Vi behøver ikke længere forestille os en verden uden fest og golf i HimmerLand, for vi har allerede prøvet det. Og det var ikke sjovt. For første gang siden 2019 er der DP World Tour i det nordjyske, som vi kender det med klapsalver, sang og tilskuerjubel. Vi varmer op til HimmerLand og giver dig interviews, tips og baggrund i vores magasin.

Fra den første, euforiske Made in Denmark i 2014 har tilskuerne været det mest opsigtsvækkende ved den danske afdeling af DP World Tour. Spørg spillerne, spørg udenlandske mediefolk eller tourens egne medarbejdere - de siger alle det samme. 

Men publikum har ikke sat fod på HimmerLands New Course siden 2019, og vi er vist alle klar over årsagen. 2020-udgaven blev aflyst, og sent i maj sidste år blev kun få sponsorer og deres gæster budt velkommen i små lounges med strengt begrænset bevægelsesfrihed. 

Der var forsøg på at isolere spillere, presse og administration i en “boble”. I den havde alle én fast kompagnon, mens alle andre skulle holdes på lang afstand. 

I fraværet af tilskuere forsøgte turneringen at opmuntre ved at plante hundredevis af dannebrogsflag på den ikoniske HimmerLand Hill, men det endelige udtryk havde mindst et par nuancer af soldatergrav over sig. 

Under ugen føltes det alt sammen relativt normalt. I stedet for ingen golf var der glæde over at turneringen i det hele taget kunne afvikles. 

Det bliver helt anderledes i år, men også anderledes end det har været tidligere. Tilskuerne bliver budt velkommen tilbage, men ikke i samme omfang som tidligere. Det har lykkeligvis intet med Covid-19 at gøre, i stedet er det en organisatorisk beslutning at begrænse publikumstallet til 8.000 gæster pr. dag. Rekorden for Made in HimmerLand er et godt stykke over 80.000 for ugen samlet set.

Der har aldrig tidligere været sat en øvre grænse for billetsalget, men den politik har betydet, at det har været nødvendigt at planlægge efter et “best case scenario”. Det er dyrt, og Made In HimmerLand forventer at opnå en stor besparelse ved kun at dække op til det antal gæster, der kommer. 

De gæster kan til gengæld se frem til en endnu bedre oplevelse end tidligere. Færre tilskuere betyder færre forhindringer i form af infrastruktur, og det vil gøre det nemmere at følge spillet på banen uden at skulle ud på store omveje. 

Derfor skal stemningen nok blive i top - selvom der er færre til at skabe den.

Fem ting værd at vide om Made in HimmerLand 2022

 

Nyt teested på 9. hul

Flere gange i løbet af turneringens otte år lange historie er der blevet foretaget justeringer af New Course. Til 2022 er det banens niende hul, der er blevet sat under lup. Baneændringer handler ofte om at føje længde til, men i dette tilfælde er der blevet trukket fra. Tidligere målte par fire hullet 449 meter. I år spiller hullet 410 meter. 

Det var Thomas Bjørn, som kom på idéen med at rykke teestedet langt mod venstre. På grund af en stejl hældning af fairway fra højre har det været været næsten umuligt at holde bolden i fairway, men fra det nye teested vil feltet bedre kunne “shape” bolden ind til fairway og ende i det korte græs, forklarer Flemming Astrup, der er promoter for turneringen. 

 

Musikken vil flyde

Made in HimmerLand har alle dage været meget mere end golf, og et bærende element i folkefesten er musikken. Den er tilbage, men denne gang i en mere flydende udgave. I år bliver scenen placeret på pontoner i søen ved 18. green. Torsdag, fredag og lørdag vil de første toner blive slået an, når det sidste putt er i hul.

Interessant skal det blive at se, om nogen af de 156 spillere ender på scenen med et slag mod green. 

 

Kronprinsen spiller Pro-Am

For første gang siden 2016 vender Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik tilbage til HimmerLand. Det bliver fjerde gang, kronprinsen deltager i onsdagens Pro-Am. Han skal spille med ejeren af HimmerLand, Jacob Brunsborg, racerkøreren Tom Kristensen og Danmarks bedste golfspiller gennem tiderne, Thomas Bjørn. 

 

Præmien fordobles

Da tilskuerne bydes velkommen tilbage til Made in HimmerLand er der grundlag for at fordoble præmiesummen og bringe puljen tilbage til niveauet før Covid-19. De 156 deltagere kommer til at kæmpe om tre millioner euro med lige under en halv million euro til vinderen. 

Ud af sæsonens 43 turneringer har 14 flere penge på højkant. 10 af dem er enten majors, Rolex Series eller WGC. Made in HimmerLand byder på en større pulje end 24 turneringer på årets kalender.

 

Ryder Cup-kaptajnen gør sin entre

Luke Donald er på deltagerlisten til årets udgave af Made in HimmerLand. Som tidligere indehaver af verdensranglistens førsteplads er den 44-årige englænder naturligvis et stort navn, også selvom spillet ikke er, hvad det har været, så han et par uger inden starten går på New Course er uden for top-500 i verden. Det mest interessante ved Donalds første tur til HimmerLand er, at han skal stå i spidsen for Europa ved Ryder Cup i Rom næste år. 

Ryder Cup-kaptajner bruger traditionelt turneringer til at se potentielle emner til holdet an og lære dem bedre at kende. De bestemmer kort sagt selv spillemakkere til de indledende runder. Så der er en god chance for, at man får Donald at se i bold med en eller begge Højgaard-brødre.  

 

Tre danske du bør holde øje med

Den ottende udgave af Made in HimmerLand står for døren, og er der én ting, turneringen kunne trænge til, er det en dansk vinder. Hverken Thomas Bjørn, Søren Kjeldsen eller Thorbjørn Olesen er lykkedes med at give publikum den hjemmesejr, der bliver hungret efter. 

Alle de danske DP World Tour-medlemmer er tilmeldt årets udgave, og med deres kæmpemæssige potentiale vil Højgaard-brødrene sandsynligvis være de bedste af nationens mange bud på en vinder. 

Men i Made in HimmerLand er det ikke kun de etablerede, danske tourspillere, som er til start. Og længere nede i rækkerne er der i år vist takter, der giver tro på, at evnerne er til at spille med på højeste niveau. Vi kigger på tre af dem:

 

Oliver Hundebøll  

Challengetourens nummer tre har allerede sikret sig oprykning til DP World Tour til den kommende sæson, og sent i juli viste han, at han kan bide skeer med de bedste. Ved Hero Open i Skotland sluttede den 23-årige fra Silkeborg på femtepladsen. Tidligere på sæsonen hentede han karrierens første titel på challengetouren, så bliv ikke overrasket, hvis Hundebøll i HimmerLand bliver føjet til listen af danske DP World Tour-vindere.

 

Sebastian Friedrichsen 

Transitionen til professionel er gået gnidningsfrit for Friedrichsen, som i 2021 var med til at vinde det første danske EM-guld for herrehold nogensinde. Friedrichsen, som har hjemmeklub i The Scandinavian, fylder først 20 år senere i september, men i løbet af 2021 og 2022 har han leveret en lang stribe af topresultater på Nordic League: Tre fjerdepladser, to tredjepladser, to andenpladser samt sejren i ECCO Tour Spanish Masters. Som nummer tre på Road to Europa ligger han til at tage skridtet videre til challengetouren. En sejr i HimmerLand er meget at bede om, men bliv ikke overrasket, hvis Friedrichsen gør en god figur.

 

Jeppe Kristian Andersen

I en alder af 27 år er potentialet endelig ved at blive vekslet til resultater. Andersen ligger på andenpladsen på Nordic League efter en successæson med to sejre og to andenpladser. Efter søgen i årevis efter de rette mennesker at omgive sig med, er det hele nu ved at falde i hak. Challengetouren kan meget vel være lige om hjørnet, og selv tror Andersen på, at det kun er et skridt på vejen mod toppen.

Det er årets måske mest spændende golfuge i Danmark.

For første gang siden 2019 kommer tilskuerbrølene til at lyde over HimmerLand.

Vil du være med?

Vi udlodder seks lørdagsbilletter og seks søndagsbilletter blandt de rigtige besvarelser. Vi trækker seks vindere, som får to billetter hver. Vi vil forsøge at tilgodese ønsker om enten lørdag eller søndag, men kan ikke love, at alle vindere får til præcis den dag, de ønsker mest.

Svarfrist er torsdag eftermiddag klokken 15. Vindere bliver udtrukket og kontaktet per mail torsdag aften.

Klik her og vær med

 

Hvis du leder efter en dansk spiller at lide med, glæde dig sammen med, bide negle sammen med de næste måneder, så er Nicolai Kristensen din mand.

Han er nummer 21 på challengetourens rangliste, og hvis du tænker “nå, hvad så!”, er der fordi, du ikke var klar over, at de 20 bedste får et kort til DP World Tour. Nummer 21 og nedefter må forbi tourskolen eller tage et år mere på challengetouren.

For Nicolai Kristensen er placering nummer 20 også skillelinjen mellem, om han har nået sit sæsonmål eller ej.

Hvis du følger golf på fjernsynet er der en god chance for, at du aldrig har set den 30-årige mand fra Ejsingholm i aktion. Der er også en god chance for, at du snart kommer til det.

