tilbage. Det endte jo også med en fin start det første år som pro.

 

Hjælp fra klubkammerat

Særligt klubkollega Morten Ørum Madsen hjalp Oliver Hundebøll på vej. Det passede med, at den tidligere europatour-vinder var røget ned på third level-niveau det år, hvor Hundebøll spillede sin første sæson netop der, så de rejste sammen.

- Han var en stor hjælp for mig. Jeg har kunnet læne mig rigtig meget op af hans erfaringer, og han er bare en god fyr over for alle, så han tog mig lidt under sine vinger, da jeg turnede pro.

Hundebøll vandt hurtigt karrierens første professionelle sejr. På hjemmebanen i Silkeborg vandt han Made in Denmark Qualifyer på Ecco Touren og sikrede sig adgang til 2019-udgaven af Made in Denmark. 

Med sejren fulgte også en række wild cards fra MID-promotor Flemming Astrup til challengetouren. De starter udnyttede Hundebøll til at få foden indenfor der for så at sparke døren ind til DP World Tour her i 2022.

Og faktisk har han også allerede lavet det første gode resultat på øverste niveau. For efter det stod klart, at Hundebøll ville sikre sig avancement gennem Challenge Tourens pengeliste, fik han et par starter på DP World Tour. Sidst i juni spillede han med om sejren i Hero Open i Skotland.

- Der kunne han sagtens have vundet, hvis han havde haft lidt held med sig, og det skal der jo også til. Der spillede han noget god golf, lyder det fra vennen Rasmus Bofill, som gik caddie for Hundebøll den uge.

Og det har også været rart for hovedpersonen selv at snuse til niveauet, inden det for alvor går løs lige om lidt. Og han er på ingen måder skræmt at det, han indtil videre har set.

 

Fed femteplads

- Det var især fedt at få den femteplads i Skotland og vide, at jeg også kunne spille med derude. Niveauet er egentlig ikke helt vildt meget bedre end Challenge Touren, det er bare et meget større setup, man skal vænne sig til, så det har været fedt at få lidt læring inden.

- Jeg følte mig som ham, der skulle være lige udenfor hele tiden

I alt er det blevet til en lille håndfuld starter, og dermed vender vi også tilbage til det med den manglende motivation. For det har været svært for danskeren at bestemme sig for, hvad han skulle satse på, da det stod klart at han var sikret et fuldt kort for næste sæson.

- Jeg vidste ikke, om jeg skulle angribe rigtig meget for at blive nummer et på ranglisten (på Challenge Touren, red.) eller jeg skulle spille nogle DP World Tour-turneringer, som jeg pludselig kunne få invitationer til. Det hele endte med, at jeg røg lidt midt imellem.

- Jeg har været rigtig meget motiveret, når jeg har været ude og spille på DP World Tour, og da jeg så skulle tilbage og spille Challenge Tour, følte jeg mig lidt demotiveret, selv om det lyder lidt privilegeret at sige det på den måde, lyder det fra Hundebøll.

 

Bofill på bag'en

Men beslutningen blev altså at holde en spillepause i oktober. Få styr på blandt andet en flytning og en masse praktiske ting omkring den nye tilværelse som DP World Tour-spiller. For eksempel har han skrevet kontrakt med et stort amerikansk managementfirma, som hjælper ham med sponsorer, tøj, udstyr og alt det praktiske.

Samtidig har han hyret vennen Rasmus Bofill til en fuldtids-caddietjans i den kommende sæson.

- Vi kender hinanden så godt, og han kender mit spil så godt, så jeg tror, det er den bedste løsning til at starte med, lyder det fra arbejdsgiveren.

Arbejdstageren Bofill, der egentlig selv har prøvet golftalentet af som professionel i 2022, sætter dermed den del på stand by.

- Det har jeg lagt på hylden for Olivers skyld, kan man sige. Jeg ved, han er bedre end mig, og så vil jeg gerne hjælpe ham med at blive den bedste version af sig selv derude, fortæller han.

Og træner Rasmus Rolighed er sikker på, at det er det helt rigtige valg til at begynde med.

- Oliver er jo lidt et tryghedsmenneske, et familiemenneske med mange venner, så når han er afsted, så er det ikke særlig sjovt at sidde på et hotelværelse alene, specielt ikke hvis man misser et cut. At have én man kan snakke med ved siden af, en man kan snakke med mellem slagene, så det hele ikke bare bliver seriøst arbejde, det tror jeg er vigtigt. 

 

Rustet til succes

Sæsonen på DP World Tour tyvstarter som sædvanligt de sidste uger af 2022, og Hundebøll satser på at spille tre turneringer inden nytår. To i Sydafrika og en på Mauritius.

- Jeg skal ud og have en så god start på sæsonen som muligt inden nytår, og så evaluerer vi på det, lyder fra danskeren. Rasmus Rolighed er ikke i tvivl om, at eleven har hvad der skal til for at gøre sig gældende. Også på øverste niveau.

- Spillemæssigt er jeg ikke i tvivl om, at han er rustet, siger Rasmus Rolighed. Men han forudser dog også en omstillingsperiode.

- Da han startede på Nordic League, var han rigtig god og godt spillende og vandt hurtigt og fik invitationer til Challenge Tour. Så gik det lidt dårligt, og folk mente, det var fordi, han spillede skidt, men jeg tror, det var, fordi han skulle lære at rejse.

- Hvis man ikke har rejst så meget og været vant til det og er 19 år og skal ud på Challenge Touren, så fylder det pludselig mere end spillet. Når man så vænner sig til den del, så fylder det mindre og mindre, og så har man mere koncentration på spillet. Det vil også være sådan denne gang, lyder det fra træneren.

Hovedpersonen selv glæder sig bare til at komme i gang.

- Det bliver rigtig fedt derude som et rigtigt medlem af DP World Tour, det er jo drømmen, der er gået i opfyldelse.

Allerede igen? Det føles som kort tid siden, at golfreglerne gennemgik en omfattende revision med en helt ny systematik. Men det var pr. 1. januar 2019, så vi har allerede spillet fire sæsoner med de ”nye” regler, og det betyder, at R&A og USGA igen har gennemgået reglerne og indført nogle justeringer, som de altid gør hvert fjerde år.

Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2023. Der er ikke tale om gennemgribende ændringer af hele regelsættet som for fire år siden, men der er alligevel flere ting, vi som almindelige golfspillere bør være opmærksomme på, og som derfor skal nævnes her.
 

Drop på flaglinje

De fleste golfspillere vil fra tid til anden komme ud for at skulle droppe bagud på flaglinjen, enten fordi man har slået bolden ud i et strafområde, eller fordi man har erklæret bolden uspillelig.

Som det er nu, skal spilleren efter Regel 19.2b vælge et referencepunkt på flaglinjen og har derfra et lempelsesområde på en køllelængde ikke nærmere hullet, hvor bolden må droppes.

Fra 1. januar er proceduren for at tage lempelse på flaglinjen tilpasset således, at spilleren nu skal droppe på selve linjen, og at det punkt, hvor bolden først rammer jorden, skaber et lempelsesområde på én køllelængde i enhver retning derfra. Det vil sige, at bolden skal komme til at ligge stille inden for en køllelængde fra det punkt på flaglinjen, hvor bolden droppes.

Dog er der den begrænsning for lempelsesområdet, at bolden ikke må komme nærmere hullet end dens oprindelige position, f.eks. ved et drop for uspillelig bold, hvor man kun går ganske kort tilbage på linjen.

Flyttet af naturkræfter

En anden justering af reglerne sker i Regel 9.3 om ”bold flyttet af naturkræfter efter, at lempelse er gennemført”. En ny undtagelse i denne regel medfører, at en bold skal genplaceres, hvis der er taget lempelse, og bolden derefter flyttes af naturkræfter til et andet baneområde, som et strafområde eller en bunker. Det gælder også, hvis den ender out of bounds.

Et eksempel kan være, at du har gennemført lempelse i det generelle område på en skråning tæt på et strafområde. Mens du forbereder dit slag, blæser et vindstød din bold ud i strafområdet, f.eks. ned i en sø. Da strafområdet er et andet baneområde end det, hvor din bold lå, skal bolden (eller en anden bold) blot genplaceres uden straf.

Denne ændring er kommet efter nogle hændelser på PGA Tour, som forekom urimelige over for spillerne. 

Bold rammer dig

Regel 11.1b(2) om bold i bevægelse, der tilfældigt rammer spilleren, er blevet ændret med nogle tilføjelser, således at et slag fra greenen nu ikke længere skal annulleres og spilles om, hvis det rammer spilleren selv eller den kølle, som blev brugt til at udføre slaget - eller et insekt (helt præcist dyr, der også er defineret som løse naturgenstande). 

Et eksempel: Du står tæt på hullet og putter. Puttet tager kanten og går hele vejen rundt i en hestesko og rammer din sko eller putter. For de fleste er den naturlige reaktion lige at slå bolden i. Det må man så heldigvis gerne efter de nye regler, hvor man før skulle spille slaget om – og fik to strafslag for ikke at gøre det!

Dermed er slag fra greenen blevet sidestillet med slag fra alle andre områder på banen, hvor det heller ikke giver straf, hvis bolden efter et slag rammer dig selv eller dit udstyr.