Det er ikke tilfældigt, at “Knist”, som han kaldes af kollegerne, er bedre end nogensinde og tæt på at dele kontoradresse med Højgaard, Olesen, Winther, Helligkilde, Kjeldsen og kompagni.
 

Jeg har tvivlet

Da han vandt D+D Real Czech Challenge tidligere i år kunne det udefra ligne, at han havde fundet den magiske ingrediens, som vi alle drømmer om at finde på banen.

Det er bare ikke tilfældet.

- Jeg har absolut tvivlet. Men jeg sagde til mig selv for tre-fire år siden, at “enten gør du det her, eller også gør du ikke. Du gør det ikke 50 procent”. Jeg havde været fire år på Nordic League og tingene gik ingen steder hen. Det var en “kom-i-gang-plan” med mål for tre til fire år, fortæller han.

Nicolai Kristensens overgang til at tage fuldstændig ansvar for sin golf og hans langsigtede plan vender vi tilbage til.

Indledningsvis kan vi konstatere, at målene bliver nået ét for ét. Hvis vi kan tale om en magisk ingrediens i jydens spil, så er det planen og dens gradvise indfrielse.

 

I 2017 blev han nummer 28 på Nordic League. I 2018 blev han nummer 18. I 2019 blev han nummer 5.

Det gav ham en challengetourkategori, som han i 2020 fik meget begrænset glæde af på grund af pandemien.

I 2021 opnåede han en 2. plads og tre yderligere top-10 placeringer på challengetouren, hvor han sluttede som nummer 34 på Road to Mallorca og nåede sit sæsonmål om at komme i top-45. 

I 2022 kom gennembrudssejren ved D+D Real Czech Challenge, og han ligger til at nå sit sæsonmål om at slutte i top-20 og rykke op på DP World Tour.

Fascineret af egoismen

Det ville være endnu et skridt opad for manden, der begyndte at spille i Struer Golfklub for omkring 22 år siden.

- Min mor begyndte at spille, og hun tog mig med ud på banen. Senere rykkede jeg til Holstebro Golfklub, og der fandt jeg et fint konkurrencemiljø.

Men det var først, da han kom på efterskole på ISI i Ikast, at en tanke tog form. At han måske kunne blive rigtig god. Han nævner den nuværende damelandstræner Thomas Poulsen som en inspiration i den periode.

- Før golfen spillede jeg meget fodbold. Så jeg oplevede, at golf var meget “mig selv”. Jeg blev fascineret af den egoisme, der er i sporten. Dengang, jeg startede, var det ubevidst, men der var noget spændende i, at det jeg selv lagde i det, var også det, jeg selv fik ud. Det kan være mentalt hårdt, for når det går dårligt i mange uger, så kan du kun kigge én vej, og det er på dig selv. Men jeg synes stadig den dag i dag, at det er megafascinerende, siger Nicolai Kristensen.

Så den unge Kristensen trænede og trænede og trænede. Og kom på landsholdet. Golf fyldte alt.

- Da jeg mødte ham, var han ekstrem. Alt andet en golf var ligegyldigt. Han har altid haft det der dræbermindset og villet arbejde hårdt. Men der kom en periode, hvor han fik lidt blødere værdier, lyder det fra den nære ven, Niklas Nørgaard Møller, som han mødte på landsholdet for omkring ti år siden.

De to er begge født i maj 1992. De har rejst og boet sammen adskillige gange og generelt spillet på samme tours.

Nicolai Kristensen kan sagtens genkende sin nære vens karakteristik.

- Absolut. Der var mange ting, der røg til siden på grund af golf. Det var måske lige voldsomt nok, fordi man skal også være et menneske. Jeg blev hurtigt ligeglad med mange ting, også dem omkring mig. Det kunne gøre ondt på nogle. Det var nemt for mig at sige “nej, det gider jeg ikke”. På et tidspunkt bliver man så bare ikke inviteret mere, og det er selvfølgelig også fortjent, lyder det lidt mere filosofisk i dag.

 

Meget har ændret sig siden da. Vi taler samme under Frederikshavn Challenge i august, og han har sin højgravide kæreste Signe med. De venter barn den 11. september og skal giftes næste år.

Mødet med hende har været med til at blødgøre og nuancere ham. Det var også afgørende for, at han flyttede til Ørestaden, hvorfor han de senere år har været tilknyttet Royal Golf Club.

Det med golf syntes folk var helt vildt underligt. Jeg kan tydeligt huske, at mine forældres venner sagde, at “det kan man da ikke leve af”

Nicolai Kristensen sprang ud i pro-tilværelsen uden at være klar. I sin første sæson på Nordic League sluttede han som 76 på ranglisten. Det var to placeringer over Niklas Nørgaard Møller - et tidligt tegn på næsten parallelle karrierebaner for de to venner.

- Da jeg turnede, var det noget rod. Jeg var professionel, men jeg var det ikke indeni. Jeg var alt for laissez-faire i nogle år, det var noget bøvl, siger Nicolai Kristensen.

Sidste år tegnede vi et portræt af Niklas Nørgaard Møller i dette magasin. Møller stred og sled sig mod slutningen af året til DP World Tour efter nogle år som professionel, hvor han først gradvist forstod, hvad professionalisme egentlig indebærer. 

I år kan vennen “Knist” meget vel være på vej til at rykke op.

Efter sine første useriøse år på Nordic League, blev Nicolai Kristensen, præcis som Møller, til en mand med en plan.

Gakkede sammen

Nu sætter han sammen med sin træner, den tidligere Ryder Cup-spiller Søren Hansen, mål for alle dele af sit spil. Hans scoringsgennemsnit skal ned. Hans putting inden for otte fod skal være skarpere. Han skal knap så ofte i problemer med driveren.

- Det er 100 procent sikkert, at han kommer op på DP World Tour. Det har han lovet mig. Nicolai er lige som mig. Han er blevet gradvist bedre for hvert år. Det er sådan, man får en god karriere. Der er mange, der lægger noget på hvert år, og pludselig bliver det rigtig godt, siger Niklas Nørgaard Møller.

De to venner har lavet en del gakkede ting sammen. De har jagtet får i Skotland som erstatning for styrketræning. De har fældet træer sammen. De kom ikke med på holdfotoet til EM i Finland, fordi de havde taget en robåd og var sejlet for langt ud til at kunne nå ind til fotograferingen.

Men de har i endnu højere grad svedt, knoklet og lært sammen på træningsfaciliteterne på Royal.

En vinter tog de et arbejde sammen i Toys R Us i Fields, hvor de arbejde fra 05.00 til 10.00 hver morgen med at pakke. Det var et job, der gav brød på bordet og tid til at træne hver dag.

- Det var Niklas’ og min prime, ler Nicolai Kristensen.

Og det er da også morsomt at forestille sig de to håbefulde pro’er stå op midt i den kolde vinternat for at lave manuelt arbejde i Fields.

- Men set tilbage var det også et stærkt step i forhold til at tage ansvar for, at vi skulle tjene penge for at kunne træne. Jeg boede ved Fields, så efter arbejde spiste vi frokost hos mig, og så trænede vi fire-fem timer. Royal er svær ad helvede til. Nogle gange var vi ude i 13 eller 14 sekundmeter i regnvejr og vi spillede altid ni eller 18. Det var røvsygt, men vi kæmpede, og det gav os noget, siger Nicolai Kristensen i dag.

Der var mange ting, der røg til siden på grund af golf. Det var måske lige voldsomt nok, fordi man skal også være et menneske

Der er læring i den slags selvovervindelse. Og der er ressourcer i at skulle bevise, at man har gjort det rigtige ved at blive professionel golfspiller.

Et valg, som der bestemt er blevet stillet spørgsmålstegn ved.

- Jeg kommer jo fra Vestjylland ude i ingenting. Bare du vælger at tage en videregående uddannelse efter gymnasiet begynder folk jo at spørge “flytter du så til storbyen?”. Det med golf syntes folk var helt vildt underligt. Jeg kan tydeligt huske, at mine forældres venner sagde, at “det kan man da ikke leve af”, fortæller Nicolai Kristensen.

Men det kan han. Sejren i D+D Real Czech Masters gav ham 41.600 euro. Det vigtigste for ham er dog det mentale boost, der ligger i at vinde. I dette tilfælde gik han runder i 63 og 66 slag i weekenden, inden han slog Ugo Coussaud i et omspil.

- Den følelse, du får af at vinde er så uforglemmelig. Jeg har vundet tre gange på Ecco Tour og én på Challenge Tour. Når det sker, er det fuldstændig elektrisk. Da jeg holede det sidste putt i Tjekkiet, havde jeg lyst til at råbe og til at græde. Alle de mange hundrede timer, du har puttet i det, giver bare mening lige pludselig, siger Nicolai Kristensen om selve meningen med at være golfspiller.

- Hvis jeg aldrig kunne vinde en golfturnering igen, så var jeg stoppet med det samme.

1. Skyrboller

Skyrboller er fantastiske. Ved at spise én skyrbolle får du den samme mængde protein, som når du spiser to æg. Desuden får du også et antal kalorier, der kun svarer til to æg og ét stykke frugt. Skyrboller indeholder altså mere protein og mindre kulhydrat end en almindelig grovbolle.

Find opskriften her: https://mkuniverset.dk/opskrifter/skyrboller/  

Ingredienser

• 450 g. skyr
• 4 stk. æg
• 160 g. havreklid
• 2 spsk. fiberhusk
• 3 tsk. bagepulver
• 1 tsk. salt

 

2. Falafler

Skift det traditionelle kød ud med et plantebaseret alternativ som falafel. Falafler er sprøde og velsmagende og fungerer rigtig godt i mange retter. Tilføj for eksempel falafler, sprøde grøntsager og dressing i dit pitabrød, så har du hurtigt og nemt lavet en plantebaseret madpakke. Falafler er hurtigere at tilberede end så meget andet kød. 

Find opskriften her: https://otasolgryn.dk/feastly-falafel/

Ingredienser

• pose med falafelmix
• 2 dl. vand

 

3. Havregrynskugler

Når den lille sult melder sig, er det en god ide at have en snack med i madpakken.

Prøv at lave dine egne havregrynskugler. De er velsmagende, søde og indeholder en masse sunde ingredienser såsom dadler, mandler og solgryn. De holder dit blodsukkerniveau stabilt. 

Find opskriften her: https://otasolgryn.dk/2021/10/havregrynskugler-de-lux/ 

Ingredienser

• 200 g. Solgryn
• 50 g. dadler
• 50 g. mandler
• 1 usprøjtet appelsin – skal og saft
• 1 dl. rørsukker
• 100 g. smør

 

4. Madmuffins

Et andet alternativ til den traditionelle madpakke er madmuffins. De kan tilberedes i mange varianter. Prøv madmuffins med gulerødder, kerner og feta. De er mættende, lækre, fugtige og krydrede. 

Find opskriften her: https://anna-mad.dk/madmuffins-med-guleroedder-kerner-og-feta/

Ingredienser

• 350 g. gulerødder
• 1 tsk. salt
• 1 dl. kerner eller frø (f.eks. sesamfrø, solsikkekerner og hørfrø)
• 2 tsk. bagepulver
• 1 dl. havregryn
• 1 dl. hvedemel
• 1 dl. fuldkornsmel
• 1 tsk. valgfrit krydderi (f.eks. hvidløg-chili-paprika-blanding)
• ½ dl. olivenolie
• 1,5 dl. cremefraiche
• 2 stk. æg
• 75 g. feta

 

5. Pølsehorn

Her kommer et madpakkealternativ, som også er særdeles børnevenligt. Skift det klassiske pølsehorn ud med denne sunde og lækre version, som indeholder broccoli i dejen og giver dig en madpakke fyldt med grøntsager.

Find opskriften her: https://iform.dk/sunde-opskrifter/frokost/nemt-og-sundt-poelsehorn-med-gnavegroent-og-ketchup 

Ingredienser

• 180 g. broccoli
• 2 stk. æg
• 3 spsk. pulveriserede loppefrøskaller
• 2 spsk. mandelmel
• ½ tsk. bagepulver
• 1 tsk. havsalt
• 2 pølser, max 10%
• 1 dl. ketchup
• 4 stængler bladselleri
• 2 peberfrugter

 

6. Blomkålsbrød

Vil du gerne tabe dig og spare på antallet af kalorier? Så kan du med fordel lave dette blomkålsbrød i stedet for det klassiske rugbrød. Den primære fordel ved dette blomkålsbrød er, at der tilføjes en stor mængde grøntsager i dejen. En genial måde at spise lidt ekstra grønt på og samtidig spare på kalorieindtaget. 

Find opskriften her: https://stinna.dk/bagvaerk/blomkaalsbroed.html 

Ingredienser

• 1/2 stk. blomkål (ca. 400 g.)
• 100 g. havregryn
• 3 stk. æg
• 2 spsk. olivenolie
• salt og peber
• 2 spsk. fint mel (f.eks. hvedemel)

 

7. Avocado creme     

Endnu et plantebaseret madpakkealternativ, nemlig avocadocreme, som kan være et alternativ til spegepølse eller leverpostej. Hvis du vil gå hele vejen, så laver du avocadocremen og tilføjer i enten dine skyrboller eller  dit blomskålsbrød.

Find opskriften her: https://anima.dk/opskrifter/frokost/avocadocreme#.YsVFHBNBxmp 

Ingredienser 

• 3 stk. avocado
• 1 bundt persille
• 1 lille løg
• 1-2 spsk. citronsaft
• ½ tsk. salt og peber

 

8. Spinatpandekager

En lækker og sund pandekage, der er fyldt med spinat. Den er også flot grundet den lysegrønne farve. Kan bruges i madpakken sammen med for eksempel falafler eller avocadocreme. 

Find opskriften her: https://madensverden.dk/spinatpandekager/ 

Ingredienser

• 350 g. mælk
• 175 g. hvedemel
• 1 tsk. salt lille
• 3 stk. æg
• 2 spsk. olie gerne en smagsneutral
• 100 g. spinat frisk
• smør til stegning

 

9. Avocado smoothie

En anden måde hvorpå du kan indtage din madpakke er ved at drikke den. For eksempel ved at lave en mættende smoothie. Denne smoothie kan mikses og blendes hjemmefra og derefter hældes op i en flaske. I denne smoothie indtager du avocado, dadler, mandelmælk og meget mere.

Find opskriften her: https://www.valdemarsro.dk/avocado-smoothie/ 

Ingredienser

• 1 avocado
• 1 appelsin, saften herfra
• 1 håndfuld persille
• 4 dl. mandelmælk
• 1 spsk. mandelsmør
• 3 stk. medjool dadler
• ½ tsk. stødt kardemomme

 

10. Raw muslibar

Her er et andet alternativ til den lille sult. Denne raw muslibar er med til at holde dit blodsukker stabilt, da den indeholder dadler, mandler og havregryn. Undgå tomme kalorier som for eksempel chokolade og lav din egen sunde raw muslibar. 

Find opskriften her: https://www.valdemarsro.dk/muslibar-der-ikke-skal-bages/ 

Ingredienser

• 150 g. medjool dadler uden sten
• 2 spsk. kakao, usødet
• 1 spsk. kanel
• ½ tsk. stødt kardemomme
• 50 g. havregryn
• 30 g. mandler, finthakket
• 1 spsk. sesamfrø

Det er altid interessant, når Padraig Harrington åbner munden. Ireren er ikke bange for at udfordre konventionelle idéer, og det kom til udtryk i følgende udtalelse omkring Rory McIlroy.

- Det eneste, Rory skal bekymre sig om, er at peake de rigtige uger, og hans spil er rigeligt godt, som han har vist. Når han rammer topformen, kan han distancere feltet med flere omgange. Stabilitet er stærkt overvurderet. Som professionelle golfspillere stræber vi alle efter et stabilt, højt niveau, men generelt er stabile spillere middelmådige.

Citatet er fra optakten til The Masters… I 2013. Hvem havde troet, at ordene skulle blive så rammende for McIlroy ni år senere, og Tiger Woods’ naturlige arvtager til tronen med tiden skulle migrere til den modsatte grøft fyldt med spillere uden evnerne til at gribe øjeblikket og sætte det afgørende stød ind? 

Ni spillere klarede cuttet i alle herrernes fire majors. Med en score i -29 var McIlroy akkumuleret den suverænt bedste spiller. I dette betydningsløse og samtidig meget sigende regnskab slog McIlroy listens nummer to, Will Zalatoris, med otte slag. 

McIlroy sluttede på andenpladsen i The Masters, på ottendepladsen i PGA Championship, han blev nummer fem i US Open og blev skuffende nummer tre i The Open Championship efter at have ført det meste af finalerunden. 

Stabiliteten er imponerende, men hvad ville McIlroy ikke give for at veksle et par af top-10 placeringerne til missede cuts, hvis han til gengæld kunne have taget The Claret Jug med sig hjem fra St Andrews.

Den 33-årige nordirer havde en 64’er i sig søndag på Augusta National. Havde det samme gjort sig gældende, hvis ikke han var ti slag fra førstepladsen inden finalerunden? I PGA Championship lagde McIlroy sig i front efter første runde, fik favorable betingelser til anden runde og endte alligevel med at have spillet sig ud af kampen om sejren inden de afgørende 18 huller. Ved US Open var vinderen fra 2011 blot et slag fra førstepladsen efter cuttet faldt, men en 73’er lørdag skabte for stor afstand til førerbolden.

Alt det kom senere til at ligne den perfekte optakt til The Open. Solen skinnede, skorpen på banen var hård og tør, sådan som linksgolf i en ufortyndet udgave forlanger. Der var en symbolsk overrækkelse af stafetten, da Tiger tidligt fredag eftermiddag takkede af for det, han selv regner med bliver sin sidste Open i St Andrews - i hvert fald i en konkurrencedygtig udgave af sig selv. Der, på første tee, mens Woods begav sig den modsatte retning op mod 18 green, stod McIlroy klar til at tage hul på sin anden runde af mesterskabet og måske også anden runde af sin karriere som helhed. De to kæmper kiggede hinanden i øjnene, mens McIlroy løftede på hatten i respekt for den abdicerende konge, som to gange selv har sejret på Old Course.   