Beskadiget kølle

Mange spillere har været ude for, at en golfkølle er blevet beskadiget under spillet, f.eks. ved at skaftet knækker i et slag. Hidtil har det ikke været tilladt at udskifte køllen under spillet, men Regel 4.1a(2) er blevet tilpasset, så det er tilladt for en spiller at udskifte en beskadiget kølle under forudsætning af, at den ikke er beskadiget som følge af misbrug, som f.eks. hvis en spiller i arrigskab over et kikset slag banker køllen ned i jorden.

I øvrigt er det vel som oftest ikke praktisk muligt at udskifte køllen under spillet, hvad der nok vil begrænse den nye regels praktiske anvendelse. Men måske kan det i nogle tilfælde lade sig at gøre at suse ind i klubhuset og hente en ny kølle, når klubhuset passeres efter 9. hul?
 

Sigtemærke

I Regel 10.2b er det tilføjet, at der ikke noget sted på banen må placeres en genstand for at hjælpe med at udpege spillelinje eller anden retning. Spilleren kan ikke undgå straf, selv om genstanden fjernes før slaget.

Det betyder, at når du skal slå et blindt slag over en bakketop, må du godt gå frem og orientere dig før slaget, og en anden person må også gerne vise dig retningen, men du må ikke stille din bag eller noget andet på bakketoppen for at hjælpe dig med retningen. Den gamle joke om at ”sigte på tredje sky fra højre” er næppe heller anbefalelsesværdig!
 

Spillere med funktionshandicap

Golfreglerne har nu fået en ny Regel 25 for funktionshandicappede golfspillere. Reglen har ganske vist eksisteret siden sidste regelrevision, men som et selvstændigt regelsæt, og er mest anvendt i rene Para-golfturneringer. Nu er de en del af golfreglerne og gælder i alle turneringer.

En spiller, som efter særlige regler kan godtgøre at have et af de i Regel 25 omhandlede funktionshandicap, har derfor lov til at bruge mulighederne i Regel 25 for sit spil i alle sammenhænge og anses for at spille på lige fod med andre deltagere i den pågældende turnering.

De berettigede spillere kan f.eks. være blinde, spillere med amputationer, spillere i kørestol og spillere med udviklingshandicap. Efter reglen kan disse spillere eksempelvis få hjælp af andre personer til spillet, ligesom reglerne på visse punkter er lempet for de funktionshandicappede golfspillere.

Der var engang, hvor jeg kunne læse eller høre om en bestemt sang eller plade, og så gik der alligevel flere år, før jeg hørte den, fordi jeg som regel kun havde råd til at købe et eller to albums ad gangen.

Det har Spotify sat en stopper for. Der er øjeblikkelig behovstilfredsstillelse inden for musik.

Jeg er glad for, at med golf er det noget andet.

Jeg har arbejdet med golf i mere end seks år nu og har vel spillet omkring en tredjedel af Danmarks golfbaner. Men der er stadig adskillige baner, som jeg læser eller hører meget om, men som jeg ikke har fået spillet.

En af dem var Helsingør Golf Club, lige indtil jeg midt i september endelig svinger ind på Gl. Hellebækvej.

Helsingør er én af kronjuvelerne i dansk golf, og jeg har egentlig ikke nogen forklaring på, hvorfor jeg ikke er kommet forbi før.

Det er Danmarks fjerdeældste klub efter København, Aalborg og Esbjerg. Dermed er det også landets første golfklub uden for de største byer.

Klubbens bidrag til elitegolf har været kæmpestort. Anders Sørensen er det største navn, klubben har produceret, og sammen med blandt andre Jacob Rasmussen var han med til at sikre, at Helsingør Golf Club vandt Danmarksturneringen syv af elleve gange i perioden 1980 til 1990. I 2020 og 2021 vandt holdets damer DM med landsholdsspillere som Olivia Grønborg og Kajsa Landström i geledderne.

 

En kronjuvel

Alt det kan man selvfølgelig være ligeglad med, hvis man bare gerne vil have en dejlig runde golf. Men jeg når alligevel at tænke, at det næste kuld Helsingør-talenter måske er dem, jeg hører inde i Børnehuset Stauninggården, som ligger lige ved siden af klubhuset. Under runden kommer vi til at tale om lydkulissen. Helsingør Skovlegeplads ligger lige ved området mellem 12. green og 13. tee, og også her hører vi legende børn. Hornbæk-banen løber lige ved banen og opererer vist med en regel om, at lokoføreren skal tutte i hornet, hver gang, han passerer golfbanen.

Det er sjovt, som den slags små indtryk nogle gange er det, man kommer til at tale om, efter man besøger en bane for første gang.

Det er ingen kritik overhovedet. Helsingør Golf Club ligger i et område, som er skønt at færdes i, og banen har med alderen erhvervet den patina, som ingen penge i verden kan købe.

Helsingør er en parkbane, hvor vinden mellem de store træer hvisker dig 95 års golfhistorie i ørerne, mens du prøver at finde din egen vej gennem stammerne.

 

Essensen af Helsingør

Da vi i Dansk Golf for fem år siden ville finde 18 af Danmarks bedste golfhuller, nominerede Helsingør Golf Club deres hul 9 som kandidat.

Og apropos at finde sin vej gennem stammerne, så er netop 9. hul nok det, der allerbedst fortæller, hvilken type bane Helsingør er.

Fra et højtliggende tee skal du fremmane et drive, der finder vej til lige præcis det lille område i dogleggets knæk, hvor du har klart udsyn til flaget mellem de træer, der beskytter green.

Ifølge baneguiden har du en fejlmargen på ti meter hver vej, hvis du skal have et slag mod green. 

Svært? Ja. 

Uretfærdigt? Nej.

Det er ganske enkelt et fantastisk hul, der på mange måder indkapsler essensen af Helsingør Golf Club og minder om meget få andre huller i Danmark.

 

Skaf en gameplan

Der er ikke tale om nogen lang bane, men den har andre måder at forsvare sig på. Allerede på første tee møder du et par 4-hul, der er mindre end 300 meter langt, selv fra det allerbagerste tee. Hullet kræver dog en aktiv stillingtagen til, hvor stor en kølle du vil tage og dermed, hvor stor en risiko du vil løbe fra tee. Også de næste to huller er par 4- huller, der kræver en gameplan helt fra start. Velkommen til Helsingør.

Når banen så endelig beslutter sig for at puste sig op i størrelse, så gør den det med maner. Hul 15 er 390 meter langt fra det, man i hedengangne tider ville kalde almindeligt herretee (nu hedder det tee 56). Og det er med en å tværs over fairway og en green hævet over fairwayniveau. Faktisk er det først, da jeg bagefter hiver scorekortet frem og skal skrible, at jeg ser, at det er et par 4-hul. Jeg var hele tiden overbevist om, at jeg var i gang med at spille et par 5-hul.

Sjette hul er måske banens eneste halvdårlige hul. Et fladt par 3-hul, der kræver en 5-kølle for at nå, virker altid en smule uopfindsomt.

Banen ændrer kortvarigt karakter lige efter turnen. Huller 10, 11 og 12 ligger i et åbent terræn, hvor man pludselig skal tage mere højde for vind. Det er smukke huller, der kræver en mental omstilling, inden man skal ind mellem træerne igen til den sidste slutspurt.

Helsingør Golf Club har en parkbane, der kan måle sig med nogle af de bedste i Danmark. Den er en skøn gåtur og en yderst varieret udfordring.

Skal du have en god score hjem, skal du have alle slagene med i bag’en. Op mod green, ned mod green, højrekurver, venstrekurver og du kommer ikke udenom finurlige wedgeslag omkring green. 

Lad os nu bare sige, at antagelsen er sand. 

At Rory McIlroy får 100 millioner dollars over ti år for at spille TaylorMade-udstyr.

Eller at Jon Rahm får et beløb, der ikke er meget lavere for at spille Callaway.

Man må formode, at man for de penge får golfens store middelklasse til at forstå, hvorfor lige de mærker er bedst. At du som golfspiller ved, hvad der karakteriserer brands som TaylorMade, Callaway, Titleist, Cobra, PING, Mizuno og så videre.

Og dog: 

- Jeg mener godt, man kan sige, at golfspillere generelt er uvidende om, hvad de forskellige brands kan, siger Nikolaj Nissen, der er pro på Great Northern.

Men han tilføjer:

- Det er en gennemsnitsbetragtning. Der findes professionelle, der ikke aner, hvilket skaft, der er i deres driver. Det skal bare fungere. Og så findes der amatører, der er supernørdede.

En ny Golf.dk-undersøgelse, hvor godt 4.100 danske golfspillere har svaret, viser da også, at 85 procent af de danske golfspillere ikke er loyale mod et bestemt mærke køller. Halvdelen af spillerne tilskriver det ikke den store betydning, hvilket mærke de spiller med.

Og med god grund, siger flere af de eksperter, vi har talt med.

- Det er marginalt, hvad der er af forskel på de store brands. Tester man dem op mod hinanden, er der stort set intet at hente. Det handler meget om markedsføring, lyder det fra Kim Jacobsen, der er markedsføringschef i GolfExperten.

Han og de andre eksperter, vi har talt med, siger alle det samme.

At det er ærgerligt, at vi ikke havde denne snak for 10-15 år siden.

De store brands kommer nemlig fra forskellige baggrunde og forskellige specialiseringer.

Du har måske hørt det lettere hånlige rim om, at du skal “buy PING if you don’t have a swing”. Det bunder i en fortid, hvor PING var specialister i køller, der var tilgivende og var tiltænkt ældre og højhandicappere.

Big four

Sådan er det ikke længere. PING laver også udstyr til de allerbedste, og det er svært at påstå, at en PING-spiller som Louis Oosthuizen ikke har et sving.

Titleist var i gamle dage et boldfirma, der solgte køller til dygtige spillere. Også de har i dag masser af køller på hylderne til middelhandicapperen.

- Alle vil gerne kunne ramme alle. Alle har for eksempel en driverserie med lav spin, en midterdriver og en driver med draw bias til at modarbejde slicen, siger Kim Jacobsen.

Han vurderer, at omkring 60 procent af køberne i markedet har et handicap på 20 eller mere.

Dem skal man have noget til, hvis man vil være et stort brand.

Nikolaj Nissen vurderer, at der i Danmark er det, man kunne kalde “The Big Four”. Det er Titleist, Callaway, PING og TaylorMade. 

- Det er nemmere nu, for vi kan måle alting med TrackMan. Du kan ikke narre nogen

I Sverige bør man tilføje Cobra til enhver liste over de største udstyrsbrands og vores rundspørge indikerer, at Cobra også klarer sig glimrende i Danmark.

- Jeg får det samme spørgsmål hele tiden om, hvorfor Cobra er så stort i Sverige. Det handler om, at det er en nordisk organisation med et fantastisk setup og mange ansatte i Sverige. Produktet er jo det samme her som alle andre steder, siger Mats Hedlund, der er medejer af den store svenske golfforhandler Dormy

Hedlund tilslutter sig, at der ville have været flere nuancer mellem de store brands, hvis vi havde haft vores samtale for 15 år siden. Og han vover en påstand.

- Det vil være det samme, hvis vi taler sammen om 15 år. Det vil være de samme brands. Det bliver bare sværere for de andre. De store reklamerer mere og har bare flere penge til det hele. Andre finder en måde at eksistere. Måske vil vi se et enkelt nyt brand opstå, et premium-brand som PXG måske. Og andre vil måske forsvinde, lyder det fra Mats Hedlund.

Han fortæller, at de virkelige landvindinger, der differentierede mærkerne, blev gjort for nogle år tilbage.

-Det var jo kæmpestort, da Titleist flyttede sig fra balatabold til Pro V1. Da man gik fra persimmonkøller til metal og videre til titanium var det kæmpestort. Nu er reglerne for udstyr så stramme, at du ikke kan revolutionere på den måde.

I skyggen af de brands, der dominerer i Europa, findes navne som Srixon, der er et kæmpebrand i Asien og brands som Wilson og Mizuno, som er velkendte, men ikke rammer helt lige så bredt.

Det er næppe tilfældigt, at der blandt de adspurgte i vores undersøgelse er omtrent dobbelt så mange, der har jern fra Mizuno, som der har driver fra Mizuno. Og at hos Wilson er der dobbelt så mange, der har jern af det mærke, som der har driver.

Wilson og Mizuno er eksempler på mærker, der står stærkt, selvom de ikke har alt for alle. Mizuno er lidt af et feinschmecker-mærke med en stor stjerne inden for især jern. Tiger Woods spillede med Mizuno-jern i den tidlige del af sin karriere. Oliver Hundebøll spiller Mizuno i dag og navne som Koepka, Olazabal og Faldo er blandt dem, der på et tidspunkt har spillet Mizuno.

Wilson Staff konkurrerer stærkt på pris og er dygtige til at lave noget til begyndere. De praler også af deres jern, som de mener har leveret flere majorsejre end noget andet mærke.

- Jeg mener godt, man kan sige, at golfspillere generelt er uvidende om, hvad de forskellige brands kan

Padraig Harringtons hund hedder Wilson. Harrington har spillet med Wilson-jern hele karrieren og slutter sig til navne som Snead, Palmer, Sarazen og Langer, der har vundet majors med Wilson-jern. Til gengæld erkender Wilson åbent, at man ikke har en driver, der er god nok til verdens bedste spillere.

 

Audi eller Skoda

Men de dominerende brands er mere eller mindre leveringsdygtige i det hele.

- En handicap 36-spiller ville jeg kunne finde noget fornuftigt til inden for alle mærker. Det samme gælder for én med handicap nul, siger Nikolaj Nissen.

Så hvad er det, der får golfspilleren til at vælge det ene mærke frem for det andet?

- Jeg kender folk, der ikke har slået til andet end en Titleist-bold, siden de var 13 år gamle

Her kommer nogle helt subjektive faktorer i spil.

Som Mats Hedlund siger, så vil et Omega-ur og et Rolex-ur begge fortælle dig lige præcist, hvad klokken er. Men nogle vil bare have et Rolex.

Nikolaj Nissen bruger en bilmetafor og beskriver, at en Audi, en VW Passat og en Skoda Superb alle kan føre dig fint fra A til B, men at for nogle betyder det bare noget at have det rigtige logo på rattet.

- Når noget er dyrt, så tror folk, at det er bedre. Jeg har som fitter haft en fitting-dag på et tidspunkt, hvor Cobra virkelig havde ramt den godt med en god driver. Det var en dag, hvor man også kunne prøve de andre drivere. Cobra-driveren var 1.000 kroner billigere, og den blev ikke outperformed, men mange valgte den anden. De ville hellere have Audien, fortæller Nikolaj Nissen.

Branding har en kæmpe effekt. Den lille anekdote forklarer, hvorfor det i et globalt marked lønner sig at investere milliarder i at få Rahm, Thomas, Johnson, McIlroy, Korda, Ko og kompagni til at bruge éns udstyr. Også selvom den almindelige køber kan få syn for sagn og konstatere, at han ikke nødvendigvis slår den bedre med den dyreste kølle.

- Det er nemmere nu, for vi kan måle alting med TrackMan. Du kan ikke narre nogen. Før stod alle jo og slog ind i et net, siger Mats Hedlund.

Alligevel betyder branding meget - og det samme gør små, personlige præferencer.

Den lyd, som træffet med en bestemt driver afgiver, kan have enormt betydning for en købers beslutning. Det samme kan køllehovedets look set fra oven.

Nogle købere træffer deres beslutninger ud kærlighed til fra bestemte features som eksempelvis det lyserøde skaft, som Bubba Watson har i sin driver.

- Det handler tit meget om udseende og lyd og fornemmelse. Men vi forsøger jo altid at få dem herned og teste noget forskelligt, siger Kim Jacobsen fra GolfExperten.
 

Kampen om kuglen

Samme råd kommer samstemmende fra vores eksperter. 

Vores rundspørge viser da også, at 58 procent af de adspurgte har prøvet at blive fittet til udstyr. Det tal vil givetvis stige med tiden.

Er du én af dem, der har prøvet at blive fittet, så er du måske også blevet spurgt, om du kunne tænke dig at blive fittet til en bold.

Det hænger sammen med, at det har stor værdi for udstyrsgiganterne, hvis du vælger at spille fast med deres bold.

- Der er gode avancer på bolde. Generelt bedre end på udstyr, og derfor er det vigtigt at have markedsandele i den kategori, siger Kim Jacobsen.

Han siger også, at på boldområdet er Titleist umulige at komme udenom.

Nikolaj Nissen supplerer:

- De var fem år foran med three-piece-bolden. Den branding, de lavede, dør aldrig. Jeg kender folk, der ikke har slået til andet end en Titleist-bold, siden de var 13 år gamle, siger pro’en fra Great Northern.

Han fortæller, at han for nylig så en optælling af, hvilke bolde der blev spillet med ved US Amateur.

Ud af 280 spillere spillede omkring 200 med Titleist. Omkring 60 spillede med TaylorMade. En enkelt spillede med Bridgestone, og den sidste rest var fordelt mellem Callaway og Srixon.

Ifølge vores rundspørge er det i dag kun hver femte danske golfspiller, der altid spiller med samme bold. Ikke så underligt, at producenterne ser en stor mulighed for at skabe loyalitet og dermed indtjening på det område.

Men hvordan er det egentlig med den loyalitet? Så som så, måske.

I hvert fald er det kun omkring 15 procent af de danske golfspillere, der altid spiller med samme mærke udstyr.

Mats Hedlund udpeger PING som det brand, der generelt har de mest loyale kunder.

- Folk føler sig trygge ved det. PING er generelt konsekvente i deres måde at producere, og de overproducerer ikke. Det er ikke sådan et firma, der kommer med nyt udstyr hver ottende måned, siger Mats Hedlund.

Kim Jacobsen fortæller, at brandloyaliteten i virkeligheden måske er endnu mindre, end vi gik og troede.

- Under corona var der mange, der havde lange leveringstider. Når folk skal vente på udstyr, så finder man ud af, hvor brand-loyale de er. Den loyalitet kan ligge på et meget lille sted, siger Kim Jacobsen.

Det er en særlig ære at være klubmester. Man får som regel sit navn på en fin tavle i klubhuset.

Men man bliver også nævnt i Dansk Golf.

Her bringer vi, på baggrund af besvarelser fra de fleste af landets golfklubber, en oversigt over herre- og dameklubmestrene i 2022.

De steder, hvor der ikke optræder en mester på damesiden, er det fordi, der ikke har været afviklet noget mesterskab.
 