Øjeblikket var superladet med betydning. Skulle den 150. udgave af golfens ældste mesterskab - på ikoniske Old Course - blive scenen, hvor McIlroy genetablerede sig som sin generations største spiller? I skyggen af truslen fra LIV Golf synes det oplagt, at fanebæreren for spillets traditioner, for historien og kontinuiteten, skulle kåres til Champion Golfer of the Year.

Scenen var sat, da McIlroy og Viktor Hovland skabte sig et hul på fire slag inden søndagens afgørelse. Nordmanden fadede tidligt søndag, og længe så McIlroy ud til at være på vej mod sin femte major. 18 greens in regulation var et bevis på den totale kontrol, mesteren fra 2014 lagde for dagen. 36 putts, to på hver eneste green, var årsagen til, at det vil være otte år og otte måneder siden, McIlroy har vundet en major, når The Masters 2023 indledes.

Cameron Smith er en aldeles sympatisk spiller, som i løbet af de seneste par år har udviklet sig til en af verdens bedste spillere. Hans fantomlignende evner i det korte spil og magiske putting under finalerunden i 64 slag gjorde ham til den helt rigtige vinder af The Open Championship. 

Men det var ikke ham, der blev tænkt på, da R&A bombastisk proklamerede, at “EVERYTHING HAS LED TO THIS”. Fra Willie Park Sr. til Bobby Jones til Sam Snead til Jack Nicklaus og Seve Ballesteros og Tiger Woods. 149 udgaver ledende op til Old Course i 2022 pegede i retning af Rory McIlroy, men The Claret Jug tilhører Cameron Smith frem til juli næste år.

 

Golfklubben Hvide Klit har en særlig plads i mit golfliv, selvom jeg kun har spillet den én gang.

Det var i 1987 eller 1988, hvor jeg lige var blevet bidt af golf (hvem kunne have forestillet sig dengang, hvor dybt det bid rent faktisk sad?).

Under sommerferien hos min farmor og farfar i Skagen tog jeg toget til Bunken med mit halve golfsæt under armen og min lillebror som caddie. Jeg havde inden da kun spillet på Fanø, og det var store sager at komme til en anden bane. Åbningshullet (som i dag er 10. hul) var vist det første par-5 hul, jeg nogensinde spillede.

Det var overvældende, men jeg husker ikke meget andet af runden end, at nogen blev sur på denne junior i en et-bold, der i smug lod sin endnu-ikke-golfspillende, ikke-betalende lillebror putte med på nogle af greens.

Så jeg vil vove den påstand, at det er med åbent sind, jeg parkerer foran det skagensgule klubhus på en blændende smuk sommerdag i august 2022.

På min køretur fra Frederikshavn til klubben lidt nord for Ålbæk må jeg vente ved rødt lys, mens toget på Skagensbanen krydser landevejen.

Jeg ser det samme tog igen, da vi spiller 7. hul, der løber langs jernbanen. Men det er også den eneste trafik, vi oplever under runden.

Afsondrethed fra omverdenen er et uvurderligt gode for golfbaner, og her opererer Hvide Klit med et fantastisk råmateriale. Det blå tog, der kører langs de hvide out-of-bounds pæle, er ingen forstyrrelse, blot et charmerende indslag.

 

Et andet godt råmateriale for banedesignere er bakker og dale. Her må Hvide Klit undvære. Banen er for det meste flad som den nederste tortilla wrap i stabelen.

Banens fladhed gør den nem at gå, det samme gør det intelligente baneforløb, hvor man aldrig har lange gåture mellem green og tee.

- Den længste gåtur er mellem 9. og 10. hul, og der kan du næsten spytte over, som klubsekretær Jan Andersen siger til mig, da jeg taler med ham efter runden.

Han har været i klubben i 22 år. Derfor kender han om nogen til den transformation af banen, som har gjort et i forvejen skønt layout til noget, der kan måle sig med en hvilken som helst bane i Danmark.

- Hvis du var her i 1987, så har banen sikkert været brændt helt af, siger han, da jeg fortæller om mit første og eneste tidligere visit.

I mange år blev det nemlig næsten ukritisk accepteret, at i tørkeperioder kunne Hvide Klit ikke holde sine fairways grønne. Det var indtil Michael Eeg begyndte som greenkeeper i klubben.

- Vi har altid fået skudt i hovedet, at vores fairways ikke kunne blive grønne på grund af sandjorden. Så fik vi Michael, og han sagde bare, at sandjord er det bedste i hele verden. Man skal bare vide, hvordan man vander. Siden har vi haft grønne fairways, lyder det fra Jan Andersen.

Og det er ganske korrekt, at på denne 30 graders dag, under en ekstrem tør sommerperiode, slår jeg fra den ene lækre og grønne fairway efter den anden.

Altid grønt

Bare lidt ærgerligt, at jeg nogle gange skal bruge to slag på at finde benævnte fairways. Drives på Hvide Klit skal ikke være ret skæve, før man skal ind mellem træerne og slå tilbage i den vinkel, som golfguderne måtte finde det belejligt at skænke.

 

 

Træerne er en central del af Hvide Klits skønhed og strategiske udfordring. De er i spil over det meste. Nogle huller er klaustrofobisk snævre, men andre steder åbner landet sig pludselig, og du skal hele tiden omstille dig. Det ene øjeblik har du samme følelse, som når du sidder i en kano og skal dukke nakken under en lav bro. Det næste øjeblik føles det som om, du bare skal ramme en landingsbane i Kastrup.

Jan Andersen kan ikke sætte tal på, hvor mange træer man har fjernet på banen de senere år. Men det er mange. 

Det har givet plads til nogle runoff-områder omkring greens. Samtidig er det blevet lettere at finde sine skæverter og spille videre fra områder, der førhen krævede en machete i den ene hånd og en wedge i den anden.

Det er Michael Eeg (der nu er i Great Northern, men hvis arbejde videreføres af den nuværende chefgreenkeeper Jeppe Sønderby), der har udtænkt de forandringer på banen, som stadig er i fuld gang.

Her er nye bunkers et centralt element. Man er sluppet fantastisk fra bunkeromlægningen, som er foretaget af både lyst og nød. Lukningen af det lokale Bunken Vandværk medførte en stigning i grundvandsniveauet. Derfor kom der af og til vand i bunkers.

Så flere bunkers er blevet hævet, mens andre er blevet sløjfet, flyttet eller ændret i størrelse for at løfte banens standard.
 

Ikke et dårligt hul

Som alle andre amatører hader jeg at se min bold lande i en bunker. Alligevel går jeg det meste af runden og nyder synet af sandet.

I Hvide Klit er man endnu ikke færdig med bunkeromlægningen, men banen fremstår som én af dem i landet, hvor bunkers er bedst placeret, æstetisk smukkest og tilmed med en tilpas mængde sand til, at man kan opnå den dybe tilfredsstillelse at slå et bunkerslag, der føles lækkert hele vejen op i kroppen.

En del bunkers har en decideret vildnis-udtryk med placeringer mellem træerne og den lilla lyng. Et par steder har man lavet dybe greenbunkers med vægge af tørv, som vi kender dem fra Storbritannien.

Det samlede indtryk er en bane, der er gudesmuk, varieret, fair, udfordrende og kun på vej til at blive bedre. Der er få baner i Danmark uden et eneste dårligt hul. Hvide Klit er én af dem.

- Det er så vigtigt for os at have en høj standard. Fordi det snakker folk om. Vi kan sælge vores bane på mund-til-mund, fortæller Jan Andersen.

Omkring 10.000 greenfee-spillere gæster klubben hvert år. I højsæsonen nogle gange op til 125 på en dag. Også selvom klubben ikke laver megen promovering andet end på facebook.

Så Hvide Klit bliver bestemt opdaget igen og igen af besøgende. Nogle af dem bor på Hotel Hvide Klit 50 meter fra banen. 

Alligevel sidder jeg med en lidt pinlig fornemmelse af, at jeg selv og mange andre har overset den, og den ville være på alles læber, hvis den lå på Alfarvej.

- Ja, det kan godt være. Der er da mange, der kommer herop for første gang og siger; “hold kæft, vi vidste ikke, I havde sådan en god bane”, fortæller Jan Andersen.

Klubben har desuden udmærkede træningsfaciliteter, der ligger tæt på klubhuset. Dem vil man dog arbejde på at forbedre yderligere i de kommende år. 

 

 

Der er ikke dens store kvalitetsmæssige forskel på det bedste og det mindst gode hul på Hvide Klit. Banen er en nydelse fra første tee til 18. green. To af par 3-hullerne er ekstra mindeværdige. Hul 4 er ikke specielt langt, men man slår op til en let hævet, lille green, der har træer på den ene side og tyk rough på den anden og som beskyttes af en dyb potbunker i forkant.

Hul 13 er sin helt egen lille verden med høje træer på alle sider.

Og så vil jeg nok altid mindes hul 11 både for skønhed og sværhedsgrad. Et langt og yderst smalt par 4-hul, der går en lille smule opad fra start til slut, og hvor green beskyttes af en drabelig bunker i forkant. Hvordan den almindelige amatør skal gå efter den green i to uden at tage en stor risiko fra enten tee eller fairway, ved jeg ikke. 

Jeg bliver vel nødt til at give det et skud mere i nær fremtid.

Henrik J. Jacobsen er ikke meget for at få påhæftet etiketten ”Dansk golfs Grand Old Man”. 

- Det lyder for prætentiøst, siger han med vanlig beskedenhed.