Klubmestre 2022

Albertslund Golfklub	Snorre Lorenzen	Helle Stentoft
Asserbo Golf Club	Oliver Wendt	Heidi Sylvest
Barløseborg Golfklub	Jacob Kaltoft Nielsen	Marianne T. Hogrefe
Benniksgaard Golf Klub	Simon Koch Johansen	Sarah Abercromby
Birkemose Golf Club	Thomas Andresen	Tina Sørensen
Blokhus Golf Klub	Jakob Kollerup
Blommenslyst Golfklub	Andreas Stæhr	Trine Navntoft
Bornholms Golfklub	Leif Nielsen	Martina Schow Vomb
Brande Golfklub	Michael Glad	Dorthea Arvad Dall
Brøndby Golf Klub	Cornelius Sejer Olsen	Ingelise Palne
Brønderslev Golfklub	Mathias Johannesen	Gitte Rune
CGC Golf Club	Jonas Ørskov Wenckens	Monya Dencher
Dejbjerg	Kasper Lind Rørbæk	Jytte W Hansen
Dragsholm GC	Thomas Røntved	Marianne Adolfsen
Dragør Golfklub	Bertil Johan Lykkeberg	Victoria Klinke Eriksen
Dronninglund Golfklub	Philip Caludann	Zita Christensen.
Ebeltoft Golf Club	Morten Post	Brigitte Kambeck Andersen
Esbjerg Golfklub	Sebastian Søndergaard
Fanø Vesterhavsbads Golfklub	Peter Kristensen
Fredensborg Golf Club	Mads Just Madsen	Majken Juel Olsson
Fredericia Golf Club	Christian Engsig Christensen	Heidi Engelbrecht
Frederikshavn Golfklub	René Hejlesen	Puk Lyng Thomsen
Frederikssund Golfklub	Casper Holst-Christensen	Marie Roy Amossen
Furesø Golfklub	Anders Thastrup Larsen	Helle Susanne Gram Quist
Faaborg Golfklub	Mikael Olsen	Eva B. Johansen
GC Harekær	Keen Bernberg	Anne Marie Jensen
Gilleleje Golfklub	Peter Birk	Su Poulsen
Golfklubben Lillebælt	Joachim Ladefoged Zachariassen	Birgitte Olsen
Golfklubben Storstrømmen	Frej Mads Christoffersen	Freja Damsø
Jammerbugtens Golfklub	Aksel Bakman
Grenaa Golfklub	Morten Nielsen	Trine Bengtsen
Greve Golfklub	Thomas Pedersen	Stine Kiel Larsson
Gudhjem Golfklub	Tony Lindford	Bente Svenningsen
Gudme Golf Club	Andreas Lai	Bodil Petersen
Gyttegård Golf Klub	Martin Kamp	Lærke Larsen
Haderslev Golfklub	Thomas Boisen	Kirsten Strårup Møller
Halsted kloster golfklub	Casper Molsing	Mikalina Kopytko
Hammel Golf Klub	Jesper Strøm	Anne Lasthein Hansen
Hedeland Golfkllub	Klaes Sigvald Madsen	Caroline Fredensborg
Henne Golfklub	Niklas Andersen
Herning Golf Klub	Rasmus Hviid Flensborg	Cathrine Orloff Risum
Hillerød Golf Klub	Joachim Riber Durup	Frederikke Jensen
Himmelbjerg Golf Club	Valdemar Vater	Viktoria Vater
Himmerland Golf Klub	Jacob Kjeldsen	Benedicte Kruse
Hirtshals Golfklub	Bo Andersen	Susanne Sørensen
Hjarbæk Fjord Golf Klub	Thomas Andie	Lene Nørby Dalsgaard
Hjortespring Golfklub	Jakob Ingi Petersen	Sofie Eshington Werge
Hjørring Golfklub	Gustav Torp Andersen	Tina Vindbæk Frederiksen
Hobro golfklub	Andreas Hvid Hansen	Tina Andersen
Holbæk Golfklub	Alexander Kristensen	Pernille Carlson
Holmsland Klit Golfklub	Tobias Bank Olesen	Hanne Damgaard Hald
Holstebro Golfklub	Alex Furbo	Rebecca Nørby
Hornbæk Golfklub	Anton Nielsen	Elizabeth Lindborg
Horsens Golfklub	Oliver Uglebjerg Rasmussen	Susanne Holtens
Hvide Klit	Jan Andersen	Vibeke Risager Poulsen
Hørsholm Golfklub	Brian Horsburgh	Louise Ferslev
Ikast Golf Club	Jonas Skovbjerg Nissen	Charlotte Willer
Jammerbugtens Golfklub	Kenny Lundtoft	Kirsten Thorhauge
Jelling Golfklub	Christian Gregers	Helle Sigsgaard
Kaj Lykke Golfklub	Kristoffer Pedersen	Cecilie Bromerholm
Karup Å Golfklub	Peter Sune Nielsen	Connie Jørgensen
Kellers Park Golf Club	Jesper Drongstrup
Kokkedal Golfklub	Jesper Lerchedahl
Kolding Golf Club	Michael Jepsen
Korsør Golf Klub	Julius Køhler	Marianne Nissen
Haunstrup Golf	Patrick Fugl	Susanne Pedersen
Københavns Golf Klub	Magnus Becker-Frederiksen
Køge Golf Klub	Nicolai Frederik Jensen	Julie Frederiksen
Langelands Golf Klub	Claus Pape Henriksen	Rita Sørensen
Lemvig Golfklub	Jacob Øgendahl	Anne Lykke
Linnebjerg Golf	Uffe Vinskov	Charity Mwai Graae
Lübker Golf Klub	Marcus K. S. Sørensen	Helle Mikkelsen
Lyngbygaard Golf Klub	Tobias Horup Andersen	Anna Böckel Algreen Ussing
Læsø Seaside Golf Klub	Lars Skovsgaard	Maria Skovsgaard
Løgstør Golfklub	Mathias Ahlburg
Løkken Golfklub	Andreas Dissing Sørensen	Vibeke Mortensen
Mariagerfjord Golfklub	Dan Christensen	Anette Andersen
Maribo Sø Golfklub	Peter Buhl Skjold	Iris Christoffersen
Marielyst Golf Klub	Claus Jørgensen	Marianne Olsen
Mensalgård Golfklub	Bo Fosgaard	Ulla Røntved
Midtfyns Golfklub	Kevin O´Donoghue
Mollerup Golf Club	Sebastian Czyz Bendsen	Mathilde Mathiasen
Morsø Golfklub	Allan Hellegaard	Conny Larsen
Hals Golf Klub	Sofus Brønnum	Tine Mortensen
Mølleåens Golf Klub	Patrick O´Neill	Gurli Vittrup
Møn Golfklub	Malthe Rasmussen	Pamela Joan Hammond
Nexø Golfklub	Michael Hågensen	Rita Skovgård
Nivå Golf Klub	Ulrik Finnemann	Bente Svenningsen
Nordborg Golfklub	Steffan M. Christensen	Sanne K. Tiettje
Nordbornholms Golfklub	Mark Pedersen	Camilla Madsen
Norddjurs Golfklub	Lasse Friis Sørensen	Lis Schødt
Nordvestjysk Golfklub	Jimmy Nyborg	Victoria S. Kristensen
Næstved Golfklub	Markus Wellemberg	Emilie Clausen
Odder Golfklub	Viktor Bak Ulriksen	Luna Ahrenkiel Pellegrino
Odense Eventyr Golf Klub	August Thor Høst	Laura Frejlev Grønbek
Odense Golfklub	Nicolai Rossau	Pernille Thomsen
Odsherred Golfklub	Thomas Gylling	Karin Lund
Passebækgaard Golf Klub	Carsten Berg	Ann Barnholdt Jørgensen
Randers Fjord Golfklub	Torben Jansen	Sigridur Einarsdottir
Randers Golf Klub	Jesper Lionett	Lena Tatiana Nielsen
REE Golfklub	Jon Boserup
Ribe Golf Klub	Lasse T. Kristensen
Rold Skov Golfklub	Robert Ørtoft
Roskilde Golf Klub	Nicklas Smith Mølholm	Trine Jensen
Royal Golf Club	Aaron Michael Zimmerman	-
Rungsted Golf Klub	Ulrik Bæk Jørgensen	Charlotte Hornemann Lassen
Rønnede Golf Klub	Sebastian Lohmann	Josephine Grosen Bloch
Samsø Golfklub	Jesper Rasmussen	Mette Kramer
Sct. knuds Golfklub	Emil Lyngbo Svensson	Annemette Nygaard Olesen
Sejerø Golfklub	Jan Enevoldsen	Marie Jensen
Silkeborg Ry Golfklub	Rasmus Bofill	Rie Lapholm
Simon's Golf Club	Zander Lui Rivas	Birgitte Brun Jensen
Sindal Golfklub	Kim Kronborg	Susanne Nielsen
Skive Golfklub	Lars Davidsen	Kirsten Dahl
Skærbæk Mølle Golfklub	Martin Hansen	Ida Nielsen
Smørum Golfklub	Frederik Severin Tøttenborg	Emma Præst Simonsen
Solrød Golfklub	Nils Peter Rønholt	Pia Hansen
Sorø Golfklub	Magnus Rud Petersen
Stensballegaard Golfklub	Noah Phan	Anna Hjerrild Behnsen
Struer Golfklub	Bjarke Kjær Larsen	Therese Nørgard-Pedersen
Sydsjællands Golfklub	Frederik Juul	Helle Bennebo Hansen
Sydthy Golfklub	Thomas Holm
Sæby Golfklub	Jakob Beck Thiessen	Ingrid Harde
Søllerød Golfklub	Alexander Viscovich	Emma Viscovich
Sølykke Golf	David Søndergaard	Lene Jørgensen
Sønderborg Golfklub	Sebastian Puggaard	Liva Birch Mølgaard
Sønderjyllands Golfklub	André Kasprzak	Karen Guðnadóttir
Tange Sø Golfklub	Philip Mikkelsen	Charlotte Bach
Tollundgaard Golfklub	Mathias Ingvard Nielsen	Conny K.S. Pedersen
Trehøje Golfklub	Morten Lund Jørgensen	Janni Jepsen
Trelleborg Golfklub Slagelse	Emil Stengade	Majbritt Fallesen
Tullamore Golf Club	Rasmus Riis	Lene Søgaard
Tønder Golfklub	Lasse Roth	Kaja Vogt
Vallø Golfklub	Jesper Freund	Mia Quorp
Varde Golfklub	Jacob Kjær	Stine Mathiesen
Vejle Golf Club	Johan L. Christensen	Cecilie Eggersen
Viborg Golfklub	Nikolaj Lange Andersen	Julie Resen
Volstrup golf klub	Kristian Rostbøll Nielsen	Lene Ugilt Hansen
Værebro Golfklub	William Stokkendahl	Line Stenderup
Værløse Golfklub	Kevin Chen	Stine Stenspil
Ærø Golf Klub	Bent Hvolbøl Mikkelsen	Bodil Lamberg
Øland Golfklub	Casper Als
Ørnehøj Golfklub	Lasse Damborg Frederiksen	Mia Kuch Svenningsen
Aabybro Golfklub	Rasmus Lange	Jytte Nina Due
Aalborg Golf Klub	Magnus Lohse Ingvardsen	Daisy Nielsen
Aarhus Golf Club	Jelle van de Mosselaar	Stinne Thorsen
Åskov Golfklub	Flemming Thornvig Jensen

 

35.637.767. 

Smag lige på det tal. Det er stort. Og det er i dollars.

På dansk er det endnu voldsommere: 268.651.742 kroner. Altså mere end en kvart milliard danske kroner. 

Og gæt så hvad tallet dækker over? Du er nok allerede på sporet. Eller har set det omtalt i forbindelse med nyhedsdækningen af den nye saudiarabiske golftour, LIV golf. 

For de otte dollarcifre dækker nemlig over størrelsen på den pose penge, som amerikanske Dustin Johnson har kunnet bogføre i privatbudgettet efter årets otte turneringer i den meget omtalte piratliga.

- Det er klamt mange penge, lyder den umiddelbare reaktion fra tidligere europatour-spiller og nuværende golfekspert på både TV og i podcast-universet, Andreas Hartø.

- Men der er nogen, der har været villige til at betale, og det er jo skørt at tænke på, at man kan få så mange penge for at slå til en lille hvid bold, fortsætter han.

LIV Golf, med den tidligere australske verdensetter Greg Norman i spidsen, blev i første omgang mødt med en voldsom disrespekt og foragt for forretningsmodellen. Men de har alligevel på få måneder skabt, eller måske nærmere købt og betalt, et felt af golfspillere, der ikke ses stærkere uden for USA.

Føromtalte Dustin Johnson suppleres af Phil Mickelson, Bryson DeChambeau, Brooks Koepka, Cameron Smith, Henrik Stenson, Lee Westwood og Ian Poulter for bare lige at nævne nogle af de største navne. 

- Det undrer mig ikke, at det går så godt på LIV, for alle kan købes for penge. Det, som de forskellige spillere er blevet købt for, er jo langt over, hvad de er værd, lyder det fra den nuværende DP World Tour-spiller Marcus Helligkilde.

- Han valgte altså penge over sit eftermæle

- Det fungerer, for alt kan købes for penge, og det kan vi alle sammen. Selv om jeg synes, det er et dårligt koncept, hvis der var nogen, der kom til mig og sagde, her er mange millioner dollars, jamen så er det jo lidt en no-brainer, for så kan jeg sikre mig selv og min familie, lyder det videre fra danskeren. Han spillede i år sin første sæson på det højeste niveau i Europa. Her blev det til en 98. plads på DP World Tour rankings efter at have indtjent 551.300 euro eller godt 4,1 mio. danske kroner.

 

De gode mod de onde

Til sammenligning spillede amerikaneren Peter Uihlein sig til mere end 12,5 mio. dollars på LIV Golf i 2022. Knap 93,5 mio. kroner. Uden at vinde en turnering. Det er et beløb, der er næsten tre gange så stort som det, den 33-årige amerikaner har tjent gennem ti år på PGA Touren, hvor han heller aldrig har vundet en turnering og p.t.  ligger nummer 394 på career money list.

- Man prøver at sætte pengene over spillet, siger Ecco Tourens promotor, Flemming Astrup, som sammen med os andre kan se tilbage på et mærkeligt år. Den nye liga har hentet det ene store navn efter det andet over på “den anden side” og har skabt mange overskrifter uden for golfbanen. Samtidig har den kæmpet med at skabe og højne interessen for det, der foregår på selve banen. Hvilket også får Flemming Astrup til retorisk at spørge:

- Hvordan giver det overhovedet mening?

Jeg kan helt sikkert ikke give det fulde svar i denne artikel. Måske ikke engang det halve. For historien udvikler sig nærmest dag for dag i disse uger. Men jeg forsøger i hvert fald at samle trådene og komme med forsigtige bud på, hvad der venter i 2023. Så lad os springe ud i det.

For LIV har fyldt i sæsonen, der går på hæld. Også hos spillerne på DP World Tour. Særligt under årets BMW PGA Championship på Wentworth, hvor flere LIV-spillere deltog i DP World Tours årlige flagskibsturnering. Mod tourens eget ønske.

- Det var den uge, hvor jeg tænkte mest over det, fortæller Marcus Helligkilde og fortsætter:

- Der var et spillermøde, hvor vi alle havde håbet, det blev et underholdende blodbad, men det var simpelthen så kedeligt et møde. Der var ikke nogen, der turde sige noget, fortæller han.

- Det undrer mig ikke, at det går så godt på LIV, for alle kan købes for penge.

Helligkilde selv er, som han også var inde på tidligere, modstander af hele LIV-projektet, men accepterer også, at der er spillere, som er blevet fristet af de mange penge.

- Det er jo lidt de gode mod de onde, men jeg tror også, de fleste er gode til at acceptere andres beslutninger, og så passer de deres egen biks. Det er jo stadig bare et andet menneske, der har taget nogle andre beslutninger med sin golf.

Og generelt har det også været lidt svært at få aktive golfspillere i tale til denne artikel. En håndfuld af de bedste danske spillere har pænt takket “nej tak” til en snak om emnet.

- Jeg kan godt forstå, hvis det hænger dem ud af halsen, lyder analysen fra den tidligere topspiller Andreas Hartø.

- Der går hele tiden rygter derude om, hvem der nu eventuelt tager springet, hvem der har sagt det ene, og hvem der har sagt det andet, det kan jeg forstå er irriterende for dem, for de vil jo gerne have, at det skal handle om dem selv og deres spil, og de resultater de laver.

 

Når grådighed tager over

Hartø har selv brugt masser af podcastminutter i ’Golfshowet’ på at dissekere LIV’s første leveår. I starten var han stor modstander af alt ved konceptet. Også de såkaldte “blodpenge” fra et saudiske styre, der tramper højt og flot på menneskerettighederne. Det er han for så vidt stadig, men det er ikke længere det altoverskyggende problem med piraterne.

- Den del er efterhånden sådan lidt brugt for mig, når man ved, hvor mange andre saudiarabiske penge, der farer rundt i sportsverdenen og verden generelt.

Han kan også sagtens forstå, at der er spillere, som har ladet sig forføre af de enorme pengestrømme i det nye LIV-økosystem. Specielt de aldrende golfspillere, som har deres bedste golfår bag sig.

Der, hvor filmen for alvor knækker, er, når en del af LIV-spillerne både vil have i pose og sæk. De vil både tjene deres LIV-penge og have lov at spille med i turneringer på PGA Touren, på DP World Tour og vil spille med i majors.

- Så synes jeg, det bliver noget skidt stads, og det bliver grådigt, og det synes jeg ikke er i orden, lyder det fra den tidligere tredobbelte vinder på Challenge Tour.

Hartø hentyder helt tydeligt til de mange kontroverser, som har fulgt i slipstrømmen på den nye tour. LIV-spillere, der har sagsøgt PGA Touren for at udnytte deres monopollignende status i golfverdenen til at tryne LIV og de spillere, der havde ønske om at skifte derover. PGA Touren, der har sendt et søgsmål retur til de arabiske pengemænd bag LIV for at få indsigt i tilblivelsen af touren, og hvordan man har ageret over for PGA Tourens medlemmer. Begge retssager afventer deres afgørelse.

 

Levebrød på spil

Dertil kommer en masse ballade omkring verdensranglistepoint, som OWGR (Official World Golf Rankings) i første omgang ikke har tænkt sig at tildele spillerne på LIV. Primært fordi det er et lukket system, og turneringerne afvikles i et kortere format end normale turneringer. LIV har forsøgt via forskellige krumspring at skaffe de vigtige verdensranglistepoint til deres medlemmer, men fortsat uden held.