Men ikke desto mindre: Når man ser på de mange roller, Henrik J. Jacobsen har spillet i dansk golf siden midten af 1960’erne, forekommer betegnelsen fuldt ud berettiget.

Dåbsattester lyver ikke, så som 75-årig må Jacobsen acceptere kriteriet ”old”. Men gammel er ikke det samme som færdig, og Jacobsen er stadig aktiv som protræner i Ebeltoft Golf Club sæsonen ud, selvom han og hans hustru Birgit, når dette læses, netop er fraflyttet deres hus direkte ud til 18. green i Ebeltoft til fordel for et hus i vandkanten i Sebbersund – tæt på Sebber Kloster Golfklub, som Henrik J. Jacobsen naturligvis har tegnet.

For det er netop som banearkitekten bag mere end 30 af Danmarks dejligste golfbaner, at de fleste kender navnet Henrik J. Jacobsen. Som vi i øvrigt herefter vil kalde ”Henrik Jacobsen”.

- Jeg synes, det er lidt tungt med Henrik J. Jacobsen. I almindelighed hedder jeg bare Henrik Jacobsen, og det foretrækker jeg, siger han.

Færre ved i dag, at Henrik Jacobsen som spiller var en del af det danske juniorlandshold, der vandt Danmarks første EM-guld for hold i 1966, at han har været golftræner i flere omgange, at han var manden, der indførte moderne, eliteidrætslige træningsprincipper i dansk elitegolf, at han har udgivet flere golfbøger, og at han var den, der professionaliserede DGU’s sekretariat med initiativer, der stadig eksisterer.

Jeg er nok ikke særligt social, undtagen når jeg SKAL være det

Måske mere end nogen anden enkeltperson har Henrik Jacobsen været den, der bragte dansk golf - og DGU - ind i den moderne tidsalder.
 

Bemærkelsesværdigt nok er alt dette sket sideløbende med en imponerende civil karriere, som har bragt Henrik Jacobsen rundt i det meste af Danmark, bl.a. som advokat i Holstebro, organisationschef for Gymnaestradaen i Herning, regional udviklingschef i Erhvervsfremmestyrelsen, kommunaldirektør i både Hanstholm, Ringkøbing og Rudkøbing samt direktør i Danmarks Jægerforbund. Den civile karriere sluttede i 70-års alderen som konsulent i byudvikling og bygningsforbedring i et privat firma. Så cand. jur. Henrik Jacobsen ved en hel del om både golf, ledelse, organisation og administration.

- Jeg har altid dobbeltjobbet, men jeg har altid været mere interesseret i at bygge noget op end i ren drift, siger han, og derfor er Jacobsen som oftest draget videre til et nyt job, når den primære opgave har været løst.

Henrik Jacobsen husker tiden som kommunaldirektør i Hanstholm som det mest spændende af hans civile jobs. 

- Det gik så hurtigt med at udbygge byen og havnen, at kommuneingeniøren godkendte byggerier fra sin bil uden at stige ud. Mottoet var: ”Det skal være hensigtsmæssigt og så vidt muligt lovligt”, fortæller Jacobsen.

Golfen begyndte for Jacobsen som 14-årig på den da ganske nye ni hullers bane i Randers. Som det var normalt dengang, begyndte den unge Henrik på golf, fordi hans far spillede. Jacobsen viste hurtigt talent for spillet, og i 1966 blev han udtaget til det danske juniorlandshold, der skulle spille EM på den klassiske linksbane Kennemer i Zandvoort i Holland. 

- Vi var kun syv juniorer i Danmark dengang, og den ene var syg, ynder Jacobsen at sige om sin landsholdsudtagelse, men det er nu en sandhed med betydelige modifikationer, for nok havde man som juniorgolfer dengang følelsen af, at alle kendte alle, men DGU havde trods alt registreret 282 juniormedlemmer under 18 år i landets golfklubber, og aldersgrænsen for juniorlandsholdet var dengang 21 år, så en vis konkurrence om udtagelsen må der nu have været…

Danmarks første EM-guld

Henrik Jacobsen blev en del af et meget talentfuldt EM-hold med spillere som Hans Stenderup, Rungsted og Klaus Hove, Kolding, og netop Hove og Jacobsen dannede en meget succesfuld foursome, der vandt alle deres tre matcher, inkl. den i finalen over Tyskland, der samlet blev besejret med hele 6-1.

Hermed var Danmarks første EM-guld en kendsgerning, og den flotte præstation blev belønnet med Dansk Golf Unions sølvur. Først året efter indstiftede Sportsjournalisternes Golf Klub ”Den gyldne Golfbold”, der stadig gives for årets bedste danske golfpræstation.

- EM-guldet i 1966 var højdepunktet i min golfkarriere, siger Henrik Jacobsen i dag. Han blev dog også udtaget til junior-EM året efter, og i 1967 blev det til en nydelig dansk 3. plads.

Når man ser, hvordan Dansk Golf Union i dag plejer sine landsholdsspillere med træningslejre, trænere, støttepersonale og udstyr, må man smile, når man hører, hvordan forholdene var i 1966. De forudgående fire år havde DGU slet ikke deltaget i mesterskabet af økonomiske grunde, men i 1966 ”var spillermaterialet så godt, at de nødvendige penge måtte ofres,” som Dansk Golf skrev.

- Det var et rædselsfuldt vejr i Holland. Vi havde selv måttet betale vores tøj, men holdkaptajnen forbarmede sig over os og købte tørre sokker til os. Vi fik også tre bolde hver til turneringen, husker Henrik Jacobsen.

I finalen holede Jacobsen en fuld wood for en eagle på 4. hul, men han var ellers ikke kendt for at være særligt langtslående.

- Jeg var god og præcis i det korte spil, siger han, og Dansk Golf beskrev ham som en ”støt og solid spiller”. 

Da Henrik Jacobsen senere blev golftræner, stoppede han stort set med at spille selv. Forinden havde han dog sat et varigt minde i Ebeltoft Golf Club.

- Jeg skal lige prale lidt, siger han, da han viser rundt i det hyggelige klubhus. På tavlen med klubmestre gennem årene står Henrik Jacobsen anført som den allerførste – i 1967.
 

Moderne principper

Måske var det Henrik Jacobsens egne erfaringer fra sine EM-deltagelser, der en del år senere fik ham til at introducere moderne træningsprincipper i dansk golf for en gruppe talentfulde pigejuniorer med spillere som Tina Pors, Anette Peitersen og Lotta Schmidt.

- DGU var ved at opgive damegolfen, men jeg syntes, at vi skulle give pigerne en chance. Jeg trænede pigerne som en gruppe med både teknisk, fysisk og mental træning, og de udviklede sig så meget, så de i 1980 fik lov at deltage i EM for damejuniorer i Wien, fortæller Henrik Jacobsen.

Her overraskede Danmark alt og alle ved at vinde EM-sølv, og pigernes præstation blev belønnet med Den Gyldne Golfbold. Dengang rejste de danske landshold uden træner, men ganske sigende for Jacobsen rejste han og Birgit for egen regning til Wien i deres ferie og støttede op om holdet ugen igennem.

Advokat og golftræner

Henrik Jacobsen var blevet student i Randers i 1965 og kastede sig efter et år på statskundskab over jurastudiet på Aarhus Universitet. 

- Mens jeg læste, skulle der tjenes nogle penge, og jeg bemærkede i 1970, at der var startet en ny golfklub i Holstebro. Jeg kontaktede klubben og spurgte, om de ikke havde brug for en træner. Som en prøve skulle jeg undervise et af klubbens bestyrelsesmedlemmer, den senere DGU-formand Helge Ejrnæs, og det gik godt, så det blev vi hurtigt enige om, fortæller Jacobsen.

Samtidig med, at Henrik Jacobsen færdiggjorde sin studier i Aarhus, fik job som advokatfuldmægtig i Lemvig og senere slog sig ned som selvstændig advokat i Holstebro, passede han gennem ti år trænerjobbet i Holstebro. Her kom han også senere i bestyrelsen, og siden har Jacobsen flere gange genoptaget trænergerningen, senest de sidste par år i Ebeltoft. Jacobsen var også en af de 19 danske golftrænere, der i Nyborg i 1971 stiftede pro’ernes sammenslutning, der oprindeligt hed SPGD, siden DPGA og nu PGA of Denmark.

Både i sin undervisning, i de to golfbøger, han har skrevet, og i en golftegneserie, der blev bragt i Børsen i 1990’erne, har det været Henrik Jacobsens gennemgående teori, at klubgolfere burde spille mere sikkert og velovervejet inden for deres begrænsninger i stedet for tage vilde chancer, der måske kun lykkes én ud af 100 gange. Han har også altid anbefalet spillerne at træne putting og indspil mere. Alt sammen for at spare slag.
 

Unionssekretær

I 1980 satte Henrik Jacobsen sin advokatkarriere på standby og søgte og fik jobbet som unionssekretær i Dansk Golf Union, dvs. chef for sekretariatet. 