- De forsøger jo at ødelægge det økosystem, der er i golf og som er mit levebrød. Og lige nøjagtig i år, hvor vi har haft den mest succesfulde sæson på Ecco Touren nogensinde, så er det klart, så kan jeg ikke rigtig bruge det der til så meget, siger Flemming Astrup.

Endelig har der været en voldsom ordkrig i pressen og især på de sociale medier. Der har været flere markante twitter-beefs mellem især Lee Westwood og Ian Poulter på den ene side og DP World Tour-spilleren Eddie Pepperell på den anden side. I pressen har særligt Rory McIlroy og Billy Horschel været meget pro de etablerede systemer. Modsat har eksempelvis Patrick Reed svaret igen ved at kalde McIlroy “respektløs” og ved at sagsøge en række medlemmer af mediebranchen for at have givet ham en “patologisk fikseret dårlig behandling”, som angiveligt var årsagen til, at han måtte skifte til LIV. Reed kræver en erstatning på 250 mio. dollars.

- Hele situationen er bare med til at skade identiteten af vores sport, og hvordan golf bliver opfattet af andre, som ikke spiller golf. Det er et spil, som skal være baseret på den enkeltes høje moral, og man er sin egen dommer. Så har vi de her saudi-penge, som kommer ind. Det er noget af et paradoks, lyder det fra den svenske golfjournalist Martin Hardenberger, som for avisen Expressen har fulgt balladen tæt.
 

Penge over eftermæle

De måske største LIV-overskrifter i 2022 kan tilskrives netop en svensker. Henrik Stenson var udpeget til Ryder Cup-kaptajn for Europa i 2023. Men midt på sommeren skiftede svenskeren højest overraskende til den nye udbryderliga for en sign on fee, der efter sigende lød på 50 mio. dollars. Et skifte, som skabte rystelser i golfverdenen.

- Svenskerne mener, at han vendte sin ryg mod en af de mest prestigefyldte og ærefulde opgaver, du kan påtage dig inden for europæisk golf, lyder det fra Hardenberger, der som den første luftede rygterne om Stensons overraskende skifte op til årets The Open Championship.

-Og han gjorde det selvfølgelig for pengenes skyld, så han valgte altså penge over sit eftermæle.

En holdning, der deles af Andreas Hartø som mener, at netop det skifte er det værste i forhold til spillere, der vil spille på to heste:

- Stenson er det grelleste eksempel på en, der bogstaveligt talt har griset på der, hvor han kom fra. Han har taget imod den her kaptajnrolle og helt sikkert brugt den som løftestang til at få flere penge over på sin side fra LIV. Så respekten for ham er blevet noget mindre herfra.

Ifølge Martin Hardenberger var reaktionen i Sverige i første omgang en regulær hadstorm mod landsmanden. Men her et par måneder senere er fordelingen af for og imod Stenson nærmere 50/50. 

- Enten er de ligeglade med, hvor pengene kommer fra, eller også er de meget imod det saudiske styre, og hvad de står for, fortæller Hardenberger. 

Den svenske golfunion har som konsekvens af skiftet cuttet båndene til Henrik Stenson og de junior- og paraturneringer, de i fællesskab har arrangeret årligt i svenske golfklubber. Den beslutning har også været med til at jævne antipatien ud med sympatien.

- Der er stadig mange, der mener, han er den bedste mandlige golfspiller vi nogensinde har haft, og det betyder ikke noget, det han laver nu, det er vigtigere, det han gør for de unge og så videre. Så der er ligesom to lejre, og der er ikke rigtig nogen forståelse for hinanden, lyder det fra den svenske journalist.
 

Peger ikke fingre

Selv har Stenson været forbavsende tavs. Også hjemme i Sverige, hvor han som udgangspunkt nægter at svare på LIV-relaterede spørgsmål, når han endelig stiller sig til rådighed for pressen.

- Han vil bare have det til at passere, og jeg er sikker på, at han slet ikke havde regnet med, at det ville blive så stor en sag, som det er blevet, lyder vurderingen fra det svenske.

- Penge er jo deres ammunition

I Danmark sidder Flemming Astrup og følger med. Han har direkte linjer til flere af de europæiske spillere, som er hoppet til LIV, både gennem sit promotorarbejde med særligt Made in Himmerland og sit venskab med Thomas Bjørn. Astrup har som udgangspunkt ikke behov for at pege fingre af nogen.

- Jeg har det sådan, at man skal selv finde ud af, hvad man vil, og jeg skal ikke dømme nogen for noget, siger han, inden der kommer et men:

- Der, hvor problemerne kommer, er, når man ikke gider at være ærlig om, hvorfor man gør det, altså ”take the money and run”. Hvis Stenson havde sagt; “hør her drenge og piger. Ja, jeg er Ryder Cup kaptajn, men jeg har fået et tilbud på 250 mio. kroner, det har jeg af respekt for min egen familie, der har stået på mål for så og så meget, taget imod”.

- Det må de jo helt selv finde ud af, jeg synes bare; vær nu ærlige om det. Jeg har min holdning til projektet, og du har din, og så er det sådan, det er.

Projektet forsvinder da også næppe foreløbig. Tværtimod. 

Direktøren Greg Norman har allerede offentliggjort planerne for den kommende sæson. Turneringsantallet stiger fra otte i år til 14 i 2023. Målet er at “sætte aftryk” i Nordamerika, Latinamerika, Asien, Australien, Mellemøsten og Europa, som de selv udtrykker det. 

Senest forlyder det eksempelvis, at der skal spilles en turnering på den ikoniske Valderrama-bane i Spanien, som ellers i mange år har været lidt at et signatur-stop på DP World Tour. Det ville næppe være et helt tilfældigt valg fra Greg Normans side. Valderrama bliver efter sigende kompenseret med 2 mio. dollars.

- Penge er jo deres ammunition, som Martin Hardenberger meget præcist formulerer det.

Den samlede præmiesum i 2023 stiger også til svimlende 405 mio. dollars, mens LIV samtidig har indgået et samarbejde til en værdi af 300 mio. dollars med Asian Tour for at give tourens medlemmer yderligere spillemuligheder der.

 

Ingen seere

Og endelig har Greg Norman og Co. også indstillet sigtekornet på flere forstærkninger til deres felter i det kommende år. 

- Vi kigger lige nu på at tilføje syv nye spillere, sagde han i forbindelse med den afsluttende turnering i år og tilføjede, at der bliver tale om både top-10 og top-20 spillere.

Den engelske avis The Guardian har spekuleret i, at der er tale om PGA Tour-stjerner som Xander Schauffele og Patrick Cantlay, men i skrivende stund er det stadig uvist, hvem det præcist bliver. Men der kommer flere store navne til. Det er de fleste ikke i tvivl om.

- Jeg kan ikke forestille mig andet, siger Andreas Hartø.

- Helt ærligt, spillerne står lige nu udenfor og kigger ind på alt det, der sker med LIV. Spillerne taler jo stadig sammen, ikke, og spillerne her på LIV føler, de er blevet frigjort. Der er spillere på PGA Touren, som vi taler med lige nu, der også vil frigøres, har en selvsikker Greg Norman sagt for nylig.

Og så er vi så småt tilbage ved det spørgsmål, som Flemming Astrup stillede sig selv tidligere i artiklen.

Hvordan giver det mening?

Seerinteressen har ikke været voldsom. Omkring 50.000 seere så mere end 15 minutters dækning på Youtube fra den sidste af årets turneringer. 

Samlet set var omkring 600.000 forbi streamet fra de sidste to turneringer i USA. Tallet for turneringerne i Bangkok og Jeddah var kun på det halve. Samtidig kæmper LIV med at lukke en TV-aftale på deres vigtigste marked, nemlig USA. Der har verseret rygter om, at de er klar til at betale for TV-tid på et stort amerikansk netværk. Måske fordi de skal bruge den eksponering til at tiltrække annoncører, som heller ikke flokkes om produktet indtil videre.

Hvilket får Flemming Astrup til at tænke tilbage på dengang, han selv skulle starte noget nyt op fra bunden. Dengang de første samtaler, med Lars Larsen om at lave en europatour-turnering i Danmark, blev ført. Hvor Astrup som det allerførste sagde til dynekongen, at det skulle give mening hele vejen rundt.

- Det skal give økonomisk mening, det skal give markedsføringsmæssig mening. Hvis det bare er en privat fest, du gerne vil lave Lars, så må du selv lave den. Det var præcis det, jeg sagde til ham, lyder gengivelsen i dag.

- Vi skal gøre det her, fordi vi skal have HimmerLand og dansk golf på verdenskortet, og vi skal fejre de danske stjerner, jamen ok, så var jeg på, for så var vi enige om, hvad projektet var.

- Og der må saudiaraberne i det her tilfælde sidde og tænke; “kan vi bruge vores penge bedre?”. Det er svært at se idéen hele vejen rundt med det.

Samme følelse har Marcus Helligkilde. 

- De har hele tiden sagt, at det skal løbe rundt på et eller andet tidspunkt, og jeg kan simpelthen ikke se det for mig, lige nu er det jo kun deres penge, der driver det.

 

Ingen forsoning på vej

Det tyder dog ingenlunde på, at saudiaraberne har tænkt sig at stoppe. I første omgang har de givet tilsagn om at støtte i mindst fire år. På sigt skal der laves en slags franchise-model, hvor de bedste spillere ejer deres egne hold. Samtidig fortsætter krigen. I spalterne, på de sociale medier og i retssalen. Så er spørgsmålet, om det bliver en ren udmattelseskrig, eller om de på sigt kan finde rammerne for en fredelig sameksistens.

- Jeg tror i hvert fald ikke inden for de næste par år, det er jo mere en beef mellem tours end mellem spillere. Men på et eller andet tidspunkt tror jeg det kommer til at benefitte alle tours, hvis der kommer en form for samarbejde, men det er ikke lige rundt om hjørnet, lyder analysen fra Marcus Helligkilde.

Andreas Hartø har også svært ved at se et samarbejde på den korte bane. Specielt fordi fronterne lige nu er trukket ekstremt hårdt op. 

- Greg Norman har nærmest sagt, at han vil smadre PGA Touren. Når det er ham, der står i spidsen for det med den retorik, der bliver brugt og de ting, der bliver sagt både fra den ene og den anden side, så har jeg godt nok svært ved at se for mig, at det ender der. Lige nu er der i hvert fald høj bølgegang, lyder det fra golfeksperten.

På den anden side af Øresund frygter Martin Hardenberger for konsekvenserne i et større perspektiv.

- Jeg er bange, for at golf kan ændre sig med dette. Det, der gør golf unikt, er, at det er en sport, der er baseret på høj moral og etik, og det betyder meget for sportens identitet, at man tager beslutninger, der føles godt med hjertet. Den professionelle golf er ved at ændre sig til noget andet, mere som fodbold, hvor vi ikke bekymrer os så meget om, hvor pengene kommer fra, eller hvor man prøver at snyde sig til at straffespark. Jeg synes, vi har set en klar sti de senere år med regel-diskussioner med Patrick Reed og den slags. Sportens identitet er under angreb, synes jeg.

Og ét er i hvert fald sikkert i sagen om den store golfkrig. Fortsættelse følger.

Da jeg lå og rodede rundt på undersiden af et surfbræt i bølgerne ved Peniche, troede jeg, at det ville være ugens værste ydmygelse.

Jeg tog fejl. 

Dagen efter skulle jeg nemlig spille West Cliffs Golf Course. Der blev jeg bukket rundt, som jeg sjældent har prøvet på en golfbane. Og jeg er næppe den eneste, der er gået derfra med den følelse.

Dette er historien om en sviptur til Portugal, hvor der lige blev tid til golf på to baner, der står i stærk kontrast til hinanden. En lussing og et kærtegn om man vil.

Lad os få bragt det brutale på banen med det samme. West Cliffs Golf Course er en skønhed, du kan få lov at se på og røre ved, men som er næsten umulig at erobre. 

Vi er ni, der spiller den, og konklusionen er enstemmig. Man kan umuligt spille den til handicap i første forsøg.

Forhåbentlig er det heller ikke kun den gode score, der tilfredsstiller dig som golfspiller. West Cliffs åbnede for blot fem år siden og er tegnet af Cynthia Dye, der er niece til den legendariske banearkitekt Pete Dye. Hendes projekt ved den portugisiske kyst har al den visuelle dramatik, som hendes onkel også er kendt for.

 

Kamp fra start til slut

Banen har udsigter til oceanet over det hele. Men lad det ikke distrahere dig fra opgaven foran dig. Med enorme wasteområder på mange huller, den ene tvungne carry over vand eller tyk rough efter den anden, vanskelige greenområder, højdeforskelle og træer kommer du til at kæmpe fra start til slut.

Og så har vi ikke nævnt det værste. Jeg er ikke botanikkyndig nok til at give dig termerne på den kystvegetation, der udgør roughen. Men misser du det klippede eller sandede areal, så er bolden væk i ni af ti tilfælde. Og du behøver ikke engang slå skævt. Mange steder skal du fra tee flyve den over den vilde bevoksning for at nå fairway. Duffer du den, så er den væk.

Jeg driver hverken bolden specielt godt eller specielt dårligt i forhold til mit almindelige niveau, men smider vel omtrent en bold væk på hvert tredje hul.

Jeg kommer sent til at glemme min spillemakkers fortrædeligheder på hul 7. Han har et handicap tæt på scratch og fyrer et fænomenalt drive afsted, som fanger et nedad bakke stykke og triller ned i et wasteområde, der krydser fairway hele 300 meter ude.

Her er han så heldig at finde bolden i krattet, men efter adskillige forgæves hak med jernene i den stride urt må han samle op - give op - rød i nakken af raseri.

 

Dømt til døden

Man kan elske og hade West Cliffs på samme tid. Jeg føler mig urimelig behandlet som førstegangsbesøgende. Jeg har som golfspiller kun begået mindre forseelser, men er blevet dømt til døden.

Men jeg minder mig selv om, at jeg også spiller golf for at blive udfordret. Det bliver man på West Cliffs, og den æstetiske værdi trumfer det meste i golf - og dermed i nogen sport overhovedet.

Vi spiller fra tee 55, og det er rigeligt svært til os. Det gode råd til dig, der skal spille West Cliffs, er, at du skal spille en kortere bane, end du normalt ville. Lad egoet blive hjemme og tag i stedet masser af bolde med.

Og så husk at nyde klubhuset med de store loftsbjælker og panoramavinduerne med vue over banen og havet.

Jeg havde selv mit ego med til West Cliffs. Der er ikke meget tilbage af det dagen efter, da vi skal ud på Praia D’el Rey, som har 25 års jubilæum i 2022.

Godt er det derfor, at Praia er noget helt andet.

Amerikaneren Cabell Robinson har tegnet baner som La Reserva, Las Colinas og næste års Solheim Cup-bane, Finca Cortesín. I hans portefølje er altså også Praia D’el Rey.

 

Langsom kærlighed

Hvor min følelsesmæssige relation til West Cliffs er stormfuld, pludseligt opstået og præget af modsatrettede følelser, så kommer kærligheden til Praia gradvist under runden, og jeg ender med at være vild med banen.

Det første par huller er ikke noget at rejse til den anden ende af Europa for. Der er pinjetræer og lækre greens, der tager imod som smør, der har været ude af køleskabet en time. Men der er også beboelse rigtig tæt på fairways og teesteeder, og resortpræget er tydeligt. Hul 2 er et par 5-hul på under 400 meter, der spiller nedad bakke. Så meget vil jeg heller ikke stryges med hårene.

Men der er også højdepunkter på for-ni. Vi kommer kortvarigt ned til Atlanterhavet og får en forsmag på, hvad der kommer senere, inden banens routing fører os ind i landet igen. Hul 6 smyger sig væk fra huse og veje og skønt ind mellem de høje træer, som vi kan nyde synet af fra et højt teested.

Praia D’el Rey har tre pragtfulde par 3-huller og et enkelt, der er rædselsfuldt. Det er hul 11, og jeg begriber ikke, hvorfor man vil tvinge almindelige golfspillere til at slå et langt jern eller en kølle op ad en stejl bakke til et flag, man kun lige kan se toppen af.

Men herfra skifter banen karakter og folder sig ud. Fra 11. green går man gennem en smal passage langs et net, gennem hvis masker du kan se det lokale Marriott Hotel. Du tee’er bolden op på et lillebitte teested og slår ud i retning mod havet. I det øjeblik du når ned til green, er du ved banens stærkeste stræk, og du spiller de næste fire huller med udsigt til skummende bølgetoppe, barske klippeformationer og ruiner, som af en eller anden grund har fået lov til at stå.

Nu er vinden din med- og modspiller, indtil banen på de sidste to huller fuldender cirklen og fører dig tilbage mellem de høje træer og ind til klubhuset.

Det er ikke altid en succes at blande stilarter, som man gør på Praia D’el Rey, men lige her virker det faktisk.

Banen kaster sig ikke for dine fødder, men der er bestemt mulighed for at sætte en god runde sammen. Hvor det første råd på West Cliffs skal lyde, at du skal spille banen så kort som muligt, kan du faktisk godt rykke lidt tilbage i teerækken på Praia, hvis du slår relativt langt. Spil eventuelt fra tee 62.

Lektien fra svipturen til den portugisiske sølvkyst er, at den også golfmæssigt er et mere end gangbart alternativ til Algarve-kysten og dens berømte baner.

Da jeg besøger området i begyndelsen af juni, er greenfee på enten Praia D’el Rey eller West Cliffs 90 euro. Det er hverken specielt dyrt eller specielt billigt, men dog en anelse under priserne på de mest kendte baner på Algarve-kysten.

Og selv om mit ego led et lille knæk under surfbrættet, kan en tur til Peniche også varmt anbefales.

En wedge skal kunne så meget.

Du bruger den fra bunkeren, til at komme tilbage på fairway fra det tykke hø, og måske i virkeligheden hver gang du er mindre end 100 meter fra green.

Når vi taler slag med wedge, er der nogle udbredte mønstre hos klubgolferen, som bør ændres. Måske skyldes det, at mange blot overfører principperne fra slag med de almindelige jern til deres wedgeslag.

Det er en fejl. Når du skal slå et kontrolleret slag med din wedge, bør du starte et andet sted, end når du har et 7-jern i dit approachslag.

Mange klubgolfere slår deres wedgeslag for højt op i luften og med for lidt spin. Facit er ringere kontrol og spildte slag.

Med hjælp fra Christina Thouber, der spiller i Kokkedal Golfklub og på det danske damelandshold, vil vi forsøge at hjælpe dig til at blive bedre med dine wedges.