Med base i Frederik Dreyers tidligere advokatkontor i Bredgade i København moderniserede Jacobsen DGU’s administration og indførte bl.a. ny teknologi i form af en computer, indkøbt i Norge for en formue. Det krævede også nyt personale, og fru Birgit trådte til som ”kontorchef”. Men i øvrigt passede Jacobsen godt på unionens penge. Datidens bestyrelsesmedlemmer erindrede senere, at der kun var et halvt stykke wienerbrød til kaffen, når Jacobsen arrangerede bestyrelsesmøder…

Andre af Henrik Jacobsens initiativer til at gøre DGU’s sekretariat til serviceorgan for landets golfklubber lever videre den dag i dag, 40 år senere. DGU’s kursusvirksomhed og Danmarksturneringen for klubhold blev eksempelvis opfundet i hans tid.
 

De første streger

Det var i Holstebro, at Henrik Jacobsen gjorde sine første erfaringer med det, der siden blev til en lang og succesfuld karriere som golfbanearkitekt. Da banen skulle udvides fra ni til 18 huller, overlod banens arkitekt Erik Schnack det til Jacobsen at tegne greens til de sidste ni huller.

- Naturligvis tænker jeg også på at skabe udfordringer for den gode spiller, men skal jeg træffe et valg, falder det ud til fordel for den almindelige golfspiller

Henrik Jacobsens første selvstændige projekt var de første ni huller i Juelsminde, hans første 18-hullers bane var Rold Skov, og den foreløbigt sidste bane er det store anlæg Søhøjlandets Golfklub ved Silkeborg, der blev færdigt i 2008.

- Jeg har rejst en del i Storbritannien og Irland og studeret, hvordan banearkitekterne har fået det bedste ud af naturen. Jeg kan godt lide, at man står på teestedet og kan se opgaven og skal træffe et valg mellem mindst to ruter til hullet – en mere sikker og en mere risikobetonet. Derfor bør blinde slag fra tee så vidt muligt undgås, og der må godt være relativt god plads til drivet for almindelige spillere, siger Henrik Jacobsen, der altid har tænkt på den almindelige golfspillers fornøjelse ved spillet, når han har designet baner.

- Naturligvis tænker jeg også på at skabe udfordringer for den gode spiller, men skal jeg træffe et valg, falder det ud til fordel for den almindelige golfspiller, som jo også betaler gildet, tilføjer han.

Sidste hul må gerne have et risk/reward element, så man kan sejre eller dø med ære

En formel uddannelse indenfor landsskabsarkitektur eller lignende har juristen Henrik Jacobsen aldrig fået. 

- Men jeg kan da se på mine banetegninger, at jeg er blevet bedre til at tegne gennem årene, smiler han.

Alt i alt har Henrik Jacobsen siden 1970 tegnet mindst ni huller på 32 danske baner – med Samsø og Ærø som de måske mest spektakulære. To norske baner, Haga (36 huller) og Randsfjorden samt en svensk, Dynekilen, er det også blevet til. Herudover har Jacobsen bidraget med omlægning og udvikling af 22 andre baner, bl.a. Silkeborg og Aalborg.

- Hertil kommer så 20-30 projekter, der ikke er blevet realiseret af forskellige årsager, siger Jacobsen, og nævner et projekt på øen Fur i Limfjorden, hvor japanske investorer ville bygge golfbane og flyve japanske golfturister over. Det blev dog – nok heldigvis – aldrig til noget. 

- Japanerne frygtede i øvrigt, at der ville være mangel på caddier på Fur, fortæller Jacobsen.

I 1990’erne og 2000’erne var etableringen af nye baner i Danmark i fuldt sving, men efter finanskrisen i 2009 fulgte nogle stille år, inden der på det seneste er kommet gang i en række renoveringsprojekter rundt om i landet.

- Nu laver jeg udviklingsprojekter på baner, som jeg selv tegnede i sin tid, smiler Henrik Jacobsen, der blandt andet er involveret i en udviklingsplan for Haderslev Golfklub.

Golfen i dag

At spille 18 huller med et scorekort i hånden har ikke interesseret Henrik Jacobsen i mange år. Men det er på ingen måde ensbetydende med manglende interesse for golf som sport og kulturfænomen.

- Jeg holder af at gå en tur på golfbanen om aftenen med et enkelt jern i hånden og nyde naturen, samtidig med at jeg prøver at slå nogle teknisk gode slag. Man kommer i balance med roen og stilheden, det bløde lys og den smukke natur omkring sig og kan fokusere på at opnå den sjældne følelse af det perfekte træf,  siger Jacobsen.

- Noget af det mest fascinerende ved golfspillet er, at der er hurtig afregning. Du ved med det samme, om det er godt eller skidt. Det er både fornøjelsen og forbandelsen ved golf – det ene øjeblik er det sindssygt let, og det næste øjeblik deprimerende svært, fortsætter han.

Igennem sine mange år i golfsporten har Henrik Jacobsen set golfudstyret gennemgå en voldsom teknologisk udvikling. Han er selv fra den tid, hvor woods betød køller med træhoveder og ikke fænomenet Tiger, som han siger. Men Jacobsen mener, at det kun er de gode spillere, der for alvor har glæde af den nye teknologi.

- Der kan være lidt hjælp at hente i perimetervægtning, lette skafter og de bredere såler på moderne jern, men 80 procent af spillerne topper eller halvtopper stadig deres slag. Det er populært sagt Rasmus Højgaard og ikke hans mor, der har mest glæde af det moderne udstyr. Almindelige golfspillere spiller ikke bedre i dag, end de gjorde for 40 år siden, måske snarere tværtimod, påstår Jacobsen, som giver en del af skylden for dette (mis)forhold til det stableford-system, der spilles allevegne i dag.

- Stableford ødelægger golfspillet. Folk lærer ikke at score, som man gør, når man spiller slagspil, for i stableford bliver man ikke tvunget til at kæmpe for en syver i stedet for en otter. Man tager en chance, og hvis det ikke lykkes, noterer man blot en streg på hullet. Det degenererer det korte spil og evnen til at scramble, siger han. Jacobsen så langt hellere, at der blev spillet mere slagspil uden handicap i smalle handicapgrupper, svarende til andre sportsgrenes serieinddeling. 

Men i øvrigt finder Henrik Jacobsen, at der er meget at glæde sig over i dansk golf i dag sammenlignet med før i tiden.

- Det er jo helt okay at spille golf i dag. Golf er ikke længere eksklusivt og stigmatiserende, men er let tilgængeligt og accepteret som sport. Dog risikerer de mange penge, der nu kommer ind i golfen, at kompromittere hæderligheden i sporten, i hvert fald i den professionelle del, mener han.

Henrik Jacobsen glæder sig over den store tilgang af almindelige golfspillere og de mange forskellige rekrutteringsinitiativer som f.eks. DGU’s satsning ” Kvinder og Golf”.

- Det er en god mulighed for at få flere kvinder til at spille golf, for der er - mærkeligt nok - kun halvt så mange kvindelige som mandlige golfspillere. Erfaringen er, at det sociale fællesskab med ligesindede er vigtigt, om det så er fællestræning eller rosévin og facebookgrupper, siger Jacobsen og minder om, at det også er vigtigt, at klubberne er opmærksomme på at fastholde begynderne, når de først er kommet ind i klubben.

- Fastholdelse af begynderne er en vigtig opgave for klubben. Her i Ebeltoft kommer de på ”efterskole” i år to og tre. Det er en ugentlig, gratis holdtræning med de gamle klassekammerater fra ”grundskolen”, fortæller han.

Ligner sig selv

Henrik Jacobsen har aldrig været en person, der har gjort et stort nummer ud af at promovere sig selv. Han har f.eks. aldrig haft en hjemmeside, og han har ingen profil på sociale medier som LinkedIn eller Facebook.

Jeg er nok ikke særligt social, undtagen når jeg SKAL være det

- Jeg er nok ikke særligt social, undtagen når jeg SKAL være det, siger han, og naturligvis har det ofte været nødvendigt at være udadvendt, f.eks. i rollen som kommunaldirektør. Jacobsens mange kontakter som banearkitekt er da også typisk kommet i stand via mund-til-mund-metoden.

Henrik Jacobsen har altid lignet sig selv, og som 75-årig i år 2022 kunne han nemt gå for at være mindst 10-15 år yngre. Det kraftige hår og den beundringsværdigt slanke figur er intakt. Det samme er den underspillede humor og de vittige bemærkninger, som godt kan overraske den, som måtte tro, at Jacobsen er lige så alvorlig, som han næsten altid ser ud til at være på billeder.

Nu venter en nyt – og måske sidste – stop i Jacobsens nomadetilværelse med det nye hus i Sebbersund. Bliver han så langt om længe for alvor pensionist, så han kan sidde og nyde udsigten over vandet og spille lidt golf i Sebber Kloster om sommeren og bo et par måneder i lejligheden i Portugal om vinteren?

- Det går jeg - og især Birgit - da ud fra, siger han.

Men tilføjer et øjeblik efter:

- Men skulle nogen finde på at spørge om min hjælp som golfbanearkitekt, så kan vi da godt snakke sammen…

Hvis du har fået lektioner af din pro på rangen, så har du sikkert også fået at vide, at en god grundposition og et godt grip er udgangspunktet for et godt sving og et godt langt spil.

De fleste golfspillere får den lærdom serveret. Rigtig mange tager til gengæld aldrig en lektion i putting. En af konsekvenserne er, at amatører tjatter utroligt mange slag væk på greens i de danske golfklubber.