I denne artikel tager vi udgangspunkt i slag på 30 til 60 meter. Altså det, der for de fleste vil være kvarte og halve wedgeslag.

Vi håber at gøre dig mere nysgerrig på god wedgeteknik og anbefaler, at du fordyber dig yderligere sammen med din lokale PGA pro.

 

Forstå dynamisk loft

Du har muligvis hørt om begrebet dynamisk loft.

Det dækker over, at vi slår slaget med en anden loft end den, som køllen er bygget med.

Du har meget tænkeligt en wedge med en loft på 52 eller 56 grader.

Prøv at øve dig i at ramme den med et dynamisk loft på omkring 40 grader ved boldtræf. Kan du det, og kan du ramme bolden med den rigtige angrebsvinkel, kan du få optimal spin og landingsvinkel på dit slag og få bolden til at stoppe hurtigt og tæt på pinden.

 

Det hele begynder i opstillingen

Det er i din opstilling, at du skaber grundlaget for det gode wedgeslag. Klik på billedet og se de vigtigste fokuspunkter.

Click here to view the accessible version of this interactive content

 

Som et bordtennisslag

Når vi slår wedgeslag med dynamisk loft, ønsker vi at slå ned på bolden for at generere spin.

Hvis du har spillet lidt bordtennis, har du formentlig prøvet at slå ned på bolden og skabe så meget skru, at bolden næsten stopper helt eller decideret hopper baglæns på modstanderens side af bordet. Det er dybest set det samme, vi ønsker at opnå her.

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at det at slå stejlt ned er ikke det samme som at slå dybt ned. Hvis du slår en stor turf op, slår du for dybt i jorden. Skal du tage en tørv, skal det være en lille en.

Med landsholdet træner vi af og til, at spillere skal slå korte wedgeslag fra greens for at træne ikke at tage en tørv.

Det bør du dog ikke selv prøve hjemme i klubben, men forklædet på en green i træningsområdet kan måske bruges.
 

Kend vejen fra boldtræf til afslutning

Det kan være en rigtig god idé at filme sig selv, når man svinger.

Når det gælder denne type wedgeslag, bør du tilstræbe at slutte nogenlunde i den position, som Christina har på billedet herover. Det kan en optagelse af dit sving hjælpe dig med at tjekke.

Køllehovedet er lavere end hendes hænder. Venstre håndled er strukket, men der er fortsat vinkel på højre håndled.

Venstre skulder er roteret så meget, at den nu er længere tilbage end hendes hoved i forhold til spilleretningen. Hun har i store træk holdt fast i den geometri, hun havde med armene og køllen i sin opstilling. Men hun har løftet hovedet i gennemsvinget, hvilket er afgørende. Havde hun ikke gjort det, ville hun højst sandsynligt have slået i jorden inden bolden og fået en “lunder”.

 

Du kan korrigere

Når vi arbejder med dynamisk loft, er det som sagt for at få bolden til at komme lavere ud end med true loft. De bedste spillere launcher typisk bolden i en vinkel mellem 30 og 34 grader.

Hvis du alligevel oplever, at bolden kommer for lavt ud, kan du kompensere ved at åbne køllehovedet fem til ti grader. Husk at rette stancen, så du sigter lidt mere til venstre end før.

 

Flere undersøgelser har på det seneste dokumenteret, at landets golfbaner rummer en mangfoldighed af forskellige dyr og fugle og altså langtfra er den ”grønne ørken”, som nogle har villet gøre golfbanerne til.

Golfspillerne er dog stadig de levende væsener, der tages størst hensyn til på golfbanerne, men hvad gør man egentlig efter golfreglerne, hvis golfspillere og dyr eller fugle kommer i karambolage?

Igennem et langt liv som golfspiller har jeg oplevet, at en golfbold har ramt en spurv i flugten, en græssende hjort og en duerede med en rugende due på æg. Jeg har set en bold ligge i en kæmpemæssig myretue mellem træerne i Silkeborg, og jeg har også set en hugorm på en dansk bane, men dog heldigvis aldrig oplevet, at bolden har ligget på eller tæt ved en hugorm.

For nu at tage den sidste først: Ingen golfspiller skal naturligvis udsætte sig for risiko for at blive bidt af en giftig slange, blot fordi bolden er endt tæt på en hugorm. Eller for den sags skyld blive bidt af hvepse, fordi bolden ligger tæt på et hvepsebo.

Er der tale om, at et farligt dyr nær en bold vil kunne forårsage alvorlig fysisk skade på spilleren, hvis bolden skulle spilles, som den ligger, må spilleren efter Regel 16.2b tage lempelse, uanset hvor spillerens bold ligger på banen. Lempelse skal tages efter reglen for bold i unormale baneforhold, Regel 16.1, hvilket vil sige, at du som udgangspunkt skal droppe bolden i et lempelsesområde inden for en køllelængde fra referencepunktet, der er det nærmeste sted, hvor genen ikke forekommer, og som ikke er nærmere hullet.

Lempelse for et farligt dyr er dog ikke tilladt, når det er klart urimeligt på grund af noget andet end det farlige dyr, f.eks. når en spiller alligevel ikke kan udføre et slag, fordi bolden ligger i en busk, eller hvis genen kun forekommer, fordi spilleren vælger en kølle, stance, sving eller spilleretning, som er klart urimelig i situationen.

Men hvad nu hvis situationen er den omvendte – at det er dig, der til fare for dyrene? F.eks. hvis din bold er landet i roughen lige ved en lærkerede med æg eller unger i? Eller hvis dit sving vil ramme lige ind i en gren med en solsorterede?

Her hjælper golfreglerne fuglene. Definitionen på areal under reparation omfatter ethvert levested for dyr, f.eks. en fuglerede, som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande som f.eks. orme og insekter.

Så i situationen med fuglereden må du altså tage lempelse uden straf efter reglen om areal under reparation i Regel 16.1a(2).

En død hugorm, fugl eller andet dyr er i øvrigt en løs naturgenstand, der må flyttes, før du slår. Det samme er levende orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver, som f.eks. ormeskud og myretuer. 

Men en myretue, der er vanskelig eller umulig at fjerne, fordi den er stor, hård eller konisk i formen, er efter reglerne ikke en løs naturgenstand, og det betyder, at du er nødt til at spille bolden, som den ligger, eller erklære den uspillelig med et strafslag.

En del danske golfbaner er bygget i gran- eller fyrreplantager, og her er det ikke ualmindeligt at støde på større myretuer, hvis man slår lidt uden for fairway, og det gør man jo. 

Det er ærligt talt ikke særligt dyrevenligt at træde op i en stor myretue for at komme til at slå til en golfbold eller at banke køllen ind i myretuen. De arme myrer, som møjsommeligt har opbygget deres tue, kan jo hverken gøre for, at golfspillere ikke kan slå lige eller gøre for, at golfreglerne anser dem for lavere væsener end fugle og pattedyr. 

Klubben kan indføre en lokalregel, der giver spilleren mulighed for at behandle sådanne myretuer som areal under reparation. Det bør de klubber helt klart gøre, der har store myretuer på deres bane. Om ikke for spillernes, så for myrernes skyld. I så fald er der adgang til lempelse uden straf, hvis spillerens bold, sving eller stance generes af myretuen.

Hvis spillerens bold i bevægelse tilfældigt føres ud af retning, fordi den rammer en fugl eller noget andet på vejen, er der ingen straf, og spilleren må spille bolden fra det sted, hvor den kommer til at ligge stille.

Dyrehuller er omfattet af definitionen på unormale baneforhold, og det er en nyttig regel at kende, for den giver adgang til lempelse uden straf i form af et frit drop, hvis din bold rører ved eller er i et dyrehul, eller dyrehullet fysisk er i området for din tilsigtede stance eller området for dit tilsigtede sving. Anvendelse af denne regel kan ofte forvandle et dårligt leje til et meget bedre, men mærkeligt nok er der mange, der ikke har sat sig ordentligt ind i reglen. 

”Dyrehuller” omfatter ifølge definitionen ethvert hul, gravet af et dyr, bortset fra huller, gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande som f.eks. orme og insekter. Det omfatter det løse materiale, dyret gravede ud af hullet (som muldvarpeskud), ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet (som reparerede muldvarpeskud), og ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden (som løbegange lavet af mus eller mosegrise).

Tidligere omfattede retten til gratis lempelse ikke huller gravet af hunde eller fugle, men det gælder ikke længere, så hvis en hund har muntret sig med at grave løs på golfbanen, eller en fugl har hakket et hul i jagt på larver, er hullet også et ”unormalt baneforhold”.

Hovspor fra hjorte eller heste o.l. omfattes derimod ikke af definitionen og giver ikke lempelse. 

I anledningen af Black Week, så kan vi i samarbejde med vores samarbejdspartner Dormy Golf tilbyde en heldig og dygtig læser chancen for at vinde et gavekort til Dormy på 3.000 kroner.

Hos Dormy kan du købe stort set alt, hvad et golfhjerte kan begære.

For at deltage i konkurrencen skal du følge dette link og svare på et spørgsmål. Det tager bare et par minutter.

Nu vi taler om konkurrencer og fine gaver, så må du ikke gå glip af de mange præmiemuligheder, der er op til jul på Golf.dk, hvor vi både har en adventskalender og en julekalender. Hold øje med Golf.dk.

Golf.dk Nyhedsbrev bringer dig nyheder om golfsporten 2-3 gange om ugen direkte i din mailbox.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her