Det er til enhver tid en god idé at få puttehjælp fra din lokale pro. Men du kan også starte her, hvor vi giver dig nogle tips til, hvordan du kan blive en mere stabil putter.

Prøv at tælle hvor mange putts, du bruger på en runde. Hvis du er middel- eller højhandicapper, så bør du stramme op, hvis du i gennemsnit bruger flere end 36.

Model i denne omgang er Bertil Lykkeberg fra Dragør Golfklub og det danske drengelandshold.

Øvelse: Tjek din grundopstilling - jævnligt

Et puttestroke er en lille bevægelse. Alligevel har mange svært ved konstant at ramme bolden midt i putterhovedet. Folk tror simpelthen, at det er nemmere, end det er. Og folk ved ikke, at rammer man bare nogle få millimeter fra slagfladens center, så har det stor indflydelse på den energi, der overføres til bolden.

En god opstilling er afgørende for et jævnt, godt træf.

Lav en feedback-station, du kan stille dig i jævnligt for at sikre, at du står rigtigt med putteren. Uanset hvor god, du bliver, bør du jævnligt kalibrere din opstilling. Men det er også vigtigt, at du ikke altid står i en opmålt opstilling, når du træner. Du skal kunne indtage den uden hjælpemidler.

På billedet kan du se, hvor Bertil Lykkeberg tjekket sin opstilling blot ved hjælp af to tees og en stump kridt.

1. Placér en tee ud for hver tåspids. Fødderne skal stå cirka i skulderbredde. Det er en bred stance til en lille bevægelse, men det giver stabilitet og modvirker, at din overkrop svajer i svinget. Et putt er en pendulbevægelse, ikke en rotationsbevægelse.
    

2. Afstanden fra linjen mellem dine tåspidser til midten af bolden skal være omkring 25 til 30 centimeter. Mål eventuelt med et målebånd.
    

3. Tegn en kridstreg der, hvor putterens slagflade skal være. Boldpositionen skal være tættere på venstre fod end højre (hvis du er højrehåndsspiller). Det er fordi, du gerne vil ramme bolden i en svagt opadgående bue med putteren. Bolden skal rulle, og hvis du rammer den for tidligt i svingkurven, slår du den lidt nedad, så den tager et lille hop i starten af puttet.

 

Tip: Find din acceptable afvigelse

Mange middel- og højhandicappere lægger for stor vægt på retning, når de skal bedømme om et putt var godt eller dårligt. I virkeligheden er afstandskontrol det vigtigste at arbejde på, hvis du gerne vil bruge færre putts.

Prøv at gøre op med dig selv, hvor stor en procentuel afvigelse, du er villig til at leve med i længden på dine putts.

Dybest set kan du arbejde med samme mål som i dine approachslag. Så hvis du med et slag fra 100 meter er villig til at leve med et slag, der er ti meter for langt eller ti meter for kort, så kan det overføres til dine putts. Altså må dit putt fra ti meter være en meter for langt eller en meter for kort - men ikke mere.

Du skal anvende samme princip på kortere putts. At slå den to fod forbi hullet er ikke acceptabelt fra et putt på fem fod - heller ikke selvom du nemt kan hole returputtet.

En acceptable afvigelse på 20 procent (fra 10 procent for kort til 10 procent for langt) vil være et godt sted at begynde for de fleste klubgolfere.

De allerbedste spillere vil over en hel sæson have en afvigelse på omkring fem procent. De fleste af deres putts fra 10 meter vil altså ligge i spændet fra 25 centimeter for kort til 25 centimeter for langt.
 

Øvelse: Træn ensartet acceleration gennem bolden

God længdekontrol med putteren hænger uløseligt sammen med evnen til at generere ensartet fart gennem boldtræffet.

Om du mestrer det, kan du nemt tjekke - og træne.

Stil tre tees op. Det ene ud for bolden, og de to andre et puttergrebs afstand fra det midterste.

Det bageste tee markerer enden på dit tilbagesving. Det forreste markerer enden på dit gennemsving.

Slå fire eller fem bolde på denne måde og registrér, om dine putts triller nogenlunde lige langt. Gå tilbage til din acceptable afvigelse og se, om dit korteste og længste putt lever op til det i forhold til det midterste putt.

Når du har gjort det nogle gange kan du flytte de to tees længere væk fra bolden og se, hvordan det går med at kontrollere afstanden på et længere putt.

 

Den smukke spanske middelhavsø Mallorca har været et af danskernes foretrukne feriemål, siden Simon Spies og Tjæreborg-præsten Eilif Krogager begyndte at sendte solhungrende danskere til øen for mere end 60 år siden.

Danskerne rejste især efter sol, strande, billige drinks og grisefester, men i de seneste mange år har turismen på Mallorca udviklet sig til at være meget mere end badeferie, og i dag kommer turisterne mindst ligeså meget for at vandre i bjergene, opleve kultur og natur, cykle - og spille golf.

Mallorca som golfdestination har udviklet sig meget, siden den første bane, Son Vida i nærheden af hovedbyen Palma, blev indviet i 1964.

I dag er der 22 golfbaner på Mallorca, og selvom de fleste ligger ret tæt på Palma, er der en række gode grunde til at tage mod øst, når flyet er landet i Palmas store internationale lufthavn.

Udover de berømte strande i Cala Millor og Alcudia og de fascinerende drypstenshuler som f.eks. Coves de Arta i Canyamel ligger der nemlig en række forskellige golfbaner i det østlige Mallorca, der alle byder turister velkommen.

Fire af golfklubberne har slået sig sammen i samarbejdet Golf East Mallorca, som via sin hjemmeside bl.a. giver mulighed for at booke starttider hjemmefra på banerne Alcanada, Pula, Son Servera og Capdepera.

Vi ved fra tidligere besøg på Mallorca, at Son Servera og Capdepera bestemt er et besøg værd. Capdepera er en venlig og smuk turistbane, og Son Servera er for nogle år siden udvidet fra 9 til 18 huller og i det hele taget opgraderet meget i de senere år.

På et kort besøg i maj 2022 fik vi så mulighed for at prøve Pula og Alcanada, og det var en mindeværdig oplevelse.

Pula var tidligere gennem syv år vært for mændenes europatour. I 2003-2007 under navnet Mallorca Classic og igen i 2010-2011 som Iberdrola Open - og med hele tre major-vindere blandt sejrherrerne, Sergio Garcia i 2004, Jose Maria Olazabal i 2005 og Darren Clarke i 2011.

Siden da har banen i 2018 været gennem en omfattende renovering under ledelse af netop den dobbelte Masters-vinder Jose Maria Olazabal, som er en god ven af Pula-banens ejerfamilie med stifteren Romeo Sala Massanet og hans søn, den nuværende direktør Arnau Sala, i spidsen.

I dag fremstår Pula som et førsteklasses golf resort med hotel med 31 værelser, spa, udendørs swimmingpool, restaurant, driving range i to etager med TrackMan og en 18 hullers golfbane.

Pula vil derfor være et perfekt udgangspunkt for en golfferie i det østlige Mallorca. Der er ikke langt til hverken stranden, den hyggelige by Son Servera, golfbanen af samme navn samt banerne Capdepera og Canyamel.

Men Pulas bane og faciliteter i øvrigt kan såmænd sagtens være en hel golfferie værd. Hotellet er i to afdelinger, hvoraf de 10 værelser er individuelt og klassisk indrettet i det, der var hovedbygningen i den oprindelige bondegård Pula, og som stammer helt tilbage fra 1600-tallet. De 21 andre og mere moderne indrettede værelser i den nye afdeling er passet arkitektonisk fint ind i den gamle bygningsmasse med lyse sandsten, ligesom restauranten og golfreceptionen med shop. Et lille historisk kapel og en gammel mølle bidrager til helheden, der er smuk på en klassisk og afslappet måde.

Restauranten, der har egen stor køkkenhave og hønsegård og derfor er selvforsynende med både grøntsager, krydderurter og æg, byder på et rigt udvalg af mallorcinske specialiteter og en fin morgenmad.

Lige bag hotellet går "den grønne vej", Via Verda, som er en 29 km. lang nedlagt jernbanestrækning mellem byerne Manacor og Artà, der nu er gjort til en naturskøn gå- og cykelsti. Den går gennem åbne landskaber, skovområder og landsbyer på vejen mellem de to større byer. Cykler kan lejes på hotellet.

Men det er naturligvis mesterskabsbanen, der er hovedattraktionen for en golfturist. Pula Golf fejrer i 2022 sit 25 års jubilæum og har på den korte tid lagt bane til ikke blot de syv europatour-turneringer, men også adskillige andre store turneringer for professionelle og amatører. Man kan vælge mellem fire teesæt, som giver en samlet længde på mellem 5.100 og 6.300 meter. 

Banen er ikke overdrevent kuperet og kan spilles både med buggy og til fods. Overalt er der udsigt til de træbevoksede bjerge i baggrunden, og på 16. tee har man endda et flot kig ud over Middelhavet. Greens er fine og true og holder en god, men ikke overdreven hastighed. 

Hullerne er meget afvekslende. Fire par 3 og fire par 5-huller giver en samlet par på 72, og golfturister vil nok ikke mindst finde de fire korte par 4-huller underholdende. Her har stort set alle mulighed for at få par eller endda birdie, men farerne lurer i form af søer og andre vanskeligheder, så man skal tænke sig godt om.

 

Som på mange andre feriebaner ligger et par af hullerne lige lovligt tæt på hinanden, men der opstod nu ingen farlige situationer, da vi var der. Til gengæld er der meget lidt bebyggelse rundt om banen, så man slipper for fornemmelsen af at spille gennem korridorer af feriehuse, som man ellers ofte oplever i Sydeuropa.

Greenfees varierer efter tidspunktet. Udgangspunktet er ca. 100 euro med diverse rabatmuligheder, og har man Golfhäftet, giver det også mulighed for rabat, ligesom i øvrigt på Son Servera og flere andre baner på Mallorca.

 

Alt er topklasse i Alcanada

Fra Pula er der ca. 45 minutters kørsel mod nordvest forbi de store ferieområder ved Alcudia-bugten, videre forbi havnebyen Port d'Alcudia, til man når det fredelige område Alcanada og finder det imponerende anlæg Club de Golf Alcanada.

Alt oser af klasse på Alcanada, fra indkørslen og klubhusomgivelserne med shop og restaurant over caddiemasterens service til den Robert Trent Jones Jr.-designede mesterskabsbane, der ligger med en betagende udsigt over bugten med bjergene i baggrunden og den lille ø med fyrtårnet, Illa d'Alcanada.

- Man kan mærke, at det er "old money" og ikke "new money", der står bag banen, bemærkede min medspiller under runden, og disse "gamle penge" kommer i dette tilfælde fra Hans Peter Porsche fra bilfamilien af samme navn.

Efter mange års planlægning kunne Hans Peter Porsche indvie banen i 2003, og udover altid at have en af de aktuelle Porsche-biler udstillet ved klubhuset lægger Alcanada også bane til diverse Porsche-sponsorerede turneringer. Direktøren Kristoff Both og en del af personalet er også tysk.

Ligesom i 2019 skal Alcanada desuden i år være vært for afslutningen af den europæiske Challenge Tours Road to Mallorca, når Rolex Challenge Tour Grand Final 2022 spilles i starten af november.

Så vær advaret: Alcanada er ikke en fredelig feriebane, men en mesterskabsbane, der er designet til at kunne udfordre selv de allerbedste spillere.

Det betyder dog på ingen måde, at banen ikke kan nydes af spillere på alle niveauer. Ikke to græsstrå ligger forkert, vedligeholdelsen er i top, og udsigterne formidable. Hertil kan nævnes et "Halfway House" i topklasse, med de lækreste tapas og meget andet godt, som man passerer ikke bare efter 9., men også efter 7. og 15. hul.

Banen er lang. De fem teesteder har samlede længder mellem 5.241 og 6.499 meter, og kan man som mand ikke slå sin driver mindst 200 meter, bør man bide hovedet af al skam og spille fra et kortere teested end det gule, hvorfra banen er 6.152 meter.

Mange greens ligger nemlig højt, og de er hårde, hurtige og svært læste, så hvis man tror, at vanskelighederne er forbi, når man kommer op i nærheden af green, kan man godt tro om igen. Tværtimod begynder vanskelighederne først for alvor nu!

En del spiller banen til fods, men på grund af niveauforskellene kan det nok godt være tilrådeligt med en buggy. Men under alle omstændigheder: Vil du spille en mesterskabsbane af ypperste kvalitet, med service i topklasse, god plads til hvert enkelt hul og i de smukkeste omgivelser, er Alcanada stedet.

Kvalitet på dette niveau er naturligvis ikke billig. Standard-greenfee i højsæsonen er heftige 165 euro, men som det efterhånden er normalt de fleste steder, arbejder man med fleksible greenfees alt efter tidspunktet på dagen og året.

Til gengæld er banen ikke dyr i bolde. Der er ikke ret meget vand på Alcanada, og boldene kan findes i den velplejede rough.

 

Fra Alcanada er der kun få kilometer til den gamle by Alcudia, som gemmer sig bag den store bymur med sine hyggelige, krogede og bilfri gader og mange spisesteder og caféer. Bade kan man lige nedenfor banen, men det er fra klippekyst, så hvis man vil have sandstrand, må man lige en tur rundt om havnen i Port d'Alcudia, og så venter kilometervis af bred sandstrand på turisterne.

Mallorca har så meget at byde på. På et areal kun lidt større end Fyn er variationen i naturen med bjerge, sletter og strande enorm, og når dertil kommer de mange historiske og kulturelle tilbud og det aktuelle fokus på produktion af økologiske madvarer og kvalitetsvin, vil der altid være noget nyt at vende tilbage til. Også når man som golfspiller har prøvet Pula, Alcanada og de 20 andre golfbaner på øen…

Dansk Golf var inviteret af golfklubberne Pula og Alcanada

 

 

Første gang jeg besøgte Nordvestjysk Golfklub i Thy, stod jeg foran klubhuset og kunne ikke lige se, hvor 1. tee befandt sig. Så jeg spurgte en lille juniorpige, hvor teestedet var.

- 15 kilometer den vej, lød det overraskende svar. Hun troede, at jeg havde spurgt hende om, hvor Thisted var.

Det lykkedes dog at finde teestedet, og en dejlig runde golf lå forude.

Teestedet er et af de fem områder på golfbanen, der har sit eget afsnit i golfreglerne. Skulle det nu også være nødvendigt, tænker du måske, men lad os se nærmere på dette lidt underkendte område, hvor der stadig kan opstå regelfejl.

Teestedet er det sted, du skal spille fra, når du starter på det hul, som du skal spille, så i golfreglernes forstand er teestedet ikke hele det tætklippede område, hvor greenkeeperen kan placere teestedsmarkeringerne. Det kaldes tee-området i reglerne. 

”Teestedet” er i reglerne alene det rektangulære område, hvor frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, og som er to køllelængder dybt. Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Din bold er inde på teestedet, når nogen del af bolden berører eller er oven over nogen del af teestedet. Du må stå uden for teestedet, når du udfører et slag til en bold, der ligger inde på teestedet. Du må sætte bolden på en tee eller spille bolden fra jorden. Det er dit eget valg.

I modsætning til andre steder på banen må du gerne, før du driver, ændre overfladen på teestedet, f.eks. ved at lave en lille høj med en kølle eller din fod, og du må flytte, bøje eller fjerne græs, ukrudt eller andre naturgenstande, som er fastsiddende eller vokser i jorden på teestedet.

Det er ikke forbudt at tage et prøvesving på teestedet, men det er god etikette at gøre det udenfor for ikke at risikere at skade teestedet. Skulle det alligevel ske, at dit prøvesving får bolden til at flytte sig, koster det ikke noget, for din bold er ikke i spil. Det samme gælder, hvis du kommer til at vippe bolden ned af tee’en under adresseringen. I begge tilfælde må du tee’e bolden op igen og også flytte den til en anden position på teestedet, før du slår.

Hvis du derimod kommer til at svinge uden om bolden i dit drive, altså laver et ”luftslag”, tæller slaget, ligesom det gør for luftslag ude på banen.

Hvis bolden efter et drive stadig befinder sig på teestedet, enten fordi du har lavet et luftslag eller kun lige har vippet bolden ned af tee’en, eller fordi bolden har ramt noget og er trillet tilbage, må du gerne løfte bolden, vælge et andet sted på teestedet at slå fra og tee’e bolden op igen, inden du slår dit næste slag. Det er ikke alle, der er klar over det, viser erfaringen.

Dette gælder selvfølgelig ikke, hvis bolden lander på et andet teested end på det hul, du spiller. Alle andre tee-områder på banen - uanset om det er på samme hul eller et andet hul - er en del af det generelle område, og bolden skal spilles, som den ligger.

Et hjertesuk

Hvis du kommer til at drive fra et sted udenfor teestedet, typisk for langt fremme i forhold til teestedsmarkeringerne, eller fordi du spiller fra et forkert teested, koster det to strafslag, og du skal rette fejlen ved at slå fra det korrekte teested, inden du driver på det næste hul. Det eller de ”forkerte” slag tæller heldigvis ikke med. 

Men hvis du efter at have påbegyndt næste hul kommer i tanker om, at ”hovsa, jeg drivede vist fra et forkert sted på det forrige hul,” skal du notere en streg på hullet, hvis du spiller stableford, og du bliver diskvalificeret, hvis du spiller slagspil. 

I hulspil er der dog ingen straf for at drive fra et forkert sted, men modstanderen kan vælge at annullere dit slag, så du skal slå om fra det korrekte teested. Modstanderens valg vil nok afhænge af, om du har slået et godt slag eller ej. Et godt slag vil blive annulleret, og et dårligt slag kan du få lov at spille videre med. For hvis modstanderen ikke annullerer slaget, tæller slaget, og bolden er i spil og skal spilles, som den ligger.

Bemærk, at i en mixed foursome, hvor partnerne spiller fra forskellige teesteder, og den ene slår bolden væk eller out of bounds fra teestedet, skal partneren spille det næste slag fra det samme teested.

Til sidst et hjertesuk. Mange spillere tror, at man ikke bør – ja, nærmest ikke må – lægge græstørven tilbage på teestedet. Det er helt forkert og stærkt medvirkende til, at mange teesteder, især på par 3-hullerne, er i en miserabel tilstand. Læg nu den tørv tilbage